Wolverine har i mange år været en af de mest populære superhelte. Hans blanding af brutalitet og arbejdsmandsmentalitet var et frisk pust blandt de mange dydsmønstre i genren, og samtidig var hans oprindelse meget længe uafklaret og mystisk. Han er også en af mine favoritter, og det samme gælder tegneren Barry Windsor-Smith, som jeg lærte at kende gennem nogle enkeltstående X-Men numre, der også blev udgivet på dansk i 1980’erne. Han skilte sig ud med en mere kunstnerisk streg, og flere af hans værker sammen med Chris Claremont udmærkede sig med et filosofisk plot og meget prægnante grafiske udtryk.

Windsor-Smith har tydeligvis også været fascineret af figuren Wolverine, og i Weapon X, der udkom i otte numre af Marvel Comics Presents i starten af 1990’erne, fortalte han endelig historien om, hvordan han var blevet til. Mere præcist fortæller han om, hvordan mutanten med den overmenneskelige evne til at hele, blev indrulleret i et mystisk supersoldatprogram, hvor han blev udstyret med et skelet af ubrydeligt adamantium. Og så får man måske alligevel ikke så meget at vide, for han udsættes også for systematisk hjernevask, så det er svært for læseren at afgøre, hvad der egentlig sket.

Serien åbner med, at Logan bliver indfanget. Måske har han meldt sig frivilligt til eksperimentet, måske er han bare blevet identificeret som den optimale forsøgsperson. Han er i hvert fald uvillig, da det bliver alvor, men det forhindrer ham ikke i kort efter at befinde sig i en underjordisk militærbase placeret langt ude i et sneklædt bjerglandskab. Operationen ledes af den mystiske professor, en tynd, skaldet mand hvis øjne aldrig er synlige bag de tætsiddende briller, den ambitiøse doktor Cornelius, der kun har minimale moralske skrupler, og hans kvindelige assistent Hines, der som den eneste viser sig at interessere sig for Logan som andet end et forsøgsobjekt.

Logan er bedøvet og nedsænket i et stort kar, hvor den flydende adamantium pumpes ind i ham gennem utallige slanger. Det er et af de steder, hvor Windsor-Smiths tegninger virkelig kommer til sin ret, for der er ikke andre, der kan tegne teknologi så detaljeret, brutalt og samtidig organisk som ham. Man tror virkelig på, at han er snævert forbundet til de mystiske maskiner, som nok dirigeres af lægerne, men som også fremtræder som en selvstændig figur.

Efter indpodningen starter oplæringen. Wolverine er nøgen og udstyret med en mystisk hjelm. Billeder og kommandoer projiceres ind i hans hoved, og som læser er det vanskeligt at afgøre, om træningskampene mod ulve og bjørne egentlig finder sted. Til gengæld er der ingen tvivl om, at projektet gør alt for at underminere hans menneskelighed og slippe hans dyriske dræberinstinkter fri. Det gøres uden nogen form for skrupler – undtagen fra Hines – og deri ligger en skarp kritik af militærets ligegyldighed over for de soldater, der skal optimeres og gøres til våben.

Mange har forsøgt at spærre Wolverine inde. Mange har forsøgt at hjernevaske ham og tage kontrol med ham. Det ender aldrig godt, og det gør det selvfølgelig heller ikke her. Historiens kvalitet handler mere om hvordan den forløses, og det gøres godt. Windsor-Smith klipper frem og tilbage i fortællingen, mens han skifter perspektiv og begrænser teksten til kortfattet dialog og et væld af små tekniske kommandoer, der virker fremmedgørende og samtidig understreger den ubønhørlige rytme og fremdrift i arbejdet.

Windsor-Smith er i denne udgivelse en skarp forfatter, der ikke bruger flere ord eller flere scener, end der er behov for. Men først og fremmest er han en billedkunstner, der effektivt fortæller historien i fra billede til billede – og samtidig giver læseren den ene ikoniske fremstilling af Wolverine efter den anden.

Med Projekt X udfylder Fahrenheit og Faraos Cigarer et af de store huller i Marvel på dansk, og de gør det i en lækker hardcover udgave, hvor der også er blevet plads til alle de originale forsider. Albummet er i lidt større format end de oprindelige hæfter, og som Morten Søndergaard påpeger i den seneste udgave af Supersnak, så egner Windsor-Smiths streg sig egentlig ikke til det større format. Men det er kun en detalje, Projekt X er en fornøjelse. ( )

I remember reading this when I was a wee lad. As familiar as it was, I'd read it again and again. ( )

It has a cool feel and unfolds slow and eerie and Windsor-Smith doesn't overdetermine. I think in some ways the only X-Men stories I wanna read are the ones that could also be told the same way with no X-Men involved whatsoever. ( )

Review forthcoming. ( )

Collects
Marvel Comics Presents #72-84 ( )