Helle Helle er en mester til at skrive dialoger og til at vise de småneurotiske tanker og handlemønstre, som de fleste af os nok kan genkende. En virkelig god bog. ( )

Endnu en sydhavsperle fra Helles hånd. Altså, nu har jeg liiige læst den, efter at have læst Dette burde skrives i nutid, og så ender det ikke helt, men næsten med fem stjerner. Denne skal have fire med lollandsk pil opad.
Skønne personer, skildret med respekt og kærlighed. Også Lolland får sit.
Det er jo ikke meningen, men holdt op over for hinanden, så er der ting til fælles, der falder i øjnene: Storesøster Tine minder meget om faster Dorte, flere af de perifære mænd er genkendelige, den fine insisteren på, at det ikke er trøstesløst alt sammen, man kan godt have et fint liv på de kanter (muligvis dør man tidligere!) men der er følelser af den gode slags mellem de gode mennesker i Rødby. Hovedpersonen Jane er ligesom den anden Dorte en lille smule afventende forvirret, men tingene omkring går sin vante gang. At flytte til storbyen, Næstved, er et stort skridt. ( )

Meget enkel og troværdig beskrivelse af to søstres næsen indholdsløse liv I Rødby Havn ( )

Helle Helle registrerer meget præcist en af tilværelsens trivialiteter - dagliglivet i Rødbyhavn med søstrene Tine og Janes job i parfumeriet på færgeoverfarten. Umiddelbart kan man jo grine af det. Men alle de usagte ting, er dem der gør ondt. ( )

En bok om att vilja leva livet någonannanstans, att till slut acceptera sin tillvaro. Att man bor i en ganska trist stad och har ganska trista villkor men kanske ändå kan leva sitt liv. Fast en känsla av att livet pågår någonannanstans. Fint skildrat av författaren av tristessen att stå i Rödby-Puttgardens färjkiosk en gråmulen novembermorgon... ( )