A pterodactyl hatches a the Natural History Museum in Paris in 1911 and makes many victims and newspaper headlines over the next several days. An inspector is sent out to take it down. Meanwhile there’s a complicated scheme involving a kidnapping by Adèle and some accomplices wearing mustaches and bowler hats. Everything becomes extremely confusing when several people put on fake mustaches and bowler hats to get their hands on some stolen money. By this point, Tardi has Adèle say she can’t follow the plot either, which had me relieved because I was totally confused by then.

Fine black and white drawings circa 1976 recreating the period; costumes, cars and buildings, all with a horror/gothic twist I loved but a tiny format that doesn’t allow to fully appreciate just how good those drawings are. I just read another reviewer who mentions that the second book in this series takes on a more definitive direction and has a less convoluted plot, so I shall follow up eventually. ( )

Frankrig, Paris, november 1911
På det naturhistoriske museum i Jardin des Plantes klækkes ægget fra en pterodaktyl. Flyveøglen er fuldt flyvefærdig fra starten og bryder ud fra glasmontren og fortsætter gennem glastaget og ud i Paris. Den viser sig at være en Boutardieu, der har overnaturlige evner og kan danne energi på stor afstand. Han har givet liv til dyret og styrer det fra Lyon med tankens kraft. Men når han slapper af, går pterodaktylen selv på jagt og flere parisere må lade livet. Republikkens præsident Armand Fallières kræver handling. Hans minister Georges sender videre til politipræfekten Lepine, til chefkommissær Dugommier til inspektør Leonce Caponi. En ung kvinde Edith Rabatjoie tager til Paris for at fotografere øglen, for en amerikansk bankmand har udlovet en dusør på 5000$ til den, der enten dræber eller fotograferer uhyret.
Senere på måneden rejser en ung kvinde Adèle Blanc-Sec til Paris sammen med to hjælpere Albert og Joseph og en stor kuffert, som senere viser sig at indeholde Edith Rabatjoie i bedøvet tilstand. I toget henvender en Antoine Zborowsky sig til Adèle og for at verfe ham af siger hun at hun hedder Edith Rabatjoie. Zborowsky arbejder for professor Ménard på museet og denne har lige opdaget at museets pterodaktylæg er klækket. Boutardieu har sendt bud efter sin ven Robert Espérandieu. Pterodaktylen får skyld for drabet på en Auguste Rabatjoie, men han er faktisk dræbt med en kniv. Adèle har kidnappet Edith for at lægge pres på hendes far, der skal lave en maskine til Adèle. Zborowsky sætter Adèle stævne på musseet, men nogen skubber hende ned til krokodillerne. Hun bliver reddet af Espérandieu og Adèle går hjem uden at snakke med Zborowsky. Her opdager hun at Albert har slået Joseph ned og at det skete lige efter at han havde læst i avisen at Auguste var blevet dræbt. Albert har befriet Edith. Zborowsky kontakter Adèle og fortæller at han arbejder sammen med Albert og kræver at de mødes i Jardin des Plantes 23.30 samme aften. Her mødes de, men der er også andre til stede og det kommer til en skudveksling. Pterodaktylen dukker op og snapper en Eugene Lobel, der var den, der skubbede Adèle ned til krokodillerne. Pterodaktylen bliver nedlagt af en storvildtjæger Justin Saint-Hubert, der til gengæld er lige ved at blive skudt af professor Ménard, der er rasende over at flyveøglen er blevet dræbt. Lobel er død. Caponi ser ud til at have opklaret sagen, men så dukker en ny flyveøgle op og bortfører en forbryder Lucien Ripol, der netop skulle henrettes. Caponis forfremmelse fordufter som dug for solen.
Ripol og Lobel var begge involveret i mordet på bankmanden Mignonneau. Adèle står bag Ripols flugt, men de bliver begge skygget. Ripol blev samlet op af Edith, som styrer sin fars flyvemaskine som han har givet facon som en flyveøgle. Om aftenen mødes Adèle og Ripol for at samle byttet fra Mignonneau op. Det er skjult i museet, men de bliver overraskede af Edith og Albert. Edith vil hævne mordet på broderen og Albert vil have fat i byttet. Det kommer til håndgemæng og Ripol bliver dræbt af Albert. Til gengæld dukker Joseph op og skyder Albert, der slipper væk, men uden byttet. Joseph smutter med byttet og Adèle skynder sig også væk. Hun bliver samlet op af en Simon Flageolet, der er blevet hyret til at finde en genstand, der var i en af taskerne med bytte. Edith tager tilbage til faderen i Dijon. Og Caponi får en lang næse.

Her er fuld fart på handlingen lige fra start. Overnaturlige kræfter og mekaniske flyveøgler for ikke at tale om bortførelse og bedøvelse af en ung kvinde! Og så nogle skuddrab oveni løjerne. Og det hele i Paris i årene før første verdenskrig. Ganske underholdende. ( )

Anmeldelse af bind 1 og 2 i serien: http://beldenak.wordpress.com/2012/10/20/tardi-adele-blanc-sec-1-2/ ( )

Avec tout le tapage médiatique autour du nouveau film de Luc Besson, je ne pouvais que remettre le nez dans ma bibliothèque à la recherche des aventures de l'héroïne incarnée par Louise Bourgoin.Adèle et la Bête est le premier tome des aventures extraordinaires d'Adèle Blanc-Sec. Cette série, débutée en 1976 par Jacques Tardi, mêle les genres policier et fantastique et se déroule à Paris au début du XIXeme siècle. L'héroïne, Adèle, est une jeune fille mystérieuse au caractère bien trempé. Dans ce premier tome un ptérodactyle terrorise les habitants de la capitale. Ce monstre préhistorique n'est qu'un élément de l'histoire car la trame principale se dessine petit à petit et ne cesse de s'épaissir et de se ramifier tout au long du récit. Nous ne connaîtrons pas le dénouement car, dans la grande tradition des feuilletons, la dernière planche est consacrée aux rituelles questions introduisant le prochain tome de la série Le démon de la tour Eiffel. Le style inimitable de Tardi est toujours aussi efficace. Le scénario est bien ficelé et Tardi ajoute à la confusion générale en affublant la plupart des personnages de costumes noirs, chapeaux et moustaches. Malgré ces bons points, une impression mitigée et une petite de déception, je m'attendais à mieux. http://www.aubonroman.com/2010/04/adele-et-la-bete-par-jacques-tardi.html ( )

J’ai découvert Tardi dans mes défrichages de médiathèque datant de la fin du collège ou durant mes années BEP. J’ai un un grand souvenir d’« Ici même ». De plus son album "Le démon des glaces" reprenant les figures de Jules Verne m’avait encouragé à découvrir le reste de son œuvre.
Par conséquent, Adèle Blanc-Sec est une vieille amie avec qui j’ai renoué à l’occasion de la sortie de cette série en LIBRIO. L’ambiance de feuilleton populaire (ou roman de gare) s’acclimate donc très bien à ce format : la couleur ne manque pas, même si les premiers albums, au trait plus fin que les suivants, souffrent un peu de la réduction due à ce nouveau format.
Pour ceux qui ne connaisse pas encore cette série devenue un classique de la vague Roman graphique initialisé par la revue « A suivre » , évoquons que l’héroïne improbable servira de fil conducteur à des scénarios à l’intrigue de plus en plus lâche, prétexte à une galerie de personnages couards et veules, mais toujours attachants ou clownesques tentant de tirer leur épingle du jeu de l’avant et après guerre de 14-18.
Le patriotisme et la connerie humaine y démontrent donc toute l’ampleur de leur ridicule atrocité quotidienne. La guerre de 14-18 prend également toute sa place de pivot de l’histoire française, bouleversant à jamais le Paris de la Belle Epoque. Cette guerre, visiblement un traumatisme bien douloureux pour Tardi, se retrouver dans bien d’autre de ses livres plongeant encore plus profondément dans l’absurdité génocide de cette guerre. ( )