Engang for længe siden blev menneskene på den primitive jord vidne til at tingenes naturlige tilstand blev forrykket af overnaturlige kræfter. Et stort slot steg ned fra himlen og ud tumlede nogle høje elverfolk. Menneskene angreb dem og mange døde. De overlevende flygtede ud i skovene og spredtes og hvad grunden end var til at de kom blev glemt. Mange generationer gik og elverne blev spredt, men fjendskabet mellem dem og menneskene bestod. Fortællingen starter med at høvdingen Ilder anfører et angreb mod en flok mennesker, der har grebet en af elverne, Rødtjørn, og vil ofre ham til guden Gotara. Ilder dræber mennesket Tabak og redder Rødtjørn, men menneskenes hævn er at sætte ild på skoven. Stammens mænd, Bue, Spejder, Blinker, Egerod, Pløk, Tyde og Ilder, samler sig til forsvar, men forgæves. De flygter ned i Troldenes huler og kommer forbi dørvogteren Næsepilt. Troldekongen er ikke til sinds at være flink. Troldene har en magnetmeteor liggende og Ilder slår et stykke af den og giver til Tyde. Kongen er lidt skræmt og giver Næsepilt besked på at føre ulverytterne til gangen med det gyldne lys. Sytten elver, fjorten ulve og en trold begiver sig på vej. Tyde bruger tiden på at klippe en lok af hver af ulverytterne og flette dem til en snor til magnetstensstykket. Trolden fortæller at stenen siges at være faldet ned fra himlen og at den kaldes en ledesten. Han fører dem til tunnelens udgang og snyder dem så ved at udløse et stenskred, der lukker tunnelen mellem ham selv og dem.

En fantasy-fortælling med ulve som ridedyr for små elvere, magi, healing og sære kræfter. Veloplagt fortalt og tegnet. ( )

Engang for længe siden blev menneskene på den primitive jord vidne til at tingenes naturlige tilstand blev forrykket af overnaturlige kræfter. Et stort slot steg ned fra himlen og ud tumlede nogle høje elverfolk. Menneskene angreb dem og mange døde. De overlevende flygtede ud i skovene og spredtes og hvad grunden end var til at de kom blev glemt. Mange generationer gik og elverne blev spredt, men fjendskabet mellem dem og menneskene bestod. Fortællingen starter med at høvdingen Ilder anfører et angreb mod en flok mennesker, der har grebet en af elverne, Rødtjørn, og vil ofre ham til guden Gotara. Ilder dræber mennesket Tabak og redder Rødtjørn, men menneskenes hævn er at sætte ild på skoven. Stammens mænd, Bue, Spejder, Blinker, Egerod, Pløk, Tyde og Ilder, samler sig til forsvar, men forgæves. De flygter ned i Troldenes huler og kommer forbi dørvogteren Næsepilt. Troldekongen er ikke til sinds at være flink. Troldene har en magnetmeteor liggende og Ilder slår et stykke af den og giver til Tyde. Kongen er lidt skræmt og giver Næsepilt besked på at føre ulverytterne til gangen med det gyldne lys. Sytten elver, fjorten ulve og en trold begiver sig på vej. Tyde bruger tiden på at klippe en lok af hver af ulverytterne og flette dem til en snor til magnetstensstykket. Trolden fortæller at stenen siges at være faldet ned fra himlen og at den kaldes en ledesten. Han fører dem til tunnelens udgang og snyder dem så ved at udløse et stenskred, der lukker tunnelen mellem ham selv og dem.
Ulverytterne har fulgt en lang tunnel, som troldenes Kong Gråskarn har vist dem. Den munder ud i en solsvedet, gold ørken. Høvdingen Ilder mærker ansvaret, som tidligere lå på hans far Bjørneklo, falde tungt på sine skuldre. Hans nære ven Tyde opdager at en ledesten han har i en snor om halsen, altid peger mod nord, Så de kan i det mindste gå ud i ørkenen uden at gå i ring. De starter da mørket falder på og går hele natten, slår lejr for dagen og fortsætter næste nat. Det er særligt hårdt for Rødtjørn, der er såret. De må efterlade ham sammen med hans partner Skumring, da de når ud af sandørkenen og kommer til et mere stenet og uvejsomt terræn. Ilder sværger at de skal nå frem og døber deres mål Sorgs Ende. Et stykke inde i klippeterrænet mødes de af kaktus og Ilder hugger toppen af en af dem, da han stikker sig på den. Til stor glæde opdager de at der er vand at hente inde i kaktusserne. Men endnu bedre er det at Ilder og Tyde klatrer op på den nærmeste klippeformation og på den anden side er der en bosættelse af andre elverfolk. Men de har ingen ulve. Ilder er træt af at spørge pænt, så han planlægger et overfald for at skaffe mad og vand.
Blandt de landsbybeboere, det går ud over er kvinden Leetah, der netop er ved at afvise tilnærmelser fra manden Rayek. Ilder og Leetah bliver ramt af Genkendelsen, da de ser på hinanden og Ilder snupper hende med over skulderen. Landsbybeboernes leder er den blinde Soløje og han er far til Leetah. Rayek er i bedre form end de andre og er den eneste, der kan klatre op og forsøge at befri Leetah. Han viser sig også at have en evne til at lamme modstandere og det går ud over Pløk, før de får bundet Rayek for øjnene. Leetah får løst op for konflikten og fortæller at begge folk nedstammer fra De Høje og at det må kunne løses i mindelighed.
Månestråle, Regndråbe, Skovbæk, Morgendug og børnene bliver hentet med ned til fælles rådslagning i landsbyen. Soløje fornemmer deres mod, beslutsomhed og også træthed og sorg. Ilder vil tilbage og hente Rødtjørn og Skumring. Leetah tager med, for hun er Helbreder. Rayek er jaloux, men det er ikke den rigtige måde at omgås Leetah på. I stedet tager han med, så en lille ekspedition af Ilder, Leetah og Rayek drager afsted og Leetah når at redde Rødtjørn fra at dø af sine sår. Leetah drages mod Ilder og fornemmer et navn "Tam" som hun ikke forstår. Soløje hilser dem velkomne i Sorgs Ende og indbyder dem til at blive hvis de vil.

En fantasy-fortælling med ulve som ridedyr for små elvere, magi, healing og sære kræfter. Veloplagt fortalt og tegnet. ( )