Gerd Nyquist (1913–1984)

Norge, Oslo, ca 1962
Martin Bakke er gymnasielærer i engelsk, 34 år gammel, ungkarl, høj og ser godt ud. Han får et brev fra en gammel klassekammerat Lucy Lunde. Efternavnet er nyt, for hun har giftet sig med en ældre oberst og bor nu i et stort hus ude ved Holmenkollen. Hun inviterer på middag, men hvorfor nu det? Obersten er 63 år og enkemand. I huset bor han og Lucy, hans kusine Marta på 58 (som alle tror er hans søster) og hans datter Victoria på 20 år. Deres omgangskreds er ca bestyrelsen i "Digtet's venner" og faktisk går obersten og hans søster ret tidligt fra middagen for at gå til møde der.
Lucy fortæller Martin at stemningen i huset er underlig og at der først nu er kommet tekst på gravstenen for oberstens afdøde konen. Teksten lyder: "Jeg er græsset. Jeg skjuler intet." hvilket er en forvanskning af "Jeg er græsset. Jeg skjuler alt." På vej hjem går Martin omkring kirkegården for med egne øjne at se gravstenen.
Her finder han Marta slået ned og bevidstløs ved siden af stenen. Han får hende på hospitalet, hvor hans storebror Kristian Bakke er afdelingslæge og han får også tilkaldt politiet i skikkelse af politifuldmægtig Carl-Jørgen Hall, som han kender både fra gymnasietiden og fra en tidligere sag. De tager sagen meget alvorlig, men hæmmes fx af at der er snevejr, så de kan ikke se om gerningsmanden har smidt en kniv eller hvad det nu var der snittede Marta i hovedet. Først senere på Holmenkollendagen benytter Hall sig af at alle er væk til at få smeltet sneen væk og få fundet "kniven", der viser sig at være en skruetrækker med skarp kant. I de mellemliggende uger har obersten haft engageret Martin til at læse med Victoria, så hun kan gå op til studentereksamen. Martin kommer tættere på Victoria på den måde og ofrer en flaske champagne på hende, da han opdager at hun har 21 års fødselsdag og at der ikke er andre, der fejrer hende.
På Holmenkollendagen står Kristian og Martin tæt på hinanden, da Kristian pludselig bliver skudt. Heldigvis går kuglen lige igennem uden at gøre den store skade, men Hall benytter lejligheden til at lade Kristian holde helt lav profil i længere tid. Våbnet viser sig at være oberstens og Lucy's fingeraftryk findes både på pistolen og på skruetrækkeren. Lucy forsvinder, men dukker op igen i Martins lejlighed og Hall benytter lejligheden til at holde hende isoleret der uden at anholde hende. Kristian bliver udskrevet uden mén og Martin får via en arkitekt en ide om hvor noget er gemt af oldemoderen på loftet i oberstens gamle hus.
Han får Hall til at sørge for at alle er ude af huset og så går han på loftet med et koben. Det lykkes ham at finde et gammelt skrin gemt under gulvbrædderne på det gamle loft. Skrinet rummer fem førsteudgaver af Shakespeare: Hamlet, Romeo og Julie, Titus Andronicus, Sonetterne og The Passionate Pilgrime.
Han lader Hamlet blive tilbage i skrinet og gemmer de andre fire. Den viser sig at det er Marta, der har spillet alle på næsen og skudt Kristian. Hun var forelsket i obersten og gav hans første kone Victoria trombatin, så hun døde af en blodstyrtning. Victoria havde tuberkulose og ville være død alligevel, men Marta fremskyndede det. Det kan ikke bevises og det kan resten heller ikke. Desuden er Marta og obersten begge arveberettigede efter oldemoderen, så Marta skal alligevel have halvdelen af hvad Shakespeare manuskripterne indbringer. Marta har skyndt sig at sætte Hamlet i spil og har brugt penge på modetøj og makeup, så hun ligner en på 40 og ikke en på 58, men hun er ikke smuk, når hun er vred. Og vred, det bliver hun, da de andre beder hende om at flytte og politiet siger at de ingen beviser har, men at de vil holde øje med alt, hvad hun fremover foretager sig.

Mærkeligt, mærkeligt plot, men nu er det her jo også fiktion og ikke virkelighed. Fortænkt ævl og utroværdige personer. Martin, Kristian og Carl-Jørgen er dog næsten levende skildret, så de burde kunne have regnet ud at de bare er opdigtede?… (mehr)

Norge, Oslo, ca 1960
Martin Bakke er gymnasielærer i engelsk, 34 år gammel, ungkarl, høj og ser godt ud. En af hans gode venner hedder Sven Holm-Svensen og er en hovedrig skibsreder, der sammen med sin bror Erik ejer et af landets største rederier. Erik er gift med Karen, som Martin egentlig var forelsket i. Og Karen er faktisk forelsket i en tredje, men har jo altså giftet sig med Erik. En aften ringer Sven til Martin og foreslår en runde aftengolf. Undervejs på runden er Sven lige ved at betro noget til Martin, men han gør det ikke. I stedet går han en runde mere og det bliver sidste runde, for næste morgen finder Martin ham begravet i sandgraven tæt ved sidste hul. Sven havde snakket med Martin om en begravelse tidligere samme dag af en konsul Halvorsen, hvor der var mange blomster, hvilket Sven meget ville have sig frabedt, når det blev hans tur. Sven nåede også lige at præsentere sin forlovede, Lisa Lind, for Martin, inden de tog afsked.
Martin tilkalder politiet og en politifuldmægtig Carl-Jørgen Hall, som Martin kender fra gymnasietiden, dukker op i følge med menige politibetjente, en læge og nogle teknikere. En sporvognsbillet sætter Martin i stand til at spore Svens færden tilbage til en anløben privatdetektiv P. M. Horge. Det hjælper dog ikke på opklaringen, men Horge har af Sven fået i opdrag at skygge Karen og det vildeste han har fundet er at hun et par gange har spist frokost med sin fætter Preben Ringstad, som engang har været kæreste med Lisa.
Efteråret går uden det store dramatik indtil Erik en dag tager til den chilenske ambassade for at få en medalje, Al Merito ordenen, og kollapser. Han dør i ambulancen. Martin får mistanke til at det kan være en overdosis insulin, men det er umuligt at bevise.
Senere bliver der holdt auktion over konsul Halvorsens kunstsamling og mange af malerierne går til store summer, for konsulen havde købt gode ting billigt, mens Degas og Monet var ukendte navne.
Martin gætter et motiv til de to mord og får Hall med på at sætte en fælde. Egentlig havde Martin regnet med at det nok var Preben, der var morderen, men det viser sig at være Karen, der har myrdet de to brødre for at skaffe penge til at købe to malerier, som Preben havde skaffet konsulen for tyve år siden. Malerierne var nemlig falsknerier, som den dygtige kunstmaler Preben havde malet selv.
Preben er ulykkelig over at Karen har gjort sig til morder for hans skyld, for han ville hellere været gået i fængsel eller være blevet offentligt vanæret.
Karen rabler lidt rigeligt og falder så i søvn og Martins storebror Kristian pakker hende sammen og kører med hende. Lisa Lind bliver hængende sammen med Martin og så er alt jo godt?

Hmm, mordersken er heldigvis sindssyg og så behøver plottet jo ikke hænge sammen. At Lisa så Karen på mordstedet, da Sven blev skudt, har naturligvis heller ikke fået politiet til at kigge på Karen? Der er lidt miljøskildring af Oslo og opfattelsen af rige, som til nød går bogen værd at læse hurtigt igennem. Jeg kan også godt lide at ofrene til en afveksling ikke er unge kvinder, der bliver fundet kvalt i et buskads.… (mehr)