It all starts when a guy gets hit by a piece of falling masonry. When he gets up he finds himself wearing somebody else's clothes and with a three year chunk of his life missing. He gets his old job back and finds his wife, who thought he had run out on her, but he doesn't have a clue what happened for the last three years. Then somebody he doesn't know recognizes him and points a gun at him...

From this point on Woolrich layers on the noir paranoia in this little existential mystery suspense thriller.

Not the best of his novellas, the plot suffers a little from the improbability (or inexplicability) of the circumstances and Woolrich doesn't do a good enough job this time to make us completely forget about them. ( )

USA, 1941
Indeholder tre dele "Første bog. Tæppet", "Anden bog. Tæppet løfter sig", "Tredje bog. Bag tæppet".

Frank Townsend på 32 år får et grimt slag i hovedet af en tagsten og føler sig lidt underligt til mode. Hans hat og hans cigaretter er anderledes og da han tager bussen hjem opdager han at der er gået tre år og at han og konen er flyttet. Portnerkonen på den gamle adresse giver ham konens adresse og her finder han hende under ungpigenavnet Virginia Morrison. Han gik hjemmefra om morgenen den 30 januar 1938 og nu er det eftermiddag den 10 maj 1941. Hun bliver glad for at se ham, for han har været pist væk i tre år. Han får et job tilbage i sit gamle firma og genoptager sit gamle liv. Indtil en dag hvor en mand, han ikke kender, ser ud til at genkende ham og følger efter ham. Frank slipper væk ved at hoppe på et undergrundstog. Men manden forsøger at bryde ind i togvognen ved at slå ruden ind med et revolverskæfte. Det lykkes dog ikke. Tre dage senere ser Frank igen ved et tilfælde manden tæt ved samme sted og konklusionen er klart nok at Frank må opgive sit job. Han har et håb om at manden ikke kan spore ham tilbage til sin og Virginias adresse, men fordi han skåner Virginia og ikke fortæller hende om sine bekymringer, kommer hun til at røbe det. De flygter over hals og hoved og han sender Virginia hjem til hendes forældre og lover at tage kontakt, når han er sluppet fri af sin skygge.
Han har kun lige kontanter nok til at leje et værelse for en uges tid, men det er jo nok til at begynde at lede efter fortiden. Han starter i nærheden af der, hvor han slog hovedet, Tillary Street. Dagene går og han må tage småjobs for at kunne betale værelset. Han forsøger at pantsætte et cigaretetui, han opdagede i sin lomme da han havde slået hovedet og til sin overraskelse kender pantelåneren etuiet. Og denne siger også at han opgav George Williams, 705 Monmouth Street som data sidst. Men navnet er falsk og adressen findes ikke. En ildebrand i nærheden får ham til at slutte sig til en nysgerrig menneskemængde. En ung kvinde råber "Dan" til ham og skynder sig ned til ham fra bygningen, han tilfældigt er standset ved. Hun hedder Ruth Dillon og advarer ham mod at stå synligt på gaden. Hun sender ham i forvejen til hans lejede værelse og slutter sig så til for natten. Hun kender ham som Daniel Nearing. Han finder også ud af at noget skete i New Jericho den 15 august sidste år. På biblioteket låner han en avis fra nabobyen og kan læse at Dan Nearing begik et drab den dag.
Ruth tror på ham og er endda med på en ide om at han tager til New Jericho og sammen med hende forsøger at opklare drabet og rense ham. Det er en mindre detalje at der er tre næsten øjenvidner til drabet og han ikke kan huske en brik. Ifølge avisen havde Dan arbejdet for en Harry S. Diedrich i et par år. Harrys kone Alma, hans yngre bror William og en nabo Arthur Struthers var næsten øjenvidner til drabet. Harrys far, Emil Diedrich på 70, var invalid og befandt sig i et andet værelse i huset, da drabet skete. Harry fik skudt hovedet af med et jagtgevær. Harrys svigerinde Adela havde dårlige nerver og boede afsondret i et værelse ovenpå. En kokkepige Mollie McGuire og en stuepige Ruth Dillon. Mollie og Ruth havde en halv fridag og var taget af sted kort forinden. Harrys kone Alma og de to andre var lige taget afsted, da Alma gik tilbage efter noget og hørte et skud fra vinterhaven. Og umiddelbart efter kom Dan farende ud med geværet i hånden, så de tre tog flugten. Da politiet kom til, var Dan væk og politiet leder stadig efter ham.
Ruth og Dan aftaler hvordan de kommer til New Jericho, men Ruth har fået en skygge på sig. Den samme mand som genkendte Dan i starten. Men det lykkes at komme til New Jericho.
Ruth får øje på Alma og William (Bill) Diedrich et stykke væk og tænker at de jo være hjemme og tage sig af Emil Diedrich, når Ruth har fri. Men det lader ikke til at de tager sig det så tungt. Ruth og Dan går en øde omvej til Diedrich-huset og får ham installeret i en nedlagt gartnerbolig. Næste dag kommer Ruth over med rullestolen med Emil i og Danny får hilst på ham. Emil kan ikke tale og kun bevæge øjnene og Danny bemærker godt at han blinker meget, når Ruth ikke ser på ham, men tænker ikke nærmere over det. Næste dag er Alma og Bill i biografen og Dan får overtalt Ruth til at vise ham huset indvendigt. Det er lige ved at gå galt, men det gør det dog ikke. Næste dag igen har Dan fået Ruth til at købe nogle ting til sig og han vil gerne være alene med Emil. Han forsøger om han kan kommunikere med Emil eller rettere om Emil kan kommunikere med ham. Men Alma er langt fra dum. Hun har mærket den side, hvor Ruth siger at hun er kommet til med at læse højt for Emil og det har ikke flyttet sig i flere dage. Hun følger efter Ruth ud til gartnerboligen og snuser rundt. Hun kommer med giftige bemærkninger, men Ruth lader som ingenting. Indenfor står Dan og er musestille. Alma går igen og Ruth følges med hende.
Dan føler sig som en karklud og sniger sig væk. Senere på aftenen sniger han sig tilbage igen og ser en seddel, der er underskrevet Ruth og med det budskab at han skal komme op til huset. Han gætter på at det er fup, men går alligevel derop. Han går lige i fælden og bliver overmandet og bedøvet. Han vågner op i en stol solidt bundet. I en anden stol sidder Ruth bundet og kneblet.
Alma og Bill har gang i en plan om at myrde Adele, så de arver hende og samtidig slippe af med Ruth og Dan. Emil vil det anderledes, for han kan godt bevæge den ene hånd lidt, så han får tændt ild, der godt nok ender med at dræbe ham selv, men også tilkalder brandvæsen og politi. Det spolerer Alma og Bills tidsplan helt, for Alma er på ned for at tilkalde politiet og har en historie med om at Dan og Ruth har myrdet Adele, men at Bill har skudt de to i selvforsvar.
Foruden Adele, som Bill har stukket ned, går både Emil og Bill til i branden og Ruth når Bill at skyde inden han selv bliver offer for røgen.
Politimanden Ames, som har været på jagt efter Dan i flere måneder, lader sig overbevise af Frank, som også har sørget for at nedskrive Emils beretning, som han har morset til ham. Frank viser også hvordan Bill har arrangeret at geværet kunne gå af og dræbe Harry, mens Bill var langt væk.
Frank kan vende hjem til Virginia. Ruth får en pæn gravsten og Alma får sikkert en lang fængselsstraf.

Plottet holder ikke vand, men det overrasker vel ingen. Historien er fortalt af Frank Townsend / Daniel Nearing undervejs. ( )

Very much of its era: 1941 noir. A terse hero, teeming city streets, seedy boardinghouses, a mysterious stranger in a fedora with "agate eyes," a kewpie-doll girl or two, an evil woman with scarlet fingernails, menacing thugs, a bedridden rich man, and a case of amnesia. Crisp verbiage, some good description, a barely believable plot that leaves a gaping hole (but we don't read these for that, right?). Woolrich definitely has a handle on his genre. A more-than-competent evening's vintage entertainment. ( )

I recommend the 1941 novel, The Black Curtain, as an introduction to Woolrich. In it, Frank Townsend gets a bump on the head and suddenly three years of his life disappears–or reappears. He searches for his home and discovers his apartment is vacant and that his wife has moved out. He finally finds her and she tells him she hasn’t seen him for three years.

So starts this different version of an amnesia story. After he’s been back with his wife a short time, Townsend discovers someone is following him. The more dangerous the pursuit becomes, the more Townsend realizes he must figure out what happened during the missing three years.

His struggle to discover his past leads him through a threatening world of suspicious looks and dead ends. The fast-paced story includes a case of murder and a decrepit, isolated mansion.The Dancing Detective

Like most roman noir novels, there isn’t exactly a Hollywood ending. The plot twists at the end leave some unanswered questions, but each step along the quick trip through Townsend’s cloudy world is worth the effort and then some. ( )

Dark and atmospheric yet somewhat dated. Woolrich is a sadly forgotten writer considering his tremendous turnout of short stories and novels. One of his books was one of the 5 chosen by The American Library in their collection called American Noir of the 30s & 40s. That book is the strange I Married a Dead Man, a hard one to put down. Another one of his creations was the basis for one of Alfred Hitchcock's most famous movies, Rear Window. The Black Curtain was worth the time since it was less than 200 pages but unless you like writing of this type, I'd suggest some of his other creations especially the aforementioned I Married a Dead Man. ( )