Jeg har aldrig været den helt store fan af Rifbjergs forfatterskab, men jeg kender ham udmærket som en polemisk og skarp samfundsdebattør, så det kom bag på mig, hvor ufarlig ’Billedet’ var. Den lille roman – 130 sider – udkom i 1998, og den blev udvalgt blandt Rifbjergs værker til konkurrencen om Vor tids danske Roman.

’Billedet’ henviser til det billede, der bliver taget af en ganske almindelig dansk familie til en 90 års fødselsdag i 1938. Romanen folder billedet ud ved at gennemgå dagen op til og efter festen, og vi bliver hurtigt introduceret til et stort og broget persongalleri. Perspektivet er Mortens, en lille dreng, der ligger hjemme i sin seng, mens resten af familien er til fest.

Problemet er bare, at jeg først til sidst blev optaget af personerne og historien, og den virker temmelig tynd, som en novelle, der er pustet op til romanlængde. De er også ret klichefyldte, som f.eks. den rige onkel Nikolaj og hans kone Ottoline, der ynder at tale grimt til hinanden og uddele lussinger. Selvfølgelig er det dem, der ønsker ”opstramning” og kigger med beundring på forholdene syd for grænsen.

Rifbjergs produktionsliste er imponerende, men jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at kvantitet har vundet over kvalitet. Tænk hvis han brugte et par år på at skrive et nyt hovedværk i stedet for at sprøjte den ene metervare ud efter den anden. ( )