Autoren-Bilder

Tomas Lagermand Lundme

Autor von Tomandshånd

37 Werke 47 Mitglieder 3 Rezensionen

Werke von Tomas Lagermand Lundme

Tomandshånd (2006) 5 Exemplare
Drengen med stjernekaster (2004) 3 Exemplare
Forhud (2014) 2 Exemplare
Amager halshug (2015) 2 Exemplare
Alt er mit : roman (2016) 2 Exemplare
Jonas, Oscar og Peter Ø (2005) 1 Exemplar
Han hedder Mikkel (2022) 1 Exemplar
Alting begynder et sted (2022) 1 Exemplar
Dæk mig med huller (2021) 1 Exemplar
Westend boy (2021) 1 Exemplar
Stenbroer (2021) 1 Exemplar

Getagged

Wissenswertes

Geschlecht
male

Mitglieder

Rezensionen

Tomas Lagermand Lundme: Dæk mig med huller
Anmeldt af Anders Rode fra LGBT+ Biblioteket
Citat fra bogen: "Min mor sagde. jeg skulle skrue ned. Bowie skreg. Han skreg for mig. På tysk. Altid på tysk. Så var skriget bedst. Edvard Munch havde malet det. Det hang i Oslo. Edvard Munch havde malet det, så man kunne høre det. Min far havde sagt, der var mange skrig. Han havde nemlig også malet det maleri mange gange. Det blev man nødt til. Jeg havde skriget hængende på min væg. På et postkort. Det var min farfar, der havde givet mig det. Skriget. Det var arveligt".
Ligesom Edvard Munch og mange andre malere gang på gang arbejder med samme tema, skriver Tomas Lagermand Lundme gang på gang historien om det svigtede barn, den forsømte, mishandlede, måske misbrugte dreng, der er efterladt uden følelsesmæssig kontakt og reagerer med spisevægring og selvskade. Det begyndte allerede med "Forhud" i 1998, fortsatte med "En dreng" 2002, "Tomandshånd" 2006, blev videreført i "Når man forveksler kærlighed med en saks" 2016 og drives nu til ekstremerne med to bøger i 2021, "Stenbroer" og denne, "Dæk mig med huller".
Vi følger hovedpersonen, fra han er en halv snes år, til han er teenager. Han passer tit og kærligt sin lillebror, der er psykisk handicappet. Også om aftenen, for far går på arbejde om aftenen og mor går til yoga. Han prøver at snakke med mor, men hun har aldrig tid, eller hun er fuld. Falder ned ad trappen og slår hovedet. "Jeg kunne bedst lide min mor, når hun ikke var hjemme". Så flytter hun sammen med en anden mand. Drengen har det nogenlunde tæt med sin far, både derhjemme eller når de tager på sygehuset, til snak med pædagogerne, i biografen eller sammen spiser noget kioskmad, men der er alligevel ikke rigtig forbindelse mellem dem. Selv om de er sammen, er han ensom.
Han lukker af, de voksne tager ikke ansvar, og så flygter han med farfars guitar og noget musik fx Bowie. Spiller vildt og lader strengene rive fingrene til blods, skærer sig, nægter at spise eller spiser og kaster op, skjuler hænderne i trøjeærmerne, for ingen må se hans sår, fortæller sine historier til psykologen, psykiateren, pædagogerne, politiet, og der skrives bunker af rapporter, men ikke noget, der virker.
Han tager sig pænt af lillebror, der tager for hårdt på kaninerne, så de dør. En ny kanin skal hedde Even - efter ham fra norske Skam. Men der er ikke nogen Isak. Og det er det åbenlyst formulerede homoseksuelle islæt.
… (mehr)
 
Gekennzeichnet
LGBT-Biblioteket | Jan 19, 2022 |
DEN SVÆRE FØRSTE KÆRLIGHED
Af Anna Hechmann Knudsen, LGBT Biblioteket
”Der er nogen, der siger, at man kan se lykken på bunden af en kop. Hvis det er rigtigt, ser den underlig ud. Nærmest som et bremsespor i underbukserne,” tænker hovedpersonen Bjørn i Tomas Lagermand Lundmes nye ungdomsroman ’Had mig, elsk mig’. Lykken ser ikke altid ud som forventet, og det kan være svært at acceptere. Måske særligt når man er ung og bare gerne vil passe ind.
Lundme skriver simpelt og rørende om de splittede følelser, der opstår i den unge Bjørn, da hans bedste ven Johan springer ud som bøsse. De to drenge går i 9. klasse på en skole, hvor de andre hader Johan fordi han er homoseksuel. Johan er fløjtende ligeglad med deres mening, men for Bjørn er det yderst vigtigt, hvad andre mener. De andre fremstår som en stor anonym gruppe, der dog har en enorm magt over Bjørn, da han så inderligt ønsker at passe ind i deres fællesskab.
Bjørn tror, fejlagtigt, at det bare handler om at øve sig nok. Men øvelse gør ikke mester - heller ikke selvom Bjørn desperat prøver at sige til sig selv, ”Kærlighed, dø, dø, dø,” og heller ikke selvom han udfører de andres hadefulde angreb mod Johan og skriver ’JOHAN ER ET BØSSE-SVIN’ på skolens mur. Lige lidt hjælper det. Kærligheden vil ikke bare sådan dø, og senere til privatfesten, da Bjørn egentlig skulle udføre endnu et angreb mod Johan, ender han med at kysse ham i en busk i stedet.
Det er altså slet ikke simpelt at være Bjørn på 15 år, og det er slet ikke simpelt at blive ved med at lyve overfor sig selv, og de andre. For så går man i stykker. Bjørn bliver både Bjørn den ene og Bjørn den anden som Lundme så fint illustrerer det.
’Had mig, elsk mig’ er en barsk lille sag, der tager fat på nogle vigtige problematikker vedrørende identitet, seksualitet og det at skille sig ud fra det store fællesskab. Lundme har noget på hjerte i sin nye roman, og det kan man som læser tydeligt mærke.
… (mehr)
 
Gekennzeichnet
LGBT-Biblioteket | May 4, 2018 |
Anmeldt af Anders Rode, LGBT Biblioteket
Amager lugter vådt og muggent. Amager er grå.
14-årige Thomas har det svært med, at familien pludselig er flyttet. Eller snarere flygtet - fra en konflikt på farens arbejdsplads. Thomas orker ikke ny skole, nye kammerater, ny klasselærer. For han savner det, han er flyttet fra. Mormor og hunden Bulder, som hun blev nødt til at beholde, for man kan ikke have dyr her. Amager er kun for mennesker. Men mest savner han Rasmus, den unge tegnelærer, som han var forelsket i, og hvorfor svarer Rasmus ikke på hans sms'er?
Han prøver at opføre sig pænt. Over for forældrene - laver morgenmad, vasker op, og over for den måske lidt for bekymrede klasselærer, Elisabeth, der mener, han sidder for meget for sig selv. "Hun er bare pædagog", siger han og griner, da sidemanden Christian spørger, om han synes, hun er dum.
De andre synes, at den nye dreng i klassen er ret sej. Selv ser han noget andet i spejlet. Sin usikkerhed. Han er ikke sig selv. Og ensomhed. Den forsvinder, når han tegner. Eller læser - Peter Plys, fortæl det ikke til nogen. Men det får ham også nogle gange til at blive lidt for fuld. Eller græde.
Andrea er interesseret i ham. Hun er rar at snakke med, og hendes hund er sød. Desuden tager hun ham med på en kunstudstilling med portrætter. Dem er han vild med, og det er Andreas storebror, Morten, som er bøsse, der viser ham dem.
Så skifter Amager fra grå til farve!
Det hele foregår i løbet af et par regnfulde efterårsmåneder.
Forfatteren er på hjemmebane, når det gælder Amager, hvor han voksede op, og det er ikke tilfældigt, at hovedpersonen har næsten samme navn med kun et h til forskel. Der er helt sikkert meget af ham selv i Thomas, som dermed kommer til at fremstå mere intenst og troværdigt end mange romanpersoner.
Javist, det ligger vel også i titlen - Amager og håndbevægelsen hen over halsen, at det er en sand historie, selv om det er fiktion!
Den er fortalt i meget korte sætninger. De længste er på maks. halvanden linje. Mange kun tre eller fire ord. Lavere lixtal skal man lede længe efter. Det er selvfølgelig helt bevidst, at en ungdomsroman også skal være tilgængelig for de knap så habile læsere. Det forunderlige er, at det ikke kommer til at virke forenklet og staccato, men at formen snarere giver fortællingen et poetisk løft.
Et eksempel: I svømmehallens sauna får Thomas svært ved at skjule sin seksuelle begejstring bag håndklædet, da han kigger på en ung fyr, men hjemme hos Andrea tænder han slet ikke på hendes berøringer, mens de ligger på hendes seng. Det går ikke, han skubber hende væk og bryder hurtigt op:
"Hunden sover. Jeg vender mig om. Hun giver mig regnfrakken. Fars regnfrakke. Vi siger ikke noget. Jeg mumler, vi ses i morgen. Hun nikker bare og bider sig i underlæben. Så lukker hun døren. Jeg går ud i regnen. Jeg tager hætten op. Den lugter af min far. Det er en rar lugt. Tryg. Jeg sætter mig op på cyklen. Jeg kører væk. Jeg ser mig ikke tilbage."
Tomas Lagermand har skrevet flere bemærkelsesværdige ungdomsromaner. "En dreng" (2002), der er en grum historie om et forsømt barns opvækst i et belastet miljø, "Tomandshånd" (2006) om de samme personer, da drengen er blevet 14 år, og "Drengen med stjernekaster" (2004) om at springe ud som bøsse og være forelsket.
Samtidig med at de er meget forskellige, er der et nært slægtskab - også med Tomas Lagermand Lundmes nye. De to førstnævnte er så dystre, at man tror, det er løgn, når de alligevel fremtræder som livsbekræftende. De to andre bliver man bare lidt glad i låget af at læse.
… (mehr)
 
Gekennzeichnet
LGBT-Biblioteket | Sep 30, 2015 |

Auszeichnungen

Statistikseite

Werke
37
Mitglieder
47
Beliebtheit
#330,643
Bewertung
3.0
Rezensionen
3
ISBNs
33
Sprachen
2