Simon Fruelund

I have read and for the most part really enjoyed the many thrillers and mysteries written by Nordic author. This, however, is the first time I read a book of short stories by one. Short book, many of the stories are three or four pages and yet I was enthralled. I really enjoyed these stories, the bleak atmosphere, lyrical prose, no words wasted and all stories of moments in a relationship. Snapshots of understanding or enlightenment,

I liked them all, I cannot say I understood them all, but I was compelled to continue reading. They are after all, short enough for me to re-read some of them and when I do I will probably see things I have missed. Hard to do stories this short, and still keep them interesting.… (mehr)

’Borgerligt tusmørke’ er den unge danske forfatter Simon Fruelunds første forsøg med romangenren, og selvom ideen er spændende, så fangede den mig ikke rigtigt.

Hovedpersonen i bogen er en mose i Nordsjælland og de mennesker, der bor omkring den. I første del følger vi personerne på den pæne villavej på den ene side, i anden del følger vi mennesker på stedet op gennem historien fra jægerstenalder til soveby og i tredje del følger vi menneskene i en opgang i socialt boligbyggeri på den anden side.

Kapitlerne er ganske korte – fra 10 linjer til knap en side – og opkaldt efter husnumrene på villavejen og lejlighederne i opgangen. (23b, 2.th. osv) Hvert kapitel præsenterer os for en beboer i boligen, og vi kan selvfølgelig genkende nogle af dem i andres beskrivelser osv.

Som jeg mange gange har givet udtryk for, så er jeg svær at overbevise om kortprosaens lyksaligheder, og svagheden viser sig også her: Der bliver kun tale om personskitser, som ikke har eget liv eller troværdighed. Ikke en eneste gang følte jeg, at en person var ægte, men jeg tænkte tit: ”Sådan tænker en forfatter, der laver en vandring ned af en fiktiv dansk vej og sørger for, at der den rette blanding af bøsser, indvandrere og DF’ere.” Ikke lige min smag.… (mehr)

Borgerligt tusmørke er Simon Fruelunds første forsøg ud i romankunsten, og det er rigtig godt. Ligesom i hans senere i Verden og Varvara er det minimalisme, der propper en helt univers ned i én lille bog. Bogen falder i tre dele, hvor den første gennemgår forstadsvejen Dantes Alles beboere efter husnummer i små 100 kapitler på 10-20 linier. Derefter følger et kapitel, hvor han fortæller kvarterets historie fra stenalderen til vore dage, og til sidst fortælles om menneskene i en opgang i det nyere højhusbyggeri ved mosen.
Lyder det kedeligt og spredt? Det er det absolut ikke. Mange personer væver sig ind i hinanden, mens andre står ret anonymt. Mange har kendskab til manden i hvidt tøj, til præsten, til bøsseparret, til folketingsmedlemmet og til den indiske familie, selv om de måske ikke har talt med dem.
Det er et fint lille billede af Normaldanmark med alle typer og fordomme og sympatier, og det lykkes faktisk Fruelund at lave et godt kollektivportræt af et forstadskvarter ved 'borgerligt tusmørke'.… (mehr)