Frankrig, Paris, oktober1933
En gammel mand fortæller at Lucien Brindavoine døde i dag. Skudt ned af en politibetjent, men historien starter i 1914 med udbruddet af Den Store Krig. Brindavoine bliver trukket med i krigen, men er led og ked af den. Hans ven, Roy, er ved et feltlazaret og har sendt ham en metaldåse med en stump forbinding fra en patient med koldbrand. Brindavoine snitter sig i armen og anbringer forbindingen i såret. Så kæmper han videre gennem mudderet og finder en lille grøn statue, der taler til ham. Statuen fortæller at den unge kvinde Adèle Blanc-Sec ligger i en blok is i Mouginot's hus, Rue des Droguistes 66. Den talende er ikke statuen, men Adèles mumie, der nyder livet i Cairo, mens Brindavoine plasker rundt i en skyttegrav. Mumien indprenter Brindavoine at han skal huske på ordene Megalobatracus Japonicus, hvilket rager ham en høstblomst, fordi granaterne regner ned omkring ham. Imens i en anden del af verden ligger New York, hvor en invalid Otto Lindenberg er ved at samle trådene i sit edderkoppenet. En af hans håndlangere, mr Warfield, afslører en Gibson, der lytter ved døren. Gibson hopper ud fra ca 15 etage hellere end at lade sig tage til fange. Mens dette sker, er Brindavoine blevet såret og har desuden som planlagt fået koldbrand i venstre arm. Lægen, mejor Porchard, har savet armen af og reddet Brindavoines liv. Porchard er identisk med Dieuleveult, der har et horn i siden på Adèle, så han har lyttet interesseret til Brindavoines febervildelser, men han skåner ham alligevel fra krigsret og henrettelse, fordi der har været så mange andre, han ikke har kunnet redde. Brindavoine får en medalje og bliver hjemsendt i maj 1917 og giver sig til at drikke hårdt.
Warfield har undersøgt Gibsons baggrund nærmere og opdaget at han arbejdede for mafiaen og at sporet går til Marseille i Frankrig. Hvorefter Warfield bliver dræbt af en mafioso og snigskytte, Beppe, der straks får et nyt lille job. På Jardin des Plantes har en krybdyrekspert lige sat et udstoppet eksemplar af en japansk kæmpesalamander på plads i dens montre. En Megalobatracus Japonicus. Og Beppe har elimineret en politimand, inspektør Duflot, men Beppe selv bliver skygget af politiet efter ordre fra overkommissær Fougerolle. Inspektør Caponi er kendt som halvt idiot, så Fougerolle sætter ham til at efterforske mafiaen, måske fordi Caponi aldrig har hørt om den.
I New York bliver Gibsons efterfølger, Boetticher, også skudt af mafiaen. Pochard alias Dieuleveult benytter sig af en klemme, han har på amatørdetektiven Simon Flageolet og sætter ham til at skygge Brindavoine og forhindre denne i at nå ind til Rue des Droguistes 66. Brindavoine får til gengæld beskeder fra mumien.
Otto von Lindenberg holder møde med mafiabossen Coppola for at nå til en fælles forståelse. Coppola er gammel og tilbyder Otto andel i næsten evigt liv, hvis han hjælper med at få fingre i Mouginots hemmelige formel. Beppe har en fransk kontakt, Ernest Lefaivre, der lå på lazaret sammen med Brindavoine og derfor også ved hvad der foregår. Lefaivre har endda gennemskuet at Pochard er Dieuleveult. Beppes nedskydning af Duflot og af deputermedlem Marchel Pichouillard viser sig stort set at være sket af vanvare. Den 25 juli 1917 kommer Pochard hjem på orlov og vil sætte en stopper for Adèle. Han tager Flageolet med og de tager ud til Mouginots hus. Her støder de på mafiaen og det kommer til en skudduel, hvor Lefaivre bliver hårdt såret, Flageolet bliver såret og Dieuleveult bliver både såret og oversprøjtet med ætsende væske. Lefaivre og Beppe trækker sig tilbage. I november 1917 holdes der et møde med Coppola og Lindenberg som ledere for at planlægge tiden efter krigen.
Brindavoine fortsætter med at drikke som et hul i jorden og i november 1918 falder han over den talende statuette igen, denne gang på et loppemarked. Han finder et brev inden i den udstoppede kæmpesalamander. Og den 10 november tager han til Rue des Droguistes 66. Det kommer til skudveksling og tre politifolk og Beppe dør. Lefaivre er tidligere død af sine sår. Brindavoine kan uforstyrret tænde for genoplivningsmekanismen og bringe Adèle tilbage til livet. Mumien sørger for Mouginots hus går op i flammer, så ingen får glæde af Mouginots metode til evigt liv.

Jacques Tardi har intet til overs for krig og de der starter den eller de, der med entusiasme kaster sig ind i den. Idioter til hobe. Hele serien med Adèle er en pastiche på de skøre fortællinger om Alain Quatermain, doktor Nikola og kaptajn Nemo, som svælger i østerlandsk mystik, spiritisme, flyvende sejlskibe og den slags. Sluk for den kritiske sans og dyk ned i Tardis univers. Historien er også smækfyldt med troper som døende mands sidste ord, selvmord fra højhus, mumier og talende statuer. ( )