I juli 1943 venter tre mennesker på døden. Marie G. er dødsdømt ”englemagerske” – dvs. hun har hjulpet kvinder med at abortere. Henri D. er bødlen. Han skal trække i håndtaget og udløse guillotinen. Lucie L. er sangerinde og har lige fået prikket sit foster i stykker. Nu venter hun på den uundgåelige abort.

Valentine Goby følger de tre mennesker det sidste døgn. I glimt hører vi deres historie og deres bekymringer, deres tanker om livet og om døden. Henri D. er den mest påvirkede. Han er veteran med hundreder af henrettelser bag sig, og de har sat sig sine spor. Henri bliver mere og mere distanceret fra den normale verden, kun når han kradser hul i sine sår, kan han mærke sig selv.

Kvinderne er ulykkelige, men de føler ikke meget skyld over det de har gjort. Marie G. har skaffet sin egen familie et bedre liv – og måske gjort nogle kvinder en tjeneste. For Lucie L. er aborten en nødvendighed – hun kan ikke acceptere at få barn med den mand, der har gjort hende gravid.

Goby synes tydeligvis, at dommen over Marie G. er urimelig. Abort er et samfundsproblem, og Maries rolle i sagen er nærmest et udslag af ensomhed og svigt: ”I denne historie er alle dem der ikke gav Marie G. nok opmærksomhed skyldige sammen med hende, hvis det kun er hende der er skyldig, er hendes mor, hendes far, hendes brødre og søstre, levende såvel som døde, hendes lærere, hendes klassekammerater, hendes overordnede, hendes mand, alle er de sammen med den lille vaskekone dømt til den frygtelige død, der venter hende, alle dem der ikke elskede hende tilstrækkeligt.” (s. 62-63)

Beskrivelserne af, hvad sonder og knive gør ved fostre og underliv var pænt ubehagelige, og de var måske også mere udpenslede end nødvendigt. Til gengæld kom man efterhånden ind under huden på personerne, selvom jeg ikke er helt begejstret for Gobys skitseprægede stil. ( )

Je pense que Valentine Goby a retrouvé sa meilleure rédaction du collège. Le prof. avait sûrement surévalué sa copie.

Encore une qui pense qu'il suffit d'écrire sur un sujet dramatique pour recevoir l'absolution littéraire, la reconnaissance des lecteurs. La nature du drame ne génère pas le talent, Melle Goby.

A revendre sur ebay ! ( )