Autoren-Bilder

Kamilla Hega Holst

Autor von På træk

6 Werke 18 Mitglieder 2 Rezensionen

Werke von Kamilla Hega Holst

På træk (2015) 6 Exemplare
Rud : roman (2017) 4 Exemplare
En kærlighedshistorie : roman (2010) 3 Exemplare
Sort (2012) 3 Exemplare
Den sovende sangerinde (2003) 1 Exemplar
Pr: roman 1 Exemplar

Getagged

Wissenswertes

Geburtstag
1973
Geschlecht
female
Nationalität
Denmark

Mitglieder

Rezensionen

Dansk litteratur blomstrer med nyt talent i disse år, så det er svært at følge med i alle de mange forfatterskaber, der udfolder sig lige for øjnene af os. Kamilla Hega Holst har jeg ikke læst før nu, og det var ikke et uinteressant bekendtskab.

Hovedpersonen Kaya har svært ved at finde sin vej i livet. Det går tungt med uddannelsen på universitetet, forholdet til kæresten Carsten forliser, da de har fået børn, hun har en håbløs affære med en gift mand og bagved lurer faderens sygdom og død. Da vi møder hende, har hun på sin vis givet op. Hun er taget på træk og accepteret en invitation fra sin morfar i Pattaya om at tage på rekreation på ubestemt tid.

Hendes ophold i Thailand udgør det nutidige handlingsspor. Kaya driver rundt med morfaren og hans thailandske tjenestefolk – efterhånden er de blevet en del af familien – uden at der sker så meget. Morfaren er efterhånden over 80, men selvom han skranter har han stadig kræfter til konflikter med bygningens manager. Kaya iagttager livet ved poolen, hvor de samme personer ligger i solsengene hver dag, og hvor sex er diskret til salg.

Det andet spor er et tilbageblik på familielivet i Danmark. Kapitlerne skifter mellem sporene, og mens nutidshistorien har Kaya som jeg-fortæller er tilbageblikkene i 3. person. Her er fokus på forholdet til Carsten og deres familielivs forfald. Man mærker hurtigt, at det ikke kommer til at gå godt. Selvom datteren kun er få dage gammel, har Carsten inviteret til nytårsfest med det hele, og det virker bare forkert. Samtidig føler Kaya sig hjælpeløs i rollen som mor. Hun frygter hele tiden at gøre noget forkert, og usikkerheden bliver kun større, da de er blevet skilt, og hun skal passe børnene selv. Relationen til Carsten er heller ikke sund. Hun har desperat brug for ham som holdepunkt men kan alligevel ikke lade være med at flirte og indlede et forhold til hans bedste ven Emil. At Carsten også afsøger markedet er ikke just en overraskelse.

Jeg har læst masser af romaner om mænd, der bryder sammen under familielivets pres. De begynder at drikke og jagte kvinder, og det ender ofte med social deroute og menneskeligt forfald. Det sker ikke så tit for kvindelige hovedpersoner, så her var Holsts roman en interessant variation. Jeg havde bare svært ved at engagere mig i Kayas problemer eller at blive rigtig sur på hende, når hun gjorde noget dumt. Ikke dårligt, ikke fantastisk.
… (mehr)
 
Gekennzeichnet
Henrik_Madsen | Sep 1, 2018 |

Auszeichnungen

Statistikseite

Werke
6
Mitglieder
18
Beliebtheit
#630,789
Bewertung
3.0
Rezensionen
2
ISBNs
7