Indeholder "Prolog", "14. april 1905", "16. april 1905", "19. april 1905", "24. april 1905", "26. april 1905", "28. april 1905", "3. maj 1905", "4. maj 1905", "Intermezzo", "8. maj 1905", "10. maj 1905", "11. maj 1905", "14. maj 1905", "15. maj 1905", "20. maj 1905", "22. maj 1905", "29. maj 1905", "Intermezzo", "2. juni 1905", "3. juni 1905", "5. juni 1905", "9. juni 1905", "10. juni 1905", "11. juni 1905", "15. juni 1905", "17. juni 1905", "Intermezzo", "18. juni 1905", "20. juni 1905", "22. juni 1905", "25. juni 1905", "27. juni 1905", "28. juni 1905", "Epilog".

"Prolog" handler om Einstein, der sidder i Patentkontoret og tænker over de mange drømme om tid, han har haft i de seneste måneder.
"14. april 1905" handler om cirkulær tid, hvor alt simpelthen gentager sig efter et stykke tid. Om det så er en syg mand på hospitalet, der tager afsked med sin kone og små børn, fordi han skal dø.
"16. april 1905" handler om tiden som en strøm, et vandløb, men med sidestrømme, hvor folk kan blive fanget for en tid.
"19. april 1905" handler om en verden med tredimensional tid.
"24. april 1905" handler om en verden med både mekanisk og kropslig tid og de kan være forskellige. Nogle lever efter den ene og andre efter den anden tid.
"26. april 1905" handler om at man har bosat sig i bjergene fordi tiden går en smule langsommere når man kommer længere væk fra jordens kerne.
"28. april 1905" handler om en verden med absolut tid.
"3. maj 1905" handler om en verden uden sammenhæng mellem årsag og virkning. Folk flest lever i øjeblikket.
"4. maj 1905" handler om en verden, hvor tiden går, men der sker ikke ret meget fra måned til måned, eller fra år til år for den sags skyld.
"Intermezzo" handler om Einstein og hans ven Besso. Einstein forklarer at han gerne vil forstå tiden for at være tættere på Den Gamle. Men Besso mener at Den Gamle måske slet ikke er interesseret i det.
"8. maj 1905" handler om at Jorden går under den 26 september 1907 og at det ved enhver.
"10. maj 1905" handler om en verden hvor tidens beskaffenhed er klæbrig. Bydele sidder fast i et historisk øjeblik og slipper ikke fri. Ingen er lykkelig, for enhver, der kommer til at sidde fast i tiden, sidder fast alene.
"11. maj 1905" handler om en verden hvor entropien går den anden vej, så bortkomne sokker dukker op igen.
"14. maj 1905" handler om en sted, hvor tiden står stille. Jo tættere en rejsende kommer, jo langsommere bevæger han sig og der bliver længere mellem hjerteslagene og åndedrættet bliver langsommere. Er det godt eller skidt at være i nærheden af tidens centrum? Folk er uenige.
"15. maj 1905" handler om en verden, hvor der ikke findes tid, kun billeder.
"20. maj 1905" handler om en verden uden erindring. Fortiden findes kun i bøger.
"22. maj 1905" handler om en verden, hvor tiden går i ryk. Man kan få glimt af en fremtid og ændre planer på ingen tid.
"29. maj 1905" handler om en verden, hvor alt er i bevægelse. Bygninger flytter sig på skinner. Man har opdaget at tiden går langsommere for folk, der bevæger sig. Men det er jo relativt, så nogle mennesker er bare stået af ræset og ruller gardinerne ned.
"Intermezzo" handler om Einstein og hans ven Besso. Einstein har kig på en ansøgning om en flaskecentrifuge indsendt af en Rasmussen. Han vil sende Rasmussen et forslag til forbedring uden at forvente betaling eller så meget som tak.
"2. juni 1905" handler om en verden, hvor tiden går baglæns.
"3. juni 1905" handler om en verden, hvor man kun lever et døgn.
"5. juni 1905" handler om en verden hvor tiden er en sans ligesom synet, kan folk være tidsdøve, men de kan ikke sige hvordan det er.
"9. juni 1905" handler om en verden hvor folk lever evigt. Nogle lever efter filosofien om at de altid kan nå at lave noget andet og andre tænker at med et uendeligt liv kan de nå at lave alt muligt. Senererne og Nuerne. I en sådan verden har man også en uendelig række familiemedlemmer. Og i tidens løb har nogle besluttet at den eneste måde at leve på er at dø. Dvs de begår selvmord.
"10. juni 1905" handler om en verden hvor tid er en kvalitativ størrelse og ikke kvantitativ. Begivenheder registreres ikke udfra et tidspunkt, men fx på følelsen af lykke, når en person kommer ind ad døren.
"11. juni 1905" handler om en verden hvor fremtiden ikke findes og man kun kan forestille sig nutiden. Dvs hvis det regner nu, så vil det altid regne. Tænker man i alt fald.
"15. juni 1905" handler om en verden, hvor tiden er en synlig dimension. Man kan også skynde sig så meget at det går for hurtigt. Pludselig er der gået tyve år og man er halvtreds.
"17. juni 1905" handler om en verden, hvor tiden ikke er sammenhængende, men med bittesmå afbrydelser ind imellem. En af dem gør forskellen på en forelskelse mellem en ung mand og en ung kvinde.
"Intermezzo" handler om Einstein og Besso, der er ude at fiske i en båd. Besso siger til Einstein at han gerne vil høre om Einsteins teori for tid. Og når Einstein bliver berømt, vil han huske at Besso var den første, han fortalte den til. Einstein ler.
"18. juni 1905" handler om at der kun er et ur, der er tilladt. Det Store Ur i Tidstemplet i Rom. En strøm af pilgrimme kommer ind i templet og går ud igen efter at have brugt præcis en time her.
"20. juni 1905" handler om tid, der er lokal, dvs jo længere der er mellem to ure, jo større forskel i hvor hurtigt tiden går. Så folk kan ikke rigtigt udveksle erfaringer ved at rejse, for når de kommer tilbage, er de i utakt med dem, der blev der.
"22. juni 1905" handler om en verden, hvor fremtiden ligger fast.
"25. juni 1905" handler om hvor tiden er som lys mellem to spejle. Alle begivenheder findes i et utal af samtidige variationer.
"27. juni 1905" handler om en mand, der er fanget af sin fortid. En dag i skolen tissede han i bukserne og det bestemmer hele hans liv. En verden hvor fortiden aldrig ændrer sig.
"28. juni 1905" handler om en verden, hvor fugle er tiden, så alle forsøger at fange en fugl, men in kun sjældent har nogen heldet med sig. Og det ender også skidt med at fuglen hurtigt dør.
"Epilog" handler om at Einstein afleverer sin artikel om tid til maskinskriveren på patentkontoret. Og så sætter sig til at kigge ud i luften.

En pudsig legen med forskellige tidsbegreber og helt klart noget, hvor relativitetsteorien giver anledning til undren over hvad tid er. Jeg kom til at tænke på filmen "Click!" om en fjernbetjening, hvor man kan spole frem i tiden. De enkelte afsnit er så korte at de kun lige ridser en stemning eller verden op og giver flere spørgsmål end svar. ( )

Ik kan me inbeelden dat onvoorbereide lezers aanvankelijk vreemd opkijken van dit boekje: ondanks de titel komt Einstein er niet onmiddellijk aan te pas; de auteur springt van de ene vignette naar de andere – 30 in totaal, korte verhaaltjes waarin vaag gefilosofeerd lijkt te worden over het fenomeen tijd. Het lijken losse gedachten en ideeën. Maar niks is minder waar. De meeste stukjes situeren zich in Bern en omgeving, de plaats waar Einstein zijn relativiteitstheorie uitdokterde, en de grootmeester zelf verschijnt ook wel ten tonele in de interludia. Dus misschien toch, ja. Tot je doorhebt dat Lightman zich verplaatst heeft in het hoofd van Einstein hem laat nadenken over hoe vreemd dat verschijnsel tijd toch wel is. En zo wordt dit wel degelijk een grondige exploratie van het thema tijd, in de vorm van denkexperimenten: wat als het leven maar 1 dag besloeg, of integendeel eeuwig duurde? Wat als er geen toekomst zou bestaan, of de tijd discontinu zou zijn? Lightman maakt in zijn vignettes duidelijk dat het wel degelijk allemaal een serieus verschil zou maken. Luchtige fantasietjes zijn het, die af en toe aan de spielereien van Jorge Borges doen denken. Maar er zit wel degelijk een systeem en een boodschap achter: tijd is ongrijpbaar, maar maakt voor een mens wel degelijk een verschil. ( )

A difficult book to describe, choke full of food for the mind to masticate. a future re-reading is likely. Truly thought provoking ( )

Well writ short sketches of different types of time. Reminds me indeed of Calvino’s Invisible Cities but is not as poetic.

Overall the connective narrative about Einstein and his friendship is more compelling story than the many sketches.

I like the concept but I was left wondering if the concept could carry the content and make me feel something more than playful ideas. ( )

I *loved* this book!

Lightman imagines what Einstein might have dreamt in the months before he finishes his special theory of relativity. In one dream, time runs backwards. In another, it stands still. In another, it is a circle and everything repeats itself endlessly.

I've had this book sitting around for quite a while. A few weeks ago, the Chicago Tribune's Biblioracle* recommended it to someone, and I thought it was time to read it. Boy, am I glad! Thank you, John Warner!