Trisse Gejl

Fanny er i midt i livet og midt i sit livs største krise. Efter en politianmeldelse for et forhold til en af sine elever er det slut med at være gymnasielærer, så nu sidder hun i moderens gamle husmandssted uden for Fjerritslev og prøver at lægge sit livs puslespil.

Jeg læste første gang Trisse Gejl i DR Romanklubben, og der er mange fællestræk mellem Skjul og Siden blev det for pænt. Begge steder møder vi kvinder i eksistentiel krise, Fanny prøver ligesom Trine Vedel at drukne problemerne i alkohol og cigaretter, og det kommer der selvfølgelig ikke noget godt ud af. De to romaner har også det tilfældes, at de var lidt længe om at fange mig, selvom det gik hurtigere med Skjul, der i det hele taget er en mere helstøbt roman end den seneste udgivelse.

Titlen er velvalgt. Fanny er krøbet tilbage til barndommens skjul, og det er herfra, at hun prøver at rode trådene ud. Der er forholdet til moderen, som aldrig har lagt skjul på, at hun ikke ville opgive sin karriere, bare fordi hun havde fået to børn med mænd hun ikke ville være sammen med. Der er forholdet til søsteren Hope, der havde en voldsom vrede over for moderen og alle andre autoriteter, inden hun til sidst forsvandt i Svalbards barske natur. Der er forholdet til eksmanden, hvor såret stadig er så åbent, at hun kun kalder ham X. Og der er forholdet til sønnen Bob Anker, der har boet hos X i Hamborg i mange år, fordi hun opgav ham.

Fanny konstaterer et sted, at det ikke er de store beslutninger, der er de sværeste. Det er alle de små beslutninger, som hun har det svært med, og fordi de aldrig bliver truffet, er hun stille og roligt blevet trængt op i en krog af tilværelsen.

Det er tvunget af omstændighederne, at hun er vendt tilbage til rødderne, men som terapi virker det alligevel. Hun har brug for at finde sig selv, og det er præcis, hvad der sker. Især da Bob Anker kommer på tre ugers besøg, for det tvinger Fanny til at sætte en bremse for drikkeriet. Og når hun nu ikke kan drive rundt i selvmedlidenhed, så kan hun jo lige så godt komme i gang med få skik på huset og efterhånden også sit indre liv.

Bogen er fint indtalt af Karen Abrahamsen, og jeg var i det hele taget ret glad for Skjul. Gejls bøger er lidt længe om at fange mig, men hendes personer kryber stille og roligt ind under huden.… (mehr)

Man må ikke håbe, at der er alt for meget selvbiografi i Trisse Gejls bog om forfatteren Trine Vedel. Hun er nemlig godt og grundigt ud i tovene.

Efter et par roste romaner om ”Udkantsdanmark” er Trine gået i stå. Helt i stå. Hun kan ikke skrive længere, forholdet til manden Johannes er i opløsning, broderen Mads er død, og det hele skal druknes i alt for meget alkohol. For at det ikke skal være løgn, så har hun tilsyneladende fået en dobbeltgænger med egen facebookprofil. (Som læser er man dog i tvivl om, hvorvidt det er noget hun bilder sig ind. Som sagt drikker hun heftigt og kan ikke altid huske, hvad hun har lavet.)

Det lyder dramatisk, men jeg havde svært ved at komme ind i historien. De første 100-150 sider var småkedelige, og Trines grænseløse selvoptagethed var enerverende. Hun har nemlig så travlt med at have ondt af sig selv, at hun slet ikke har blik for sønnen Tobias’ problemer. Og mens hun aldrig får konkrete beviser for, at Johannes er utro, så går hun selv i seng med andre mænd for at ”bevare sin værdighed” som hun siger.

Heldigvis bliver romanen bedre, jo længere man læser. Tabet af Mads gjorde aldrig det store indtryk på mig, men konflikterne i familien træder meget tydeligt frem. Johannes skændes konstant med teenagedatteren Sofie, og selvom Trine og Johannes glider fra hinanden, så kan de ikke få hul på bylden og få talt ud om problemerne.

Trines problemer med at skrive bliver også mere interessante. Hun prøver desperat at finde tilbage til den autencitet, der prægede hendes første bøger, og hun bryder sig ikke om den ironiske distance hun efterhånden får til de personer, hun skriver om. De skal være ægte – og derfor er det et chok for hende at interviewe sit idol Richard Ford. Han hævder nemlig, at hans figurer ”bare” er sproglige konstruktioner, og at hans hovedperson Frank Bascombe ikke er en del af ham..

Det handler om, at Trine Vedel hele tiden ser sine egne problemer i andre mennesker. Hun er selv på vej ud af ægteskabet – og er sikker på, at Johannes er utro. Hun er rystet over, at veninden Sus får en diagnose som maniodepressiv – men tænker ikke over, at hun selv har alle symptomerne. Hun holder øje med genboen, der har mistet sit barn – men kan ikke selv komme videre oven på Mads’ død.

Sådan kan det ikke blive ved – og som læser er det ikke svært at finde inspiration til den ulykkelige kærlighedshistorie, Trine gerne vil skrive. Faktisk står hun midt i den ene ulykkelige kærlighedshistorie efter den anden.

Trisse Gejl har skrevet en god bog, der bliver bedre for hver side man læser. Jeg er fristet til at give den fire ud af fem – men så er der jo lige de første 150 sider, der ikke var så spændende, så det må blive 3½.… (mehr)