Herligt respektløs skildring af respektløse kvinder, der mødes hos fru Satrapi (forfatterindens mormor). Marji (Marjane) lytter flittigt med. Mormoren er opiumsnarkoman, så hun starter morgenen med at være eddikesur og modbydelig. Så laver Marji dagens første kop te og mormoren opløse lidt opium i den, drikker det og bliver som forvandlet. Fx klager hun ikke længere over at teen stinker af lort!
Efter middagen laver Marji te i samovar (dvs koger teen i tre kvarter) og serverer den, så de kan få lidt ventilation til hjertet (dvs tale bag ryggen af andre). De snakker først om Nahid, der blev gift, men forinden var gået i seng med sin elskede, så hun ikke var jomfru mere. Fru Satrapi gav hende et barberblad og et råd om at snitte lidt, så der kom blod, når hun havde elsket med manden. Men Nahid gik i panik og begyndte at skrige inden ægtemanden overhovedet havde klædt sig af. Og derefter snittede hun ham og ikke sig selv, så ikke alene havde han købt katten i sækken, men han fik også snittet sin ene nosse. Men nu er Nahid død og man skal jo ikke tale ondt om de døde. En af de andre har fået fire børn, men aldrig set et mandligt kønsorgan, for manden kommer bare ind, slukker lyset og BAM, BAM, BAM, så er hun gravid. Ovenikøbet er det fire piger, så hun har aldrig set en tissemand! En anden af kvinderne, Parvin, blev gift som trettenårig til en mand på 69, men hun stak af om natten inden ægteskabet skulle fuldbyrdes og hendes moster holdt hånden over hende, så hun slap for at leve sammen med ham og efter fire år døde ham og hun arvede en lille del af hans formue. Så hun tog til Europa for at blive maler og fandt en anden mand. En tredje, Amineh Arshadian, giftede sig af kærlighed, men manden, Hushang, rejste til Berlin og snød hende. Hun gemmer på bryllupsbilledet, men ikke på andre billeder af manden. I Berlin levede hun et år med sin utro fidusmager af en mand, men endelig gav hun efter og fandt en anden, Herbert. Men Herbert var gift, så det var Amineh ikke med på. Parvin synes at det var en dum beslutning. Hun er elskerinde til en minister og det er perfekt, for al bøvlet med at vaske tøj og den slags hænger hans kone på. Marji fortæller om Shideh, der prøver magi for at få sin elskede til at trodse hans mor, men magien kikser. En anden tænker at hun gerne vil prøve magien for at holde på sin mand Hussein. Og en tredje fortæller at hun med succes har prøvet fedtsugning, så i stedet for en stor røv og små bryster, har hun nu store bryster og en lille røv. En fjerde fortæller om at hun fik opereret sin næse lille i sin tid. Og fru Satrapi fortæller at Marji som seks-årig fik fætteren Peyman med på at tjene penge ved at moren Taji, skaffede cigaretter og kiks og at de to børn så solgte dem lidt dyrere fra en bod. Ideen var så at fru Satrapi kunne få opereret sin "vildt grimme" næse. Men de fik ikke skrabet penge nok ind, kun ca 10%, så i stedet købte de legetøj for dem!
Fru Satrapi foreslår så at de i stedet køber "et komplet broderi" til hende, hvilket udløser almindelig latter. En af de andre har overhørt en samtale mellem to fremmede kvinder om broderier og den ene fortalte den anden at skeden er som en elastik. Der findes elastikker af god kvalitet, som ikke udvider sig, uanset om man hiver 150 gange i dem, og så er der andre, der udvider sig efter to gange!
Tadji fortæller historien om kusinen Parvaneh. Hun er helt oppe at køre over at datteren Bahar skal giftes. Ved brylluppet er Bahars mand dog kun repræsenteret ved et billede, men Bahar tager senere til London for at bo hos ham. To måneder efter komer Parvaneh igen og nu er hun helt ulykkelig for manden har vist sig at være bøsse. Tadjis fortælling får naboen Azzi til at bryde hulkende sammen. Hun fik et distance-frieri og takker ja efter at have tænkt det igennem tusind gange. Frieren kommer på besøg og er enig i alt, hvad Azzi har at sige. De bliver gift og Azzi får bunker af smykker til brylluppet. Han skal tilbage til Schweiz og siger at han har forbindelser, der kan sørge for at han kan gå gennem tolden uden at blive snuppet, så hun giver ham smykkerne og han tager til Schweiz. Og så hører hun ikke fra ham i to måneder, før der kommer et brev om at han vil skilles. Fru Satrapi synes at Azzi er dum, for hvis hun har været gift og er blevet skilt, er der jo ingen, der regner med at hun er jomfru, dvs hun kan gå i seng med hvem hun vil. Og hun ville jo også bare giftes med stodderen, fordi han var rig og så godt ud. Så det er bare op på hesten igen!

Superskæg fortælling. Nogle gange er det dig, som sidder på hestens ryg, andre gange er det hesten, der sidder på dig. ( )

Mais de quelles broderies parle donc Marjane ici ?

À Téhéran (et ailleurs) les femmes (aussi) se réunissent et parlent entre elles. Dans la famille Satrapi, ces discussions ont été élevées au rang d’art social. Marjane ouvre la porte et nous invite à pénétrer dans Saint des saints.

Un album peut être un peu moins hallucinant et créatif que Persepolis mais absolument hilarant ! ( )

Este libro es el resultado de todas las conversaciones entre las mujeres de una familia; las anécdotas, los dramas, los secretos… Refleja perfectamente el sentimiento de comunidad y unión, la importancia de las conexiones entre mujeres y la sensibilidad que caracteriza estas conversaciones en corrillo. ( )

I grew up with a lot of women. Often I was the only Y chromosome in the family gatherings. The conversations in this book reminded me of that except, in this book they talked more about S-E-X.

Even though they were talking about sex, I was bored. The theme just seemed to be that love sucks and men suck even more.

It's probably just not a book for me.

( )

More great insights on Iranian culture from Satrapi...this time focusing on the women in her life back in Tehran. I loved how it was structured around a (seemingly) single night of tea talk. It was short and sweet--I felt like it could have gone into even more depth and I still would have been enthralled. And holy cow! The title! It is quite deceiving (not unlike the content of the book's pages)...I always thought, "Oh, how nice!" with that pink cover, prim and seductive looking woman, and curlicue script. Not a euphemism for something much more sinister and tragic, and another means of deception, I might add. Recommended! ( )