Italien, 1348
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier.
Dette tredje bind indeholder "Ottende dag", "Indledning", "1. historie: Den havesyge elskerinde (Neifile)", "2. historie: Præsten i Varlunge (Pamfilo)", "3. historie: Den sten Heliotrop (Calandrino I) (Elisa)", "4. historie: Provsten i Fiesole (Emilia)", "5. historie: Landdommerens hoser (Filostrato)", "6. historie: Calandrinos svin (Filomena)", "7. historie: Den lærdes hævn (Pampinea)", "8. historie: En ægteskabelig firkant (Fiammetta)", "9. historie: Grevinden af Latrinien (Lauretta)", "10. historie: Kurtisanen fra Palermo (Dioneo)", "Slutning: Pamfilos sang: Amors gave", "Niende dag", "Indledning", "1. historie: I Helhestens kiste (Filomena)", "2. historie: Abbedissens nonneslør (Elisa)", "3. historie: Calandrinos Svangerskab (Filostrato)", "4. historie: De to Cecco'er (Neifile)", "5. historie: Calandrino som elsker (Fiammetta)", "6. historie: En broget nat (Pamfilo)", "7. historie: Den genstridige kone (Pampinea)", "8. historie: Ciacco og Biondello (Lauretta)", "9. historie: Kong Salomons råd (Emilia)", "10. historie: Hoppen (Dioneo)", "Slutning: Neifiles sang: Idyl", "Tiende dag", "Indledning", "1. historie: Messer Ruggieri og kong Alfonso (Neifile)", "2. historie: Ghino di Tacco og Abbeden af Clugny (Elisa)", "3. historie: Nathan og Mithridanes (Filostrato)", "4. historie: Den genopstandne (Lauretta)", "5. historie: Den fortryllede have (Emilia)", "6. historie: Kong Carl og Ginevra den Fagre (Fiammetta)", "7. historie: Kongen og apotekerens datter (Pampinea)", "8. historie: De to venner (Filomena)", "9. historie: Saladin og messer Torello (Pamfilo)", "10. historie: Griselda (Dioneo)", "Slutning: Fiammettas sang: Den skinsyge", "Forfatterens efterskrift", "Efterskrift af Jens Kruuse".

"Ottende dag" handler om at Leuretta er dronning og bestemmer at de næste to dage skal være fri for historier, men at de den tredje dag skal fortælle om puds, som menneskenes børn i al almindelighed har spillet hinanden.
"Indledning" handler om at fortællingerne starter efter at solen har passeret middagslinien.
"1. historie: Den havesyge elskerinde (Neifile)" handler om soldaten Gulfardo, der låner en stor sum penge af Guasparruolo, fordi dennes kone har forlangt penge for at være sammen med ham. Han giver så pengene til konen i vidners påhør. Hun tæller pengene og er godt tilfreds, så hun lader Gulfardo komme til sig både denne nat og mange andre. Da manden kommer tilbage, siger Gulfardo i vidners påhør at han allerede har betalt pengene tilbage, men gav dem til konen, da Guasparruolo ikke var hjemme. Konen må bekræfte og aflevere pengene, hvad der jo ikke havde været hendes mening. Men Gulfardo nød kløgtigt hendes gunst gratis.
"2. historie: Præsten i Varlunge (Pamfilo)" handler om en præst, der vil i bukserne på Bentivegno del Mazzos kone, Monna Belcolore. Hun forlanger dog penge for det og i mangel på dette sætter han sin pæne kappe i pant. Efterfølgende finder han på en list, så han får kappen igen og Monna må nøjes med nyt pergament til sin tamburin og en bjælde som kompensation. Hun lader ham nu smage den forbudne frugt tit og ofte, så hun bærer ikke nag.
"3. historie: Den sten Heliotrop (Calandrino I) (Elisa)" handler om bonden Calandrino, der ikke er ret klog. Tommaso del Saggio er mester for at spille ham et puds, idet han bilder ham ind at en særlig sten, en heliotrop, kan gøre ham usynlig - eller rettere "hvis du bærer den på dig, kan ingen se dig, hvor du ikke er". Calandrino slæber sig en masse sten til, hvorefter hans "venner" Bruno og Buffalmacco lader som om de ikke kan se ham. Han slæber stenene hjem til konen Monna Tessa og giver hende bank, da hun nemt kan se ham. For kvinderne kan jo få alting til at tabe kræfterne. Bruno og Buffalmacco får ham dog forliget med konen igen, så helt skurkagtige er de dog ikke.
"4. historie: Provsten i Fiesole (Emilia)" handler om provsten i Fiesole, som elsker en enke Monna Vanna og plager for at komme i seng med hende. Hun aftaler med sine brødre og med sin ret grimme tjenestepige Ciutazza at spille ham et puds, så han ender i seng med Ciutazza og bliver vækket af bispen, som skammer ham ud og pålægger ham en streng bod over fyrretyve dage. Værst er dog gadedrengene, der skoser ham i meget længere tid.
"5. historie: Landdommerens hoser (Filostrato)" handler om Tommaso del Saggio og to af hans venner, Ribi og Matteuzzo. De spiller en dommer ved navn messer Niccola et vældigt puds ved at trække hoserne af ham, mens han sidder i dommersædet. Podestàen bliver sur, da han hører om sagen, mens hans venner fortæller ham at det er florentinernes måde at klage over at han af sparsommelighed har medbragt oksepander i stedet for dommere. Så han lader sagen falde uden at sige mere om den ting.
"6. historie: Calandrinos svin (Filomena)" handler om bonden Calandrino, der ikke er ret klog. Hans to "venner" Bruno og Buffalmacco hugger et svin fra ham ved at drikke ham grundigt fuld først. Da han vågner og svinet er væk, påpeger de at det må være en af naboerne, der har hugget det, for "folk er vel ikke kommet fra Indien for at stjæle det". Alternativt at han selv har solgt det for at få penge konen ikke kan kontrollere. De hjælper ham med en tyvetest, der desværre omhyggeligt udpeger ham selv, så de endda kan afpresse ham et par kapuner for ikke at sladre til konen.
"7. historie: Den lærdes hævn (Pampinea)" handler om Elena fra Firenze, en ung dame af fornem slægt, der er skøn, stolt og meget rig. Hun er i en ung alder blevet enke, men vil ikke gifte sig igen, for hun har fundet sig en smuk og beleven ung mand til elsker. En ung adelsmand Rinieri kommer tilbage til Firenze fra et studieophold i Paris. Han bliver forelsket i hende og hun morer sig med at lege med ham. Han forsøger sig med at få forbindelse til hende via hendes tjenestepige, men denne er rundhåndet med sine løfter, mens hun fortæller sin fruen det hele. Hun ler og siger "Der ser du en, der er kommet helt fra Paris for at miste den smule omløb i hovedet, han har bragt med derfra". Hun holder ham hen i flere måneder, men til sidst lader hun meddele at hun håber at kunne være sammen med ham, hvis han kommer aftenen efter juledag og helst i god tid. Han kommer henrykt, men bliver så efterladt i gården og holdt hen med snak om at fruen har besøg af sin broder og derfor ikke lige kan lukke ham ind. Det sner og fryser stærkt og Rinieri tigger om at komme ind, men nej. Tæt ved daggry bliver han lukket ud af porten og gør gode miner til slet spil, idet han tilsyneladende viser sig forstående over at være blevet holdt for nar. Han slæber sig hjem og er meget forkommen og må søge læge. Da han er kommet til hægterne igen, lader han som om han stadig er forelsket i kvinden. Hendes elsker har forladt hende og tjenestepigen fostrer en dum ide om at den lærde nok kan sortekunst og hjælpe med at få elskeren tilbage. Det passer perfekt i hans hævnplan og han lader som om en tinfigur af elskeren og en besværgelse fremsagt syv gange, nøgen på toppen af en høj bygning, vil sikre elskerens tilbagevenden. Da fruen forsøger med tricket i et højt tårn på hendes gods, bliver hun skuffet, for Rinieri har fjernet stigen og hun kan ikke komme ned. Han giver sig til kende og hun tigger og beder, men han lader blot som om han vil sende bud efter hendes tøj til hende, mens han i virkeligheden bare tager en lur. Som dagen går og solen brænder hendes hud til laser, bliver hun mere og mere elendig. Ved aftenstid synes han at hun er blevet ristet nok og lader hendes pige bringe hende tøj. En bonde kommer også til og får fruen båret ned fra tårnet, men pigen træder fejl på stigen og brækker begge ben. Den lærde Rinieri synes at det er en meget passende straf.
"8. historie: En ægteskabelig firkant (Fiammetta)" handler om to velhavende unge mænd i Siena, Spinelloccio Tanena og Zeppa di Mino. De er gode venner. De har begge smukke koner og kommer frit i hinandens hjem. Spinelloccio bliver så gode venner med Zeppas kone at de begynder at ligge sammen og det går fint en tid lang. En dag kommer Spinelloccio dog til Zeppas hus, hvor konen er hjemme og faktisk også manden, men det ved konen ikke. Zeppa ser de to gå ind i soveværelset og låse døren og det bliver han meget brøstholden over. Han vil dog gerne have en raffineret hævn, så han venter til Spinelloccio er gået igen. Så truer han konen med bål og brand, hvis hun ikke hjælper ham og det går hun ind på. Næste gang Spinelloccio er på færde, kommer Zeppa uventet hjem og konen skjuler Spinelloccio i en kiste, låser den og går. Zeppa får hende til at hente Spinelloccios kone og da hun kommer, fortæller han hende hvordan landet ligger og at hvis hun ikke føjer ham, vil han lade det komme Spinelloccio til skade. Hun indvilger og de hygger sig gevaldigt ovenpå kisten med Spinelloccio skjult indeni. Zeppa har også lovet Spinelloccios kone en dyr og smuk juvel, men hun bliver overrasket da det viser sig at være Spinelloccio selv. Da han bliver lukket ud, erkender han at de nu er lige gode om det og synes at de jo kan fortsætte med det. Fra da af havde hver af konerne to mænd, og hver af mændene to koner, og kævl eller kurrer på tråden var der aldrig tale om mere.
"9. historie: Grevinden af Latrinien (Lauretta)" handler om en småt begavet læge, mester Simon, der mener at Bruno og Buffalmacco gemmer på en hemmelighed. For at glæde hans hjernefjer, finder de på en historie om en Michele Scotto, der har gæstet byen og efterladt to disciple udi sortekunsten. De har dannet et selskab på femogtyve mænd, der mindst to gange om måneden samles og "går på togt". De har pragtfulde fester, hvor de klæder sig i tøj der ikke står tilbage for kejserens og de kan invitere alle de skønne kvinder, de har lyst til. Fx har Bruno og Buffalmacco det godt, for de har indbudt dronningen af England og dronningen af Frankrig og muntrer sig med dem. Lægen vil gerne optages i selskabet og spenderer derfor mange penge på de to gavtyve. De bilder mester Fjogesen ind at selskabet har en kaptajn og to rådsherrer som styrelse og at Bruno snart vil blive rådsherre og Buffalmacco kaptajn. De lover ham at han kan blive optaget og endda blive indviet af grevinden af Latrinien, der vil gøre ham til 'badet ridder'. da han er adelig. Buffalmacco klæder sig ud som en drabelig djævelbjørn og bærer lidt rundt på mester Simon, der er ved at dø af skræk. Kort efter kommer de forbi nogle latrinkuler og Buffalmacco smider Simon på hovedet i en af dem og løber brølende bort. Simon undgår at drukne i pølen, men lugter ikke godt da han kommer hjem til konen. Hun skælder ham ud og næste dag bliver han også skældt ud af Bruno og Buffalmacco, der påstår at de har fået bank, fordi han ikke bestod prøven, men tænkte på Gud og hans helgener undervejs. Simon beder om undskyldning og gør fremover endnu mere stads ud af de to.
"10. historie: Kurtisanen fra Palermo (Dioneo)" handler om havnebyen Palermo, hvor mange kvinder er gode til at plukke købmænd eller måske rettere flå dem, så de må efterlade både varer og skib, knogler og marv, hos de flinke barberersker. En ung florentiner, Nicolo fra Cignano med tilnavnet Salabaetto, kommer til Palermo med et parti uldent klæde. Han begynder i ro og mag at se sig om i byen og bliver fanget ind af en madonna Jancofiore. Salabaetto er forelsket i hende, men hun er kun ude på at plukke ham. De tilbringer en aften og en nat i den syvende himmel. Han får også solgt sine varer til en god pris og det får hun hurtigt nys om. Hun giver ham rige gaver, men vil ingen have til gengæld. Men kort efter fortæller hun at hendes bror er i stor pengenød og at hun ikke kan skaffe så mange penge så hurtigt. Han går lige i fælden og låner hende fem hundrede floriner. Hun ændrer helt adfærd da hun har pengene i hus og efter at lånefristen er overskredet med et par måneder, går det op for ham at han er blevet snydt. Han tager til Neapel og møder en af sine venner Pietro dello Canigiano, Denne skælder ham lidt ud, men har også en plan for at få pengene igen. Salabaetto får penge til en ny ladning varer og tager tilbage til Palermo, hvor Jancofiore får nys om at han denne gang er måske flere tusind floriner værd. Hun inviterer ham hjem og tilbyder pengene tilbage, men han takker nej og fortæller at han har solgt sine ejendomme for at kunne åbne et handelshus i Palermo med nye varer og for at være tæt på hende. Hun går i fælden og giver ham de femhundrede floriner tilbage og er desuden meget kærlig den næste tid. En dag lader han som om han er i frygtelig knibe fordi et af hans skibe er blevet taget af sørøvere fra Monaco og han har ikke penge til at løskøbe det. Hun låner ham 1000 floriner mod behørig pant i varelageret og til en tårnhøj rente. Han letter anker og efter et par måneder fatter hun mistanke og får varene gået efter. Olietønderne er fulde men af vand og ballerne med klæde er mest blår og i alt er der højst for et par hundrede floriner. Jancofiore begræder stærkt de femhundrede første floriner, men de tusinde oveni er næsten ikke til at bære.
"Slutning: Pamfilos sang: Amors gave" handler om at Amor har skænket en stor gave, men uden at nogen kan gætte hvad den præcist er.
"Niende dag" handler om at Emilia er dronning og bestemmer at temaet for dagen er frit.
"Indledning" handler om at de vasker hænder, spiser og mødes på det sædvanlige sted og Filomena får tegn til at starte.
"1. historie: I Helhestens kiste (Filomena)" handler om Madonna Francesca, der har to bejlere Rinuccio og Alessandro, som hun gerne var fri for. En træls mand kaldet Helhesten er lige død og hun lokker den ene til at spille død og lægge sig i kisten, mens den anden bliver lokket til at hente liget hjem. Lokkemaden er hendes gunst, så de hopper på limpinden. Tæt ved hendes hjem overraskes de af byvagten og må tage benene på nakken. Og hun har en god undskyldning for at give dem begge løbepas.
"2. historie: Abbedissens nonneslør (Elisa)" handler om en abbedisse, der egentlig vil straffe en nonne, der er fundet i seng med en mand, men da hun selv er kommet til at tage et par mandebukser på i stedet for sit nonneslør, skifter hun mening.
"3. historie: Calandrinos Svangerskab (Filostrato)" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Han har arvet nogle penge, men vil ikke give ud på sine venner, Bruno, Buffalmacco og Nello, så de bilder ham ind at han er gravid og han kun kan reddes med en sundhedsdrik, som er lidt halvdyr og er kogt på kappuner (som vennerne og lægen selvfølgelig spiser). Calandrino giver konen skylden for at han er blevet gravid, for hun vil altid være øverst.
"4. historie: De to Cecco'er (Neifile)" handler om Cecco Angiolieri, der har fået en større sum penge udbetalt som apanage. Han lader sig overtale til at tage sin bekendt Cecco Fortarrigo som tjener selv om denne har tilbøjelighed til spil og druk. Der går da heller ikke så lang tid før Fortarrigo falder i spil og taber både sine egne og Angiolieris penge og sit tøj med for den sags skyld. Angiolieri ligger og sover imens, så da han vågner op er Fortarrigo væk. Angiolieri tænker sig og belaver sig på at rejse uden tjener, men opdager at han ikke kan betale for mad og logi, fordi hans penge er væk. Så dukker Fortarrigo op men han er fræk nok til at lade som om det er omvendt og at det er Angiolieri, der har stjålet hans penge og hans tøj. Folk omkring tror på Fortarrigo fordi det er ham, der står i bar skjorte og Angiolieri må rasende trække sig tilbage. Det forbliver dog ikke ustraffet.
"5. historie: Calandrino som elsker (Fiammetta)" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Niccolo Comacchini er rig og har hyret Bruno og Buffalmacco til at dekorere hans nye hus. De hyrer Nello og Calandrino til at hjælpe og en dag ser Calandrino et pigebarn Niccolosa, som en Filippo, der er søn af Niccolo, har taget med til huset for at hygge sig med nogle dage. Hun lægger mærke til ham, fordi han er en sjov fisk, men han bilder sig ind at hun er forelsket i ham. Bruno og Buffalmacco ser hurtigt chancen til at lave grin med ham og bag hans ryg aftaler de et og andet. De får ham til at skaffe mærkelige ingredienser til en talisman, som skal give ham kontrol over hende. Imens går Nello til Calandrinos kone og minder hende om de tæv, han gav hende for heliotropen. Og han fortæller at Calandrino har noget for med en billig tøs. Som beregnet dukker hun op, lige som Calandrino skal til at kysse Niccolosa og i stedet for kys får han tæv i rigeligt mål foruden skældud i lange baner.
"6. historie: En broget nat (Pamfilo)" handler om en kromand med lidt trang plads. Bekendte kan dog godt overnatte og det benytter Pinuccio og hans ven Adriano sig af. De er med vilje strandet uden for byens porte og kromanden har kun tre senge, men Adriano og Pinuccio får den ene. I den anden sover datteren og i den tredje kromand og krokone og i en vugge sover deres yngste barn på et par år. Om natten sniger Pinuccio sig over til datteren og 'kører i byen seks gange'. Adriano og konen er hver for sig oppe og konen kommer ved en fejl til at ligge ved Adriano, der giver hende en hjertelig modtagelse og i dybeste tavshed udlosser flere kornladninger til hendes udelte tilfredshed. Det går til gengæld galt for Pinuccio, der i stedet for at liste tilbage til sin egen seng kommer til at lægge sig ved krofatter og i den tro at det er Adriano kommer han til at røbe at han har haft datteren til selskab. Det hele reddes dog af konen, der får det hele slået an som fulde og søvnige mænd, der har fumlet rundt i mørke og er gået i søvne. Men konen ved godt hvem der var vågen og hvem der ikke var det!
"7. historie: Den genstridige kone (Pampinea)" handler om Talano di Molese, der har en smuk kone, Marguerita, der desværre altid er på tværs. Hun vil aldrig rette sig efter nogen og de vil heller ikke rette sig efter hende. En nat har han en drøm om at hun bliver overfaldet af en ulv og han advarer hende venligt, men bliver bidt af med at han nok drømmer hvad han ønsker skal ske. Han er ikke overrasket for "ringe tak får man for at kæmme skurvet hoved", men gentager at advarslen er godt ment. I stedet tænker hun at han har noget for med en anden. Let er det at få de gode bidder, hvis man sidder til bords med blinde. Så hun går ud i skoven og bliver overfaldet af en stor ulv. Heldigvis dør hun ikke, men bliver blot ilde tilredt i ansigtet og på halsen og mister altså sin skønhed på grund af sin uvillighed til at fæste tro til mandens drøm, skønt dette ikke ville have kostet hende den mindste ulejlighed.
"8. historie: Ciacco og Biondello (Lauretta)" handler om et par belevne snyltegæster, Ciacco og Biondello. Ciacco får et tip af Biondello om at messer Corso har gilde om aftenen og Ciacco møder op, men det er nu ikke så voldsomt godt som han var blevet stillet i udsigt. Næste dag får han en anden til at drille en arrigtrold ved navn Filippo Argenti i Biondellos navn. Da Argenti er godt gal i skralden, sender Ciacco Biondello derhen. Denne får et ordentligt lag tæsk, men forstår ikke en lyd af hvad der foregår. Det går dog op for ham at Ciacco står bag og han skynder sig at slutte fred for ikke at få mere vin fra samme tønde.
"9. historie: Kong Salomons råd (Emilia)" handler om to mænd, Melisso og Giosefo, der drager til Kong Salomon for at søge råd. Melisso er fra Laiazzo og rig. Han bruger mange penge på fester og gilder, men der er ingen der bryder sig om ham. Giosefo har en voldsomt galsindet kone. Melisso får rådet "Elsk!" og Giosefo "Gå til Gåsebroen!". Det sidste betyder at konen skal have en dragt prygl og det hjælper også. Det første er indlysende og begge råd virkede.
"10. historie: Hoppen (Dioneo)" handler om Don Pietro, der har en smuk kone og en lille forstand. Don Gianni bilder ham ind at han kan forvandle konen til en hoppe, men det kræver at Don Pietro kan holde mund under processen, der afsluttes med at Don Gianni skal sætte hale på hoppen. Don Pietro kan dog ikke lide den måde halen skal sættes på med, så desværre går det ikke.
"Slutning: Neifiles sang: Idyl" handler om en stor kærlighed og glæden ved den og den elskede.
"Tiende dag" handler om at Pamfile er konge og har bestemt temaet er personer, der har handlet ædelt og højsindet i kærlighedssager eller andre forhold.
"Indledning" handler om at de ovenpå en lystvandring vender tilbage og tager en slurk vand, før fortællingerne begynder. Neifile lægger ud.
"1. historie: Messer Ruggieri og kong Alfonso (Neifile)" handler om messer Ruggieri de' Figiovanni, der tager fra Toscana for at tjene kong Alfonso af Spanien med mænd og våben. Han vinder stort ry, men synes ikke at han bliver belønnet godt nok herfor, så han drager ud på en tur for sig selv. Kongen sender en klog tjener med, der i det skjulte skal mærke sig alle Ruggieris ord. Han brokker sig kun en enkelt gang og taler ellers kun lovord om kongen. Da de kommer tilbage, fortæller kongen ham at det er Ruggieris vanheld, der er eneste grund til at han ikke er blevet belønnet. Kongen giver Ruggieri et skrin med mange skatte i som tak for tro tjeneste, men han vil ikke give ham borg eller fæste, fordi han ved at Ruggieri ikke har til hensigt at blive spanier. Ruggieri tager glad afsted.
"2. historie: Ghino di Tacco og Abbeden af Clugny (Elisa)" handler om Ghino, der er fredløs og lever som røver med sine mænd. En dag snører de Abbeden af Clugny, så han må tåle adskillige overnatninger hos Ghino. Røveren er dog ganske god mod abbeden og hans mænd og sørger for at helbrede det maveonde, som abbeden egentlig var på vej til behandling for. Abbeden går i forbøn for Ghino ved paven og denne giver Ghino frit lejde til at komme og Ghino behager paven så meget, at han forsoner sig med ham og giver ham et stort priorat under hospitalsordenen efter først at have gjort ham til ridder af denne.
"3. historie: Nathan og Mithridanes (Filostrato)" handler om Nathan, der bor i Cattaio og er så gavmild og godgørende at Mithridanes bliver misundelig i en grad, så han vil slå Nathan ihjel. Det lykkes for Mithridanes at komme tæt på Nathan, men denne gør slet ikke modstand, men beklager blot at han kun kan tilbyde en så ringe gave som sit liv. Mithridanes bliver skamfuld og opgiver sit forehavende. Og er også overbevist om at han aldrig kan overgå Nathan i gavmildhed.
"4. historie: Den genopstandne (Lauretta)" handler om en messer Gentile Carisendi, der har forelsket sig i madonna Catalina, der er gift med Niccoluccio Caccianimico og gravid. Hun besvimer og bliver begravet som død. Messer Gentile stjæler sig til at give liget et kys, men opdager at hun ikke er død. Han tager hende med hjem til sin mor, der får hende genoplivet helt. Gentile beder Catalina om at blive i huset et stykke tid til barnet er født og så han kan indkalde til en fest, hvor det kan åbenbares at hun er i live. Efter tre måneder holdes festen og Gentile giver Catalina tilbage til Niccoluccio med samt sønnen, som han har ladet døbe Gentile. Først har han dog stillet et spørgsmål til gæsterne om man har krav på at beholde det andre har kastet bort, men som man finder på sin vej?
"5. historie: Den fortryllede have (Emilia)" handler om madonna Dianora, der er gift med en meget rig mand Gilberto. Alligevel er en baron, messere Ansaldo Gradense, forhippet på at vinde hendes kærlighed. Til sidst siger hun at hun vil have en have med grønne urter, blomster og løvtræer i januar. I stedet for med rette at opgive ideen, får Ansaldo faktisk fat i en troldmand, der kan opfylde ønsket. Dianora bliver chokeret, men fortæller historien til sin mand. Han råder hende til at tale med baronen, men giver hende også lov til at give ham råderet over legemet, men ikke sjælen, hvis han ikke vil løse hende fra løftet. Ansaldo kommer til fornuft og løser hende fra løftet. Troldmanden løser til gengæld Ansaldo fra at betale for haven og i det hele taget ender det godt for Ansaldo og Gilberto bliver endda også gode venner.
"6. historie: Kong Carl og Ginevra den Fagre (Fiammetta)" handler om kong Carl den Ældre, der besøger messer Neri degli Uberti, fordi hans smukke have har et godt ry. Han bliver beværtet med fisk, som Neris to døtre fanger i havedammen på yndefuld vis. Døtrene hedder Ginevra den Fagre og Isotta den Blonde og er tvillinger. Carl får lyst til at røve de to døtre, men hans rådgiver grev Guido opmaler konsekvenserne og de er ikke rare. Kongen lytter og lader i stedet de to døtre bortgifte som sine egne. Ginevra den Fagre til messer Maffeo fra Palizzi og Isotta den Blonde til messer Guiglielmo della Magna. Men det tager ret hårdt på ham, så det er i sandhed prisværdigt.
"7. historie: Kongen og apotekerens datter (Pampinea)" handler om en meget smuk ung pige Lisa der er datter af en meget rig florentinsk apoteker Bernardo Puccini. Ved en ridderturnering ser hun kong Piero af Aragonien og forelsker sig i ham selv om hun godt ved at det er håbløst. Hun sygner hen men finder en udvej for at meddele kongen sin kærlighed. Han bliver bevæget og finder hende en passende ægtemand og sørger pænt for dem eftertids.
"8. historie: De to venner (Filomena)" handler om Titus, søn af Publius Quinctius Fulvus i Rom, og vennen Gysippos, søn af adelsmanden Chremes i Athen. Efter nogle år dør Chremes og Gysippos bliver efter nogle måneder opfordret til at ægte en Sofronia. Han tager venne Titus med på besøg og Titus bliver forelsket i Sofronia. Gysippos ser at Titus er mere forelsket end han selv er og arrangerer at Sofronia og Gysippos bliver gift, men at de så bytter om og Titus tilbringer brudenatten med Sofronia. Også efterfølgende spiller han rollen som ægtemand, men en dag dør Titus' far og han må tage til Rom. Det lader sig ikke gøre uden at fortælle Sofronia om sagen og hun tager det meget fortrydeligt op og flytter hjem til sine forældre. Det kommer til strid og både Sofronias slægt og Gysippos slægt tager stor afstand fra ham. Titus kender grækere godt nok til at vide at det er mundsvejr og giver dem en opsang. Det ender med at Sofronia og Titus tager til Rom. Gysippos bliver tilbage i Athen, men bliver forfulgt og ender med at måtte flygte til Rom i armod. Han forsøger at få fat i Titus, men oplever det som at han bliver afvist. Fortvivlet overvejer han selvmord og finder en udvej, da han ser en røver, der slår en anden røver ihjel. Morderen flygter, men Gysippos bliver på stedet for at tage skylden. Dommeren dømmer ham til korsfæstelse, men det ser Titus som selv tilstår i Gysippos sted. Det får morderen til at melde sig. Dommeren sender sagen videre til kejser Oktavian, der løslader dem alle tre. Titus knytter Gysippos yderligere til sig ved at give sin unge søster Fulvia til kone og han bliver romer og han og Fulvia bor i samme hus som Titus og Sofronia og alt er godt.
"9. historie: Saladin og messer Torello (Pamfilo)" handler om Sultan Saladin, der sammen med to venner har hørt nys om et forestående korstog. For at se fjenderne an tager de på en lang rejse forklædt som købmænd og kommer også til den egn hvor messer Torello bor. Han slår følge med dem og indlogerer dem i sit eget slot og beværter dem fyrsteligt og giver dem store gaver. Senere drager han på korstog, som går dårligt og han bliver fange. Saladin genkender ham og gengælder i rigt mål hans gavmildhed og gæstfrihed. Han får også med trolddom Torello sendt hjem, så han kan forhindre at hustruen, der tror ham død, giftter sig igen. Og de levede et langt og lykkeligt liv. Og Torello får også sendt bud tilbage til Saladin om at det gik godt med hjemrejsen.
"10. historie: Griselda (Dioneo)" handler om Gualtieri, markgreve af Saluzzo der bliver presset til at gifte sig og derfor i trods ægter et fattigt pigebarn, der bliver ham en god hustru. Imidlertid finder han på at prøve hende ved at behandle hende meget dårligt. Fx fjerner han først deres spæde datter og nogen tid efter deres spæde søn. Han lader sig også skille fra hende. Og siden lader han som om han vil ægte en datter af en greve og sender bud efter Griselda for at gøre huset klar til den nye kone. Det gør hun uden at kny og han tager hende derfor tilbage og lever lykkeligt med hende i mange år. Alle mener at han har handlet klogt, men at de prøver han har udsat Griselda for, var alt for hårde.
"Slutning: Fiammettas sang: Den skinsyge" handler om at ingen skal komme den syngendes elskede nær, for så udsætter de sig for sport og spe.
Efterfølgende tager alle syv damer tilbage til Firenze og de tre unge mænd tilbage til Santa Maria Novella.
"Forfatterens efterskrift" handler om form og indhold af fortællingerne. Hul og pløk, morter og støder osv er almindeligt i brug og desuden vil han have kunstnerisk frihed til at beskrive emnet som han finder bedst. Og ingen er blevet forledt til at læse noget, han ikke kunne have forudsagt for hver af historierne har skrevet på sin pande, hvad den bærer i sin barm. Så send ham en venlig tanke, hvis du har haft gang og glæde af historierne.
"Efterskrift af Jens Kruuse" handler om Boccacios baggrund og sætter historierne ind i en sammenhæng. Verdslig kærlighed er alle tings udspring. Den menneskelige komedie kontra Dantes guddommelige komedie.

Morsomme historier, nogle af dem med grove temaer som fx Grevinden af Latrinien. Den lærdes hævn lyder meget som noget konstrueret ønsketænkning om hævn. ( )