Ministaten Bretzelburg, ca 1965
Kvik er fotorapporter og glad for nye dimser. Han kommer forbi sin ven Splint for at prale lidt med en ny, meget lille transistorradio. Hverken det sjove dyr, spirillen eller egernet Spip kan lide musikken, så Spip bider Kvik i benet så han taber radioen, der bliver slugt af spirillen. Den ender i næsen og hver gang spirillen nyser, skifter den station. Kvik prøver at få fat i spirillen for at slukke for radioen, men den stikker af og løber ned i byen. De får dog fat i den igen og radioen larmer stadig, så til sidst smadrer spirillen selv en knytnæve i næsen på sig selv for at få fred. Det skaffer ro og de går i seng og sover allesammen til en mand Mark Switch dukker op og påstår at spirillen er en støjsender. Det er kritisk, for Mark har tilfældigt fået forbindelse til en Kong Ladislas af Bretzelburg, som er fange i sit eget slot. Det er en general Schmetterling, der holder kongen fanget, men en gang i døgnet kan kongen få kontakt via sit sendeudstyr. Generalen er dog ikke helt dum, så han har sendt nogle mænd ud for at pejle kongens nye penneven og uheldigvis er Kvik gået over i Marks hus, mens han venter på at Splint og Mark kommer tilbage fra dyrehospitalet. Kvik bliver bortført og har sine problemer med at få Schmetterling til at forstå at det er den forkerte, de har fået fat i. Imens forsøger Splint, Mark og kæleegernet Spip at komme ind i Bretzelburg og de får hjælp af en modstandsorganisation, som de tilfældigt støder på. En doktor Kilikil dukker op som torturmester og udsætter Kvik for hvinende kridt mod en tavle, men han knækker selv en negl. Schmetterling vil have hurtigere resultater og Kilikil lader en gaffel skrabe mod en tallerken, men han har glemt sine ørepropper, så han bliver selv offer for lyden. Imens er spirillen blevet meget træt af dyrehospitalet og udskriver sig selv. Den giver sig til at lede efter Splint og Kvik, men den ved jo ikke hvor de er, så det er ret svært. Splint og Mark er kommet ind i Bretzelburg og har forklædt sig som vinduespudsere. Landet er i dyb armod på grund af Schmetterling. Folk går rundt i tøj lavet af gamle aviser. Busserne er pedaldrevne og folk kigger lækkersultent på Spip. Spirillen er i mellemtiden kommet over grænsen. Splint og Mark er kommet ind på slottet i hovedstaden Krollstad og kan se general Schmetterling, der dels hælder sløvende medicin på kongen, dels viser en tv-udsendelse fra nabolandet Makebasta, som er i gang med en oprustning mod Bretzelburg. Moralen er selvfølgelig at militæret i Bretzelburg må have flere midler.
Kvik sidder imens i fangekælderen, hvor man lader duften af stegt kylling, faktisk Poulet sauté Marengo, sive ind til ham. Og lidt efter bliver han taget ind i Kilikils køkken, hvor de mest lækre retter bliver tilberedt for næsen af ham. Heldigvis bliver Spirllen også tilkaldt af duften. Og imens er Splint og Mark kommet ind til kongen og har fået sat lidt fut i ham. De får en løsladelsesordre på Kvik udstedt og drager afsted til fæstningen Schnapsfürmich. Kongen sætter sig imens op mod Schmetterling for den sløvende medicin er hældt ud og erstattet med vand.
Schmetterling har en medsammensvoren, som sælger fupvåben til Bretzelburg og deler i porten med Schmetterling. I Makebasta er regenten prinsesse Make ligeledes i kløerne på en prins Farfalla og en ambassadør. Eller faktisk er Farfalla og Schmetterling den samme person, bare i to forskellige forklædninger. Splint og Kvik tager de to fupmagere til fange og både kong Ladislas og prinsesse Make træder tilbage og opløse de magtsyge hoffer og hæren og dens våbenindkøb. Og privat er der også tilnærmelser mellem de to. Et par måneder senere har freden sænket sig. Kilikil er blevet kok på en ny restaurant, der er åbnet i Schnapsfürmich og portneren er Schmetterling, der holdes under skarp kontrol af en fra modstandsbevægelsen med kælenavnet Trinitro.

Nogenlunde morsom tegneserie. Sangteksterne i starten er herligt skøre: Når gorillaer flyver fra træ til træ, Når blåhvaler pjasker ved isens bræ, Når hummere cykler i brændingens brus, Når skumringen vrimler med rotter og mus. Når hvidkålen blomstrer ved aftenstund, Så kysser jeg din røde mund!
Min hjerne slog klik, den dag du gik, Hvorfor mon du gik? Holdt du ikke mer' af mig? Nu sidder jeg her og spiller klaver. ( )