There's alot wrong with these Blake and Mortimer stories, their unisexual character for one (why no women?) as well as the abundance of text, but the beautiful Tintin-school drawings make up for some of that. An extra star for the sentiment of the opposition to the 'ignominious exposure of a mummy in a museum showcase'. There is some politics at work here that do strike a chord, even though the colonial attitudes are detestable even when considered of its time. ( )

Ægypten, ca 1960
I ca 300 før Kristus nedskrev en ægyptisk præst, Manethon, landets historie. Notaterne er siden forsvundne, men nu dukket op som papyrus-fragmenter i en mumie-kiste. De angiver på noget kryptisk form at Atons begravelsesskat måske er at finde et sted på Gaza-sletten. Professor Philip Angus Mortimer og hans tjener Nasir er sammen med museumsdirektøren Ahmed Rassim Bey på jagt efter skatten. Det er Ahmeds forskningsassistent Abdul Ben Zaïm også. Han arbejder for en "Oberst" Olrik, der står bag et kriminelt netværk. Olrik har et nogle håndlangere, Sharkey, Jack og Razulle Bezendjas (også kaldet Rasul). Og politiet i form af politikommissær Kamal og hans folk er lidt trætte af Mortimer, hvis gode ideer slår fejl ad et par omgange. Mortimer erkender at han ikke kan klare Olrik alene, så han sender bud til sin ven Francis Blake i London. Denne når ikke frem, for han bliver skudt af Jack og forsvinder undervejs. Liget bliver ikke fundet.
En professor Grossgrabenstein er ved at foretage udgravninger i nærheden af Tanitkara's grav. Hans tjener Mustafa opfører sig lidt mistænkeligt og hans arbejdsformand Sharkey er ikke helt fin i kanten, så Mortimer er lidt forsigtig. En høj, rank med gammel sheik Abdel Razek er på Mortimers side og giver ham en talisman, der kan skærme mod ondt, hvis han siger "Ved den gravlagte Horus!" højt, mens han hæver den. Mortimer tror ikke på det, men stikker alligevel talismanen i lommen. Om natten får han brug for den, da en klapperslange dukker op i hans soveværelse. Nasir klarer klapperslangen, men er lige ved at blive ramt at en lang kniv, en Tourkeber-kniv. Det tyder på Razulla Bezendjas som afsender.
Næste dag hører Mortimer om at Sharkey har planer om at aflægge sheiken et besøg. Mortimer forsøger at hjælpe, men sheiken kan selv klare Sharkey, som han opfatter som en plage på linie med et galsindet barn, men ikke en trussel. Mortimer og sheiken falder i snak om hemmelige kamre i Den Store Pyramide. En arbejder Abbas kommer tilfældigt forbi, men bliver sendt bort igen. Senere viser det sig at Abbas er Francis Blake i forklædning. Sheiken lader til at vide noget om det kammer, Mortimer leder efter. Han siger at man skal "gennem den hemmelige gang" og det er en betegnelse, som går igen i det fragment fra Manethon, som Mortimer har set. De skilles som venner og Mortimer går over mod udgravningerne af Mastabaen. Han ser to mænd gå ind, men kan ikke finde spor af hvor de er blevet af. I stedet holder han vagt i timevis udenfor til mændene kommer frem igen. Det viser sig at være Sharkey og Olrik. De stikker af og Mortimer løber efter, men snubler over Abbas, der forklarer at han bare var faldet i søvn der.
Næste dag besøger Mortimer professor Grossgrabenstein. Aftalen er imidlertid aflyttet af tjeneren Moussa, der har givet Olrik besked. Mortimer har opdaget den sorte Lincoln i Grossgrabensteins garage og er på vagt. Han afslører at Grossgrabenstein faktisk er Olrik i forklædning og det kommer til skudveksling og slagsmål, som Mortimer taber. Han ender i kælderen som fange og lidt efter får han selskab af Nasir, som ikke har haft mulighed for at slå alarm, da Mortimer ikke kom hjem som aftalt. Olrik har planer om at aflive både Mortimer og Nasir, men bliver forstyrret for Rasul har holdt udkig og opdager at politiet er ved at omringe huset. Jack skyder mod politikommissær Kamal og sårer en af hans mænd, da de nærmer sig hoveddøren. Politiet skyder til gengæld tåregas ind i huset. Olrik forbereder tilbagetog og Sharkey bliver sendt i kælderen for at dræbe fangerne. Han bliver dog overmandet af Abbas, der viser sig at være Francis Blake i forklædning. Imens har "Grossgrabenstein" signaleret til politiet og er blevet reddet ud af huset. Ved først givne lejlighed stikker han af, for han er jo Olrik i forklædning. Den rigtige Grossgrabenstein bliver fundet bundet i en sarkofag. Jack bliver såret, Mustafa bliver såret og de to må overgive sig til politiet sammen med Bezendjas. Kamal er rasende over at Olrik er sluppet fra ham. Han bliver ikke mindre rasende, da Mortimer, Blake og Nasir stikker af fra deres politieskorte for selv at jagte Olrik. Politiet finder til gengæld ved lidt af et tilfælde tjeneren Moussa, der er dum til at begynde at tilstå og sladre om Bezendjas, selv om betjentene bare leder efter Nasir.
Blake og Mortimer begiver sig ind i udgravningen og opdager snart efter Olrik. De følger efter ham ned i en lang gang, men den ender blindt uden at de er stødt på ham. Ved et tilfælde opdager de en skakt, der går lodret op og følger efter Olrik op i denne. Her er flere gange og en af dem rummer flagermus, som Mortimer ikke kan lide. Han falder over en hemmelig dør og forsvinder. Blake finder døren igen og får ham fri. Herfra kommer de til et stort kammer, hvor der i midten er et gravkammer omgivet at en kanal med stillestående vand. Her inde er Olrik i gang med at lede efter skatte. Blake og Mortimer dukker op og truer ham med en revolver. Det kommer til skudveksling og Olriks maskinpistolsalver får nogle træbjælker til at give efter, så noget af loftet falder ned. Blake og Mortimer er begravet under stenene, men samtidig er udgangen blevet blokeret.
Olrik forsøger at finde ud, men opdager at vandet i kanalen er erstattet af en vrimmel af krokodiller og at broen over kanalen er styrtet sammen. Olrik er ved at gå i panik. Blake og Mortimer er spærret inde, men ikke knust, så de kan følge med i hvad der sker. Imens er sheik Abdel Razek blevet opsøgt af Nasir, der har fundet talismanen på gulvet i en af gangene. Sheiken har lavet en lille dukke, forestillende Olrik og en lille krokodilledukke og han fremkalder en slags tåge, hvori Nasir kan se Olrik, Blake og Mortimer. Sheiken beroliger Nasir og aftaler at mødes med ham ved foden af Den Store Pyramide. Olrik er ved at gøre klar til at smadre sarkofagen i gravkammeret da sheiken dukker op og paralyserer ham "ved den gravlagte Horus!". Blake og Mortimer kommer fri og kan se at broen ikke er ødelagt og at der heller ikke er krokodiller at se! Var det hele bare syner?
Sheiken forbander Olrik: "Lad dit navn blive glemt!" og lader ham gå. Sheiken forklarer Blake og Mortimer hvordan tingene hænger sammen. Han giver Mortimer en ring og forklarer så at de nu vil glemme alt, hvad der er sket siden de steg ned i udgravningen.
Blake og Mortimer kommer til sig selv udenfor udgravningen. Her møder de Nasir, Grossgrabenstein og kommissær Kamal. Kommissæren kan fortælle at en jordrystelse har fået hele Mastabaen til at styrte sammen.
Sagen bliver sikkert henlagt og Olrik kan vakle ud mod solnedgangen. Men Mortimer har fået en ny ring og hverken han eller Blake kan huske hvad der foregik inde i gravkammeret.

Nydeligt album i Tintin-stil med perfektionistiske tegninger af bygninger, statuer og personer. ( )

An enjoyable conclusion to the Egyptian adventures of Blake and Mortimer.

Actually, Blake is more conspicuous by his absence in this story, rather like Holmes in The Hound of the Baskerville's, so most of the action is carried by Professor Mortimer, who does a pretty good job of it. When Captain Blake does appear, it is in a very Holmesian way, which I took as an homage to the Great Detective rather than a cliché, though I guess it could be seen either way depending upon your inclination.

The supernatural element is similarly debatable: was magic actually used, or were suggestion and hypnotism employed? It could easily be either, and the story does not suffer for the ambiguity - another mystery to ponder!

I'm reading these stories in the order they were published in English, so chronologically this story come before the one I read first, The Yellow M. The stories are enjoyable in whatever order you read them, but it would make sense to read them chronologically. ( )

I first discovered Blake & Mortimer in the Unisa library back in the mid-1980s: the old volumes were of course in French, not a language with which I have much familiarity, but the wonderful ligne claire style, so strongly reminiscent of Herge's Tintin, was irresistable and, armed with a dictionary, I battled through them. I later discovered that Jacobs worked very closely with Herge, eventually falling out with him professionally [although never personally] because he [Jacobs] did so much of the Tintin artwork he felt he was entitled to a credit, which Herge refused.

Jacobs is not afraid to go to places Herge barely skirted - except in Flight 714, when Tintin and co are recued from a volcanic island by unseen aliens. Tintin is always rooted in reality, humour and, to an extent, current events: Blake & Mortimer is set in the 50s and obviously influenced by the Cold War and the ambience of the period but the stories attempt to escape rather than embrace the temporal mood. Had Blake and Mortimer emulated Tintin's journey to the moon, there is no doubt they would have met up with Martians on their visit. That's the way the stories are.

Tintin became familair with the Egypt of the 1930s when investigating the Cigars of the Pharoah, which featured mummies, tombs and Egyptologists: Blake and Mortimer not only get to grips with excavation and treasuire 20 years later, but also have first hand dealings with an Egyptian sage who helps vanguish the series villain, Count Orlik. Mind you, he doesn't do a very good job of it because old Orls pops up again, albeit amnesiac, in the very next book. Another deviation from the Tintin path is that people are murdered on a regular basis in Jacob's stories, an occurance that was extremely unusual in the Herge stories.

Mortimer goes to Cairo where he gets mixed up in some business concerning an ancient papyrus, herietic kings, lost treasure and Count Orlik: he calls Blake from England to help him but the MI5 boss is apparently assassinated at the Athens airport. Mortimer comes into conflict with the esteemed Egyptologist Dr Grossgrabenstein, is assisted by the mysterious old magician Sheik Abdel Razek and toegther with a reserceted Blake [who had been undercover for most of volume two] discovers a secret chamber in the Great Pyramid.

Stirring stuff. Not a patch on Tintin in my opinion and the plotting, in additon to being somewhat unbelievable, is also somewhat weak. The inclusion of the supernatural and the exclusion of humour do not serve the story well. However, these are quibbles and generally I thoroughly recommend this sadly overlooked graphic couple whose beautifully drawn adventures are a wonderful addition to the library of any graphic novel fan, especially those who value ligne claire. ( )