Paul Smith (4)

Endnu en bog om Palmemordet fra den selvbestaltede efterforsker Paul Smith. Som i sine to foregående bøger argumentere han at for at såkaldte GH--et pseudonym fra en kommissionsrapport--er morderen. I sin foregående bog, vovet kaldte "Den endelige opklaring", havde han stort set ikke andet information om manden GH end det der stod i kommissionsrapporten. Han havde lige den ekstra information fra efterforskningslederen Stig Edqvist at GH var død, - og så vist også lige et serienummer på en manglende revolver.

I sine nye bog "Palmes Morder" med spørgsmålstegn efter har han fået navn, adresse og ansigt på GH samt de nærmere omstændigheder omkring hans død. Manden hed Christer Andersson og begik selvmord da ordenspolitiet bankede på hans død. To betjente var sendt ud til GH's adresse efter hans bror var bekymret. Ordenspolitiet vidste ikke at GH var mistænkt i sagen om Palmemordet.

Smiths informationer kommer dels fra en læk i politiet og dels har en bruger af Internet-fora "Durgedurg" hjulpet lidt til. Derudover har Smith lidt fra samtaler med politipsykiateren Ulf Åsgård og journalisten Anders Johansson som i 1999 interviewede GH till Aftonbladet. Interviewet er inkluderet i bogen.

Det er mærkværdigt at GH skyder sig selv da politiet kommer, men derudover er det langt fra overvældende hvad Paul Smith kan byde på af nye indicer mod GH. Man skulle måske tro at med et billede af GH kunne Smith forsøge at fæstne personen til Sveavägen den aften Olof Palme blev skudt der. Det kan han ikke. Smith har tilsyneladende ikke haft fat i øjenvidner fra mordnatten i 1986, - han oplyser heller ikke om politiet har. Det er selvfølgelig også umenneskeligt at øjenvidner 25 år efter hændelsen og med abnorm mediedækning skal kunne udtale sig med nogen form for sikkerhed. Ydermere er det uklart hvor godt det præsenterede billedet af GH er. Smith har haft billede igennem en rekonstruktion, og ligheden med øjenvidnet og kunstneren Birgitta Wennerling's tegning af den såkaldte "Grandmand" er for mig slet ikke slående.

Bogens anden halvdel skæmmes gevaldigt af at det blot er en mere eller mindre kopiering fra kapitler i Smith's bog der blev udgivet i 2010. Sikke noget snyd.

Jeg er overrasket over at en ganske vist pensioneret forsvarsadvokat, Niels Schou, på bogens flap erklære at "Indicierne er så stærke, at han ville være blevet dømt ved et nævningeting". Det kan jeg ikke se. Og det svenske politi har åbenbart heller ikke kunne se det. For en retsag er der også det problem at politi og anklager skal afmontere vidneudsagnene fra Lisbet Palme og Roger Östlund der begge pegede på Christer Pettersson før de kan gå i gang med Christer Andersson.

- Og hvorfor bliver Smith dog ved med at stave Lisbet Palme's navn med h?

Men med navn, ansigt og adresse skulle der nu være rig mulighed for at amatørefterforskere kan rode videre med denne fascinerende gåde. Mon der allerede er gang i metaldetektorene på Vedahöjden i Tungelsta hvor GH's forældre's sommerhus lå?

Antallet af mulige mordere er nu nede på to: Enten var det en der hed Christer eller også var det en der ikke hed Christer.… (mehr)