Rusland og Skotland, 2012 og 1934
Den unge japanske elektroingeniør Yoko Tsuno er sammen med sin veninde Emilia på besøg i Sankt Petersburg ved deres veninde i Rusland, komtesse Olga. Emila og Yoko tester et lille fly, Zaren, med pudsige egenskaber. Dels kan flyet forsvinde fra radarskærmen med et knips på en kontakt, dels kan det flyve i antigravitationsmode ved at udnytte jordens magnetisme.
De lander på Loch Castle i Skotland, hvor Yokos venner Pol Pitron og Vic Video tager imod. Pols kæreste Mielke, Yokos adoptivdatter Lotus er der også. Og Yoko og Emilia har Olgas lille hund Rasputin med. En lille robot med englevinger, Angela, venter indenfor sammen med Emilias advokat, Edward Benson. Benson har et par breve, som Emilias grandtante skrev til hende i 1935. Yoko har fået en Lotus Elise sportsvogn af sin far og som følge af brevene kører Emilia og Yoko snart efter til den lille skotske landsby Cornstone. Her finder de grandtantens, Gloria Macdougal, gravsten. Ved siden af er der en identisk gravsten men uden inskription. Den lokale præst, pastor Adam Macduff, fortæller at gravstederne er erhvervet af lady Victoria Mackinley i 1975. Victoria er Emilias farmor. Graven er tiltænkt sir Malcolm Hendry, en forsker, der har trukket sig tilbage efter at hans assistent Ralph Fisher døde af et elektrisk stød under et forsøg. Sir Malcolm bor stadig i huset og tager pænt imod Yoko og Emilia. Han viser dem en tidsmaskine, som han endelig er ved at have bygget færdig, men som han fortæller at han opfandt i 1934. Han er blevet for gammel til at holde til turen tilbage, men hans plan var at rejse frem i tiden og hente medicin til sin syge forlovede Gloria. Planen virkede fint, bortset fra at tidsmaskinen havarerede og han derfor havnede i 1977, og opdagede at hans forlovede var død i 1975, men jo ikke af tuberkulose.
Han har derfor ingen skrupler over at stoppe de to kvinder ind i tidsmaskinen og mod deres vilje sende den tilbage til 1934 sammen med medicinen og nogle instrukser. Da de ankommer, finder de en Bugatti sportsvogn og et stort vandfly og en de Havilland DH 89. De kører hen til Emilias oldefars ejendom og Emilia præsenterer sig som datter af Sir Percy, dvs Archibalds bror, der bor i Australien. Uheldigvis er Sir Percys eneste datter Bonnie faktisk på besøg (og hun er meget mørk i huden). Medicin til Gloria er dog så velkommen at de spiller med på resten af historien. Yoko bliver præsenteret som Emilias kinesiske barnepige. Emilia forklarer at Malcolm er optaget et andet sted og at derfor kan køre i hans sportsvogn.
Både Gloria og Bonnie tror at der er en forbandelse og at den er knyttet til et smykke, som Emilia har med.
Sir Archibald fik smykket for seks måneder siden og det skulle afleveres i Schweiz, men Gloria blev så fascineret af det at hun tog det på. Og så blev hun syg. Og Malcolm snuppede smykket og erstattede det i skrinet med et stykke træ. Så Archibald er nu på vej med et skrin, som han tror indeholder smykket, men faktisk bare indeholder et stykke træ. Yoko og Emilia tager med i flyveren mod London. Her er også en lille pige, Molly, som er Emilias farmors søster, men det kan Emilia jo ikke sige højt. I London møder de Victoria, dvs Emilias farmor, men hun er på det tidspunkt her kun to år ældre end Emilia.
Victorias far Sir Archibald dukker op i et fly og Victoria skynder sig at tage Emilia med op. Det er en dum ide, for tanken er næsten tom og de er lige ved at styrte ned. Emilia laver en smuk nødlanding og Yoko og Emilia får Sir Archibald i tale og indvier ham i tidsmaskinehistorien.
De snakker også om ametysten, som er beregnet som gave til prinsesse Anastasia (eller rettere en bedrager, for det ved Yoko og Emilia jo fra deres nutid). En grev Pavkine er mellemmand og har taget en smykkeekspert med til at vurdere smykket. Yoko og Emilia får byttet smykket ud ad et par omgange, så det både bliver godkendt og alligevel ender hos dem. Pavkine synes dog at de er ret nysgerrige og tager dem med som gidsler, indtil smykket er afleveret til russerne, hvilket skal ske i rum sø ved at to vandfly mødes. Ret snedigt, men Yoko og Emilias forpurrer planen, som ender med at russernes fly bliver beskadiget og grev Pavkine mister livet.
Alle i 1934-virkeligheden tror at ametysten er gået tabt, men Yoko gætter rigtigt på at Malcolm ikke ville have sendt både medicin og en ulykkes-bringende ametyst tilbage til sin forlovede. Hun finder ametysten og har tænkt sig at aflevere den til et museum i Skt. Petersborg. Emilia får til gengæld udbyttet af de guldbarrer, der var betalingen for ametysten. Bonnie, Emilia og Yoko tager tidsmaskinen tilbage til vores nutid og afslører her at 'Malcolm' i virkeligheden er tjeneren Ralph Fischer. Ralph stjal Malcolms identitet, da han døde ved et uheld og efterfølgende slog han også den lokale præst ihjel, da denne gættede sandheden.
Ralph truer Emilia og Yoko med en pistol, men de sætter sig til modværge og han snubler ind i en af spolerne til tidsmaskinen og bliver ristet. Politiet bliver tilkaldt, men Yoko har gode forbindelser i USA og lederen af Secret Service overtaler briterne til at lægge låg på affæren.

Historien er noget forvirrende at få hoved og hale på, fordi der er mange af Emilias slægtninge, fx hendes farmor, som i 1934 er kun lidt ældre end Emilia er nu og Emilia kan selvfølgelig ikke sige at hun er hendes barnebarn, så det giver en stak kusiner og tanter, der ikke er kusiner og tanter. Det er lidt svært at se hvad en ametyst med mærkelige egenskaber skal til for. Faktisk er hele historien noget værre vås efter min mening. ( )

Quoique certains éléments lié à la titulaire améthystes et aux événements historiques concernés restent au mieux vague (ce qui n'est pas dans l'ensemble très inhabituel pour Leloup), j'ai pour l'essentiel apprécié cet épisode beaucoup plus que le précédent.

Malgré tout, il est très dense et l'aspect "arbre généalogique" lié au cycle temporel qui se trouve à la base de l'histoire le rend un peu difficile d'accès. C'est ironique puisque pourtant il y a au final beaucoup plus de non-dits dans, notamment, La Porte des âmes, qui a malgré tout une histoire plus simple. À ne lire que si on a le temps de s'y plonger convenablement. ( )