Jean-Pierre Gibrat

This graphic novel takes place during the German occupation of France in World War II. Julien, the protagonist, observes life in Cambeyrac from behind the half-closed blinds of his hiding place, without imagining that he might never be able to escape his fate.

At the end of June 1943, Julien enters through the window of Aunt Angèle's house, while the train he should have been on, heading for Germany, is bombed by the Allies. His wallet is found in the pocket of one of the victims. Julien will then have to attend his funeral from behind the half-closed shutters of the house of Mr Thomassin, his primary school teacher, deported for being a Communist and a Jew. It is there, in his new hiding place, in a privileged location, that he will spend his days observing life outside, but above all Cécile.

In the dramatic context of World War II, Gibrat offers us unforgettable characters, breath-taking landscapes, and a realistic chronicle of the daily lives of the inhabitants of a small French village, faced with the fear, anxiety and tragedy generated by the German occupation. Julien witnesses everything from afar, including the conflict between local resisters and the militia, and invites the reader to accompany him on his voyeuristic adventures and daring nocturnal forays through fields and empty streets. Can he come back to life, in the truest sense of the word, or will he be forever a ghost, slowly fading from the memory of his friends and acquaintances?… (mehr)

Jeg kom til at tænke på Fatale ferier af Vittorio Giardino, da jeg læste Udflugter. Begge albums er samlinger af småhistorier fra tegneserieskabere, der mest er kendt for større fortællinger om historiske begivenheder, men der er også forskelle. Giardinos stil var allerede etableret, da han kastede sig over kombinationen af ferierejser og kriminalhistorier, mens Udflugter udtryksmæssigt ligger langt fra Gibrats senere værker som Kragens Flugt og Besat af begær.

Udflugter samler seks historier, der alle bevæger sig på grænsen mellem fantasi og virkelighed. De er skrevet af forskellige forfattere – Gibrat har selv skrevet På bjergtur – så der er ikke så meget, der binder dem sammen. Den første var også den bedste. En unge kvinde holder ind på en rasteplads for at købe cigaretter. Det gør hun med bange anelser, for det ligner et barsk sted proppet med langturschauffører, som hun tydeligvis har hørt mange slemme historier om. Det har læseren også, og derfor er det nemt at følge hendes tankegang.

Der er også en spøgelseshistorie med spor til den besættelse, som kommer til at fylde så meget i Gibrats senere værker, en fremtidsfortælling om livet med robotter og På bjergtur, hvor to unge kvinder skal bestige et bjerg og kommer til at gabe over mere, end de kan håndtere. De to sidste historier er mere realistiske og konventionelle fortællinger. I den ene har en ung mand stjålet et fly for at besøge sin sommerferiekæreste på Sicilien, i den sidste er vi med en familie på stranden i komedie om den planlagte hygges fortrædeligheder. Det hele går op i brok og jagten på den rigtige plads, inden de tager hjem igen.

Der er mere kontinuitet på billedsiden. Gibrat arbejder her med en kraftig streg i persontegningen, mens baggrunde kun skitseres svagt. Det fungerer udmærket, men det er langt fra den meget fine og detaljerede streg, der er karakteristisk for hans senere værker.

Udflugter var hurtigt læst og kommer nok ikke til at sætte sig de store spor. Det var sjovt at se Gibrats tidlige arbejde, men hvis man ikke har tænkt sig at læste hele hans værk, så er der meget mere at hente i hans fortællinger om anden verdenskrig i Frankrig.… (mehr)