Robert Zola Christensen

Indeholder "Bomber og appelsiner", "Blodet flyder", "Dødssprøjten og retsfølelsen", "Naboer fra helvede", "Haevn over min klamme luder ekskaereste.com", "H-Æ-V-N", "En formiddag i kantinen på Aarhus Universitet", "Hævn for sale!", "Hobbyknive og verdenskrige", "Hævnen som kunstnerisk motor", "Hævn i sportens verden", "Hævn og tilgivelse".

"Bomber og appelsiner" handler om forfatteren der som 19årig er i kibbutz Givat Haim Meuhad og knalder arbejdslederen Yair's kone Yonit. Yair tager hævn ved at lægge ting i rivalens kuffert, der giver ham store kvaler med security, da han skal hjem.
"Blodet flyder" handler om forskellige former for blodhævn og blodpenge. Den danske Hær betaler også mandebod, når den kommer til at slå uskyldige ihjel. Grønlænderne har en fortælling, Kaassaassuk, om en lille hævner med store næsebor og ingen nåde.
"Dødssprøjten og retsfølelsen" handler om henrettelser, in casu Lawrence Brewer.
"Naboer fra helvede" handler om groteske nabostridigheder.
"Haevn over min klamme luder ekskaereste.com" handler om Oddset-Janni, der (fortjent) blev dømt for bedrageri mod en syg gammel mand, fordi hun havde været idiot nok til at prale med det overfor sin eksmand, der i det skjulte optog det hele. En ekssoldat, Bjørn Schaap, tager et kilo plastisk sprængstof med til sin ekskone og sprænger sig selv og sønnen i luften. Og adskillige andre mere eller mindre underholdende måder at tage hævn på.
"H-Æ-V-N" handler om Salman Rushdie, rockere, Nemesis, Hybris, Erinyerne og hævn som noget, dyr også kan finde på.
"En formiddag i kantinen på Aarhus Universitet" handler om Flemming Nielsen, der 5. april 1994, først skød to kvinder og så sig selv. Og om Anders Breivik, der 22. juli 2011 dræbte 69 unge på en ø og desuden sprængte en stor bilbombe i Oslo's regeringskvarter.
"Hævn for sale!" handler om hævnhjemmesider, der sælger remedier til at genere andre. Og andre med "historier" om hævn.
"Hobbyknive og verdenskrige" handler om 11, september 2001 og USA's jagt på de skyldige. Stikkerdrab og clearingmord under besættelsen.
"Hævnen som kunstnerisk motor" handler om kunst om hævn, fx Agatha Christie: Nemesis. Frankenstein, Amontillado-fadet, Moby Dick. Litterære fejder og underholdende spottevers, fx Derek Walcott, der siger om V. S. Naipaul at han ikke kan lide sorte mennesker, men elsker sort kusse. John Lennon / Paul McCartney, Per Vers / MC Clemens. Nøgleromaner og revancheromaner/selvbiografier som Anette Engell: Utro, håb og kærlighed. Samson og Dalila.
"Hævn i sportens verden" handler om Zinedine Zidane / Marco Materazzi, Mike Tyson / Evander Holyfield, Mike Tyson / Lennox Lewis, Nancy Kerrigan / Tonya Harding.
"Hævn og tilgivelse" handler om tilgivelse. Desmond Tutu, Nelson Mandela, Jacques Derrida, Primo Levi. Gonzalo Vargas, George W. Bush og Jens Stoltenberg.

En samling essays om forskellige aspekter af hævn.… (mehr)

Jeg har tidligere læst en enkelt bog af Robert Zola Christensen – den ikke uefne Aldrig så jeg så dejligt et bjerg – men det giver ikke megen fornemmelse af, hvad Is i blodet byder på. Forfatteren har kastet sig over en ny genre, nemlig spændingsromanen.

Starten er dramatisk. Midt inde på indlandsisen tvinges mænd og kvinder nøgne ud i den dræbende kulde. Snart bukker de under, og forskeren Jesper Theis finder ikke andet end en bunke lig, da han ankommer til lejren. Én person er og bliver forsvundet: Kæresten Vibe Randløv, der tilsyneladende er forsvundet fra jordens overflade.

Hvem står bag drabene? Og hvorfor? Det er selvfølgelig omdrejningspunktet for resten af romanen. Jesper Theis kan ikke affinde sig med Vibes sandsynlige død, og han begynder selv at grave i hendes forhold og hendes fortid. Der dukker sider op af hende, som han intet anede om, og inden længe må han spørge sig selv, om han overhovedet har kendt hende rigtigt.

Så mange drab går ikke stille af, og hos politiet er det den vrisne og determinerede politimand Bent Kastrup, der leder efterforskningen. Han finder også hullerne i Vibes fortid, men samtidig peger flere og flere spor i retning af flyulykken i 1968, hvor et amerikansk bombefly tabte flere atombomber over Grønland, inden det styrtede i havet. Kan det være en forsvundet atombombe, det hele handler om? Og hvad med forbindelserne til det amerikanske firma Calliburton, der arbejder tæt sammen med det amerikanske militær? (Og tydeligvis er inspireret af Haliburton, som på et tidspunkt blev ledet af Dick Cheney.)

Spørgsmålene er mange, og svarene sjældent entydige. Zola Christensen er god til at trække på disse års kapløb om nordpolen, kampen om Grønlands naturressourcer og den globale opvarmning. Bogen holder spændingsniveauet hele vejen igennem, og intrigen er ikke så kompliceret, at man mister følingen med historien. Alligevel var jeg lidt tvivlende over for grundpræmissen, og persontegningen var også lidt tynd, selvom jeg godt kan se Bent Kastrup for mig.… (mehr)

Romanen ”Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” har jeg-fortælleren Allan Rigel, en midaldrende gymnasielærer, som hovedperson. I løbet af de sidste par år – vi får bl.a. Ny Alliances debutvalg omtalt - kommer han så langt ud i sit alkoholmisbrug, at han får stillet stolen for døren af sin rektor.

Det bliver anledningen til at se tilbage på hans ungdom og studietid, som var præget af, at han som den første i familien kommer på universitetet. Selvom det var en omvæltning, hvor han som så mange andre måtte øve sig i at afkode det nye miljøs omgangsformer, så blev det overskygget af hans personlige problemer med kærligheden. I bogens åbningsscene ankommer han tyve år tidligere til Marseille, og en stor del af historien handler om det forhold til Céline, som for alvor tager sin begyndelse der. Bag hende lurer barndomskæresten Sara, som måske, måske ikke repræsenterer den ægte kærlighed.

Historien fortælles i korte, fabulerende tekststykker, som konstant veksler i tid mellem barndomserindringer, studietiden og den deprimerende nutid, hvor alkoholen tager mere og mere over, selvom Allan vitterligt prøver at holde sig på måtten. Det er fristende at finde forklaringen på hans nutidige elendighed i de mislykkede forhold tyve år tidligere, men sagen er måske snarere, at han i sin nuværende krise arbejder sig tilbage i tiden på jagt efter et holdepunkt – eller en undskyldning for sit kuldslagne liv.

Zola Christensen skriver glimrende, og det er også lidt modigt at lade dansklæreren Allan med navns nævnelse svinge pisken over den danske litteraturs elendighed. De konstante skift i tid og sted bliver ikke for alvor et problem, men der veksles en del i stil mellem normalt fortællende passager og vilde associationsrækker med børnerim og ordsprog. Muligvis afspejler det Allans skiftende alkoholpåvirkning, men jeg så ikke noget klart mønster.

Når romanen ikke helt lever op til mine forventninger skyldes det mest, at Allan bare ikke er så interessant en person. Alkoholiseret midaldrende intellektuel – det er ligesom set før, og den fortidige kærlighedshistorie er heller ikke specielt original. Alt i alt en udmærket roman, som det ikke er til at falde i svime over.… (mehr)

God, men også drønirriterende bog at læse. Skrevet i et alkoholisk anfald af sammenrablende tankestrømme, hvor der kan være flere tidsspring indenfor samme sætning - der i øvrigt kan være på et par sider engang imellem men ikke vejen igennem, når historien endelig går ud af land-land-landevejens jævne sti. (Nå, men han er altså bedre til den slags sætninger, end jeg er).
Der bliver uddelt hug til alt mellem himmel og jord, ikke mindst til Zolas danske forfatterkolleger af fortælleren Allan (Carsten Jensen=lort med farvelade), som dækker bitterheden over sig selv med surhed over andre.
Først til allersidst formår RZC at få Allan til at blive et rigtigt menneske for mig, selv om han havde haft chancer for det i kraft sin baggrund og alder. Alt i alt god men absolut ikke uforglemmelig.… (mehr)