Samarbejdet mellem Claremont og Byrne var ikke altid lige nemt, men det udløste en vældig kreativ energi. Et af de ubestridelige højdepunkter kom med X-Men #129-137 fra 1980. Hæfterne er siden samlet talrige gange som The Dark Phoenix Saga, og nu er der så også kommet en ny dansk udgave. Det er sket som en del af Fahrenheits og Faraos Cigarers fælles relancering af Marvel på dansk. Historien fortjener det lækre udstyr og det lidt større format, for det er ubestrideligt en klassiker inden for sin genre.

Historien starter på Muir Island umiddelbart efter overvindelsen af Prometeus. Banshee trækker sig officielt tilbage fra holdet for at passe på Moira McTaggert, og ingen af de andre mutanter har lyst til at slutte sig til det decimerede hold. På vej tilbage oplever Jean Grey endnu et tidsspring, hvor hun tilsyneladende genoplever en fjern slægtnings liv, men alligevel ser tingene ud til at gå den rigtige vej: Professor X vender tilbage fra rummet, og da Cerebro opfanger to nye mutanters eksistens deler holdet sig op. Det ene sætter kursen mod Chicago for at opsøge teenageren Kitty Pryde, mens det andet hold skal til diskoshow med Dazzler.

Problemet er, at andre kigger med, og da holdene når frem bliver de snart angrebet af lejesoldater i kampdragter. Bagmændene er en mystisk inderkreds i Hellfire Club. Klubben er en elitær klub med base i New York, der afholder middage og skaber netværk for New Yorks rigeste mænd og kvinder, men ukendt for de fleste bliver den styret af en hemmelighedsfuld gruppe. De har superkræfter, stræber efter ubegrænset magt, og så klæder de sig i en blanding af 1700-tals tøj og bondagefantasier.

I spidsen står bl.a. Emma Frost, også kendt som Den hvide Dronning, der leder angrebet på holdet i Chicago, og det lykkes i første omgang at tage dem alle til fange, mens New York holdet og Dazzler klarer sig bedre. Kitty Pryde viser for første gang sine kvaliteter under befrielsesaktionen, og derefter beslutter Cyclops for at gå i offensiven. Under et stort selskab trænger X-Men ind i klubbens hovedkvarter, og derfra går det stærkt: Phoenix bliver endnu engang ført tilbage i tiden, hvor hun loyalt hjælper sin ”mand” Jason Wyngarde med at nedkæmpe de andre X-Men. Hun er blevet forført og de mentale barrierer, hun har lagt på sine guddommelige kræfter er blevet nedbrudt.

Et hold af superhelte er selvfølgelig aldrig slået helt. Wolverine er ikke druknet i kloakken, og i længden kan ingen kontrollere Phoenix’ kræfter. Desværre, for efter flugten fra palæet går det for alvor galt. Jean Grey bliver opslugt af sine egne ufattelige kræfter og forvandlet til Dark Phoenix. Holdkammeraterne fejes af vejen som fluer, hvorefter hun forlader jorden. Hun er blevet forvandlet til en gud, og da hun uden omtanke udsletter et helt solsystem, konfronteres hun af de store galaktiske imperier. Det hele kulminerer i nummer 137, hvor X-Men kæmper mod Shi’arernes kejserlige garde. Afslutningen er nok velkendt for de fleste – den måtte hurtigt tegnes om, så Phoenix alligevel kom til at stå til regnskab for sine ofre.

Jeg har læst serien mange gange, først i Marvelklubbens hæfter fra midten af 1980’erne. Det er stadig en fremragende historie fyldt med originale ideer og med en perfekt vekselvirkning mellem de enkelte numres handling og den overordnede spændingskurve. Samtidig er John Byrnes grafiske skaberkraft også på toppen, både i de kosmiske sekvenser og i Jean Greys mimik, hvor man tydeligt kan aflæse hendes angst og spirende vanvid. Man skal selvfølgelig kunne lide tegneserier som medie og acceptere superheltegenrens særlige præmisser – men gør man det, så bliver det ikke meget bedre. ( )

I will always kind of regard this as the story arc that destroyed the X-Men for me, fair or no. ( )

Classic! ( )

I know that it’s a classic and maybe I must be respectuous, but I won’t. This sucks. ( )

X-MEN: THE DARK PHOENIX SAGA

------

😍

It's a tightly packed and action-filled volume, that ominously hints at big and bad things coming. Focus is on Jean and her growing powers as well as newcomer Kitty Pryde.

The Hellfire Club proves a worthy and somewhat different adversary to the X-Men. Emma Frost is as fascinating and dangerous as ever, and a perfect evil counterpart to Jean Grey.

I love it how the story effectively separates the team into different fractions, all with their own challenges and struggles. The characters face real challenges and the story is tense and exciting all the time.

Jean Grey's slow descent into darkness is what drives most of this story forward. Her evil version is a wonderful counterpart to her usual persona.

The reader is greatly rewarded once Jean finally turns into the Dark Phoenix. That's when this story reaches a new gear.

Issue #136 is epic, emotional and features some great moments with Cyclops and Xavier. But it is the classic 35-page epic that follows that truly defines an undying and flawless X-Men story.

😃

The introduction to Kitty Pride and her powers are interesting and effectively drive the beginning of the volume forward.

Chris Claremont keeps readers hooked with constant text boxes that are written in the style of a parent reading a fairytale. They are perfectly fitted with the action and the dialogue.

The dated art is colorful and manages to convey action well, so it works surprisingly well.

Issue #133 has some great solo action by Wolverine and Cyclops, but most of the content is quite superfluous to the overall story.

The first half of the story moves slower and is somewhat repetitive, but sets things up very well for the amazing second half.

😐

The parts without Jean or Kitty actually feel less interesting. There is a lot of padding involving Wolverine, Cyclops and Storm. Additionally, some characters appear but don't really do much, such as Nightcrawler, Angel and the new character Dazzler.

The constant recaps are somewhat tiresome when you read the issues back to back.

The final issue is an unnecessary recap of past events and only establish Cyclops leaving the team and Kitty Pryde entering, as well as Days of Future past, the next classic X-Men event.

☹️

//

🤮

//

-----

The Final Face: 😃 ( )