StartseiteGruppenForumMehrZeitgeist
Web-Site durchsuchen
Diese Seite verwendet Cookies für unsere Dienste, zur Verbesserung unserer Leistungen, für Analytik und (falls Sie nicht eingeloggt sind) für Werbung. Indem Sie LibraryThing nutzen, erklären Sie dass Sie unsere Nutzungsbedingungen und Datenschutzrichtlinie gelesen und verstanden haben. Die Nutzung unserer Webseite und Dienste unterliegt diesen Richtlinien und Geschäftsbedingungen.

Ergebnisse von Google Books

Auf ein Miniaturbild klicken, um zu Google Books zu gelangen.

Lädt ...

Det bedste fra Dekameron

von Giovanni Boccaccio

MitgliederRezensionenBeliebtheitDurchschnittliche BewertungDiskussionen
1821,184,285 (3.5)Keine
Keine
Lädt ...

Melde dich bei LibraryThing an um herauszufinden, ob du dieses Buch mögen würdest.

Keine aktuelle Diskussion zu diesem Buch.

Indeholder "Forord", "Det snilde skriftebarn", "Landsdommerens hoser", "Kong Carl og Ginevra den Fagre", "Nathan og Mithridanes", "De to elskere", "Pinieskoven ved Ravenna", "Hvad en brønd kan bruges til", "Elskeren i kassen", "En ægteskabelig firkant", "En broget nat", "Abbedissens nonneslør", "Den havesyge elskerinde", "Den skinsyge som skriftefader", "Frelst fra bålet", "En ægteskabelig trekant", "Bonden i skærsilden", "En moders tåbelighed", "Hoppen", "Mester Ricciardos kalender", "Nattergalen", "Falken", "Den trofaste tjener", "Basilikumkrukken", "Calandrinos svangerskab", "Den enbenede trane", "Broder og søster", "Præsten i Varlungo", "Den hvide abbed", "Broder Løgs relikvier", "Præsten in Fiesole", "Den fortryllede have", "Genvej til paradis", "Kærlighed og jura", "Munken Rustico og Alibech", "Vinfadet", "Munken som engel", "Kongens læge", "Sankt Giulianos fadervor", "Elskerlist", "Kong Agilufs staldknægt", "En ormekur", "Monna Sismondas tråd", "Griselda", "Forfatterens efterskrift".

"Forord" handler om at unge damer også er blandt læserne af disse udvalgte 43 historier fra Decameron. Knud Poulsen håber at de læser den af lyst og med lyst.
"Det snilde skriftebarn" handler om en smuk kvinde, der ved at klage sig til en dum men renfærdig munk får denne til at klage videre til en ung adelsmand, hvis selskab hun søger. Munken videregiver klagerne og adelsmanden beklager og lover bod og bedring, imens han læser mellem linierne hvad hensigten er. De mødes uden risiko og er fælles lystige over broder tossefår.
"Landsdommerens hoser" handler om Tommaso del Saggio og to af hans venner, Ribi og Matteuzzo. De spiller en dommer ved navn messer Niccola et vældigt puds ved at trække hoserne af ham, mens han sidder i dommersædet. Podestàen bliver sur, da han hører om sagen, mens hans venner fortæller ham at det er florentinernes måde at klage over at han af sparsommelighed har medbragt oksepander i stedet for dommere. Så han lader sagen falde uden at sige mere om den ting.
"Kong Carl og Ginevra den Fagre" handler om kong Carl den Ældre, der besøger messer Neri degli Uberti, fordi hans smukke have har et godt ry. Han bliver beværtet med fisk, som Neris to døtre fanger i havedammen på yndefuld vis. Døtrene hedder Ginevra den Fagre og Isotta den Blonde og er tvillinger. Carl får lyst til at røve de to døtre, men hans rådgiver grev Guido opmaler konsekvenserne og de er ikke rare. Kongen lytter og lader i stedet de to døtre bortgifte som sine egne. Ginevra den Fagre til messer Maffeo fra Palizzi og Isotta den Blonde til messer Guiglielmo della Magna. Men det tager ret hårdt på ham, så det er i sandhed prisværdigt.
"Nathan og Mithridanes" handler om Nathan, der bor i Cattaio og er så gavmild og godgørende at Mithridanes bliver misundelig i en grad, så han vil slå Nathan ihjel. Det lykkes for Mithridanes at komme tæt på Nathan, men denne gør slet ikke modstand, men beklager blot at han kun kan tilbyde en så ringe gave som sit liv. Mithridanes bliver skamfuld og opgiver sit forehavende. Og er også overbevist om at han aldrig kan overgå Nathan i gavmildhed.
"De to elskere" handler om en ung frue, der bliver belejret både af en frastødende og indbildsk ridder ved navn messer Lambertuccio og af en yngling Leonetto. En dag, da hendes mand ikke er hjemme, dukker Leonetto op og bliver budt indenfor i soveværelset. Kort efter dukker ridderen op og da fruen ikke vil afsløre Leonetto, får hun Leonetto til at gemme sig og lukker ridderen ind. Knapt er han kommet indenfor og er begyndt at gøre tilnærmelser, før pigen melder at manden uventet er kommet tilbage. Fruen tænker hurtigt og sender ridderen af sted først med løftet kniv, et morderisk udtryk i øjnene og ordene 'Jeg skal nok få ram på ham'. Manden undrer sig og konen forklarer så at en ukendt ung mand kom løbende og søgte ly hos hende minuttet før ridderen kom stormende for at myrde ham. Hun benægtede at drengen var i hendes hus og sendte ridderen bort med uforrettet mordlyst. Manden roser konen og hjælper den unge mand hjem i sikkerhed for ridderen.
"Pinieskoven ved Ravenna" handler om den unge mand Nastagio degli Onesti, der er forelsket i messer Paolo Traversaris datter. Hun ser ikke til hans side, så han tager til Chiassi på sine venners råd. I pinjeskoven der ser han et syn, hvor en kvinde bliver jaget af hunde og sønderflået, kun for at blive vakt til live og jaget igen. Han får sine venner til at invitere til stor fest på stedet. Synet gentager sig. En kvinde der har været grusom mod en mand der elskede hende, bliver jaget af hunde og får sit hjerte flået ud af manden der elskede hende. Lægedatteren forstår at synet specielt gjalt hende og siger ja til Nastagio. De bliver gift og lever lykkeligt sammen længe. Og alle kvinderne i Ravenna har fået en sådan skræk i livet at de siden har været mere imødekommende over for mændene.
"Hvad en brønd kan bruges til" handler om en rig mand, Tofano, der har en smuk kone, Monna Ghita, men forfalder til skinsyge. Hun bliver inspireret og finder sig en elsker, som hun hygger sig med, når manden har drukket sig fuld, hvilket hun gerne tilskynder ham til. Han er dog ikke helt dum, så en dag er hun gået ud til elskeren og kommer tilbage til en låst dør. Hun trygler og skælder ud og lader til sidst som om hun kaster sig i brønden. Han styrter ned for at redde hende, men i mellemtiden smutter hun ind og låser døren for ham. Da han faktisk har drukket godt, vælger naboerne at tro hende der brokker over hans fuldskab mere end ham der brokker over hendes eventyr. Naboerne giver ham et lag bank og tager konen til sig. Han bliver nødt til at bede om godt vejr og forpligtige sig til aldrig mere at være skinsyg. Men prygl skulle der altså til, og prygl fik han. Leve elskov, og bort med lænker og anden dårligdom!
"Elskeren i kassen" handler om lægen Mazzeo della Montagna, der er rig og gammel og har giftet sig med en ung kone, som han forsømmer at tildække tilstrækkeligt. Hun finder sig en ung elsker Ruggieri fra Jeroli, som er adelig, men har et dårligt rygte på grund af tyverier og andre slyngelstreger, hvilket hun dog er ligeglad med. En dag er han lige kommet på besøg, da han gribes af tørst og drikker et af lægens medikamenter og falder om som død. Konen bliver ikke glad og får ham verfet ned i en stor kasse som snedkeren har stående. Pudsigt nok bliver kassen kort efter stjålet af et par unge fyre og efterladt nær huset. Senere vågner Ruggieri og tænker at der nok er en grund til at han er blevet skjult i kassen, så han ligger stille en tid lang. Der er ubekvemt i kassen, så han vender sig om på den anden side og det får kassen til at vælte. Det skaber stor ståhej og det ender med at Ruggieri bliver grebet inde i de to fyres hus og dommeren tænker at det er bedst at klynge ham op uden unødig opsættelse. Lægefruen er utilfreds med den udgang og finder snart ud af hvordan det hele hænger sammen med sovedrikken og kassen. Hun instruerer sin pige i at lade som om det var hende, der fik besøg af Ruggieri og tilstå over for lægen at hun var skyld i at Ruggieri ved en fejl fik sovedrikken. Senere tilstår hun også overfor dommeren og får Ruggieri løsladt, mens kassetyvene får en bøde.
"En ægteskabelig firkant" handler om to velhavende unge mænd i Siena, Spinelloccio Tanena og Zeppa di Mino. De er gode venner. De har begge smukke koner og kommer frit i hinandens hjem. Spinelloccio bliver så gode venner med Zeppas kone at de begynder at ligge sammen og det går fint en tid lang. En dag kommer Spinelloccio dog til Zeppas hus, hvor konen er hjemme og faktisk også manden, men det ved konen ikke. Zeppa ser de to gå ind i soveværelset og låse døren og det bliver han meget brøstholden over. Han vil dog gerne have en raffineret hævn, så han venter til Spinelloccio er gået igen. Så truer han konen med bål og brand, hvis hun ikke hjælper ham og det går hun ind på. Næste gang Spinelloccio er på færde, kommer Zeppa uventet hjem og konen skjuler Spinelloccio i en kiste, låser den og går. Zeppa får hende til at hente Spinelloccios kone og da hun kommer, fortæller han hende hvordan landet ligger og at hvis hun ikke føjer ham, vil han lade det komme Spinelloccio til skade. Hun indvilger og de hygger sig gevaldigt ovenpå kisten med Spinelloccio skjult indeni. Zeppa har også lovet Spinelloccios kone en dyr og smuk juvel, men hun bliver overrasket da det viser sig at være Spinelloccio selv. Da han bliver lukket ud, erkender han at de nu er lige gode om det og synes at de jo kan fortsætte med det. Fra da af havde hver af konerne to mænd, og hver af mændene to koner, og kævl eller kurrer på tråden var der aldrig tale om mere.
"En broget nat" handler om en kromand med lidt trang plads. Bekendte kan dog godt overnatte og det benytter Pinuccio og hans ven Adriano sig af. De er med vilje strandet uden for byens porte og kromanden har kun tre senge, men Adriano og Pinuccio får den ene. I den anden sover datteren og i den tredje kromand og krokone og i en vugge sover deres yngste barn på et par år. Om natten sniger Pinuccio sig over til datteren og 'kører i byen seks gange'. Adriano og konen er hver for sig oppe og konen kommer ved en fejl til at ligge ved Adriano, der giver hende en hjertelig modtagelse og i dybeste tavshed udlosser flere kornladninger til hendes udelte tilfredshed. Det går til gengæld galt for Pinuccio, der i stedet for at liste tilbage til sin egen seng kommer til at lægge sig ved krofatter og i den tro at det er Adriano kommer han til at røbe at han har haft datteren til selskab. Det hele reddes dog af konen, der får det hele slået an som fulde og søvnige mænd, der har fumlet rundt i mørke og er gået i søvne. Men konen ved godt hvem der var vågen og hvem der ikke var det!
"Abbedissens nonneslør" handler om en abbedisse, der egentlig vil straffe en nonne, der er fundet i seng med en mand, men da hun selv er kommet til at tage et par mandebukser på i stedet for sit nonneslør, skifter hun mening.
"Den havesyge elskerinde" handler om soldaten Gulfardo, der låner en stor sum penge af Guasparruolo, fordi dennes kone har forlangt penge for at være sammen med ham. Han giver så pengene til konen i vidners påhør. Hun tæller pengene og er godt tilfreds, så hun lader Gulfardo komme til sig både denne nat og mange andre. Da manden kommer tilbage, siger Gulfardo i vidners påhør at han allerede har betalt pengene tilbage, men gav dem til konen, da Guasparruolo ikke var hjemme. Konen må bekræfte og aflevere pengene, hvad der jo ikke havde været hendes mening. Men Gulfardo nød kløgtigt hendes gunst gratis.
"Den skinsyge som skriftefader" handler om en rig købmand i Rimini, som har en køn hustru, men er skrækketligt skinsyg uden grund. Hellere end at lide ufortjent bestemmer konen sig for at bruge naboen Filippo til at give manden horn. Hun finder en sprække i væggen og får forbindelse til Filippo, men nærmere end at holde hånd kan de ikke komme. Til jul beder hun manden om lov til at skrifte og han bliver straks jaloux på præsten. Og selvfølgelig på hende, så han bestikker præsten til at lade ham overtage jobbet som skriftefader. Konen genkender ham selvfølgelig og skrifter så at hun har en affære med en præst, der hver nat ved besværgelser åbner lukkede døre, får manden til at sove og sover hos hende. Det får den jaloux mand til hver nat at holde vagt ved fordøren, mens elskeren sniger sig over taget og hygger sig uforstyrret med konen. Da manden til sidst konfronterer konen, siger hun at alt var sandt. Han havde forklædt sig som præst, så hun sagde at hun elskede en præst og i hans eget hus kunne han jo åbne alle døre og sove med konen. Kort sagt kun hans egen jalouisi fik ham til at se syner. Manden forstod nu at han ikke behøvede at være jaloux og fremover kunne konen derfor nyde elskerens selskab når hun ville.
"Frelst fra bålet" handler om den unge pige Restituta fra øen Ischia i nærheden af Neapel. Hun er forelsket i en ung mand Gianni fra øen Procida i nærheden og han svømmer tit over og besøger hende. Hun bliver imidlertid bortført af nogle unge mænd fra Sicilien og da de ikke kan enes om hvem der skal have hende, forærer de hende til kong Frederik af Sicilien. Gianni følger imidlertid efter og finder det hus, hvor hun holdes fangen. Hun lukker ham ind ad et vindue og de nyder deres første nat sammen grundigt. Desværre så grundigt at kongen opdager det og giver ordre til at de skal slæbes nøgne ned til byen og brændes på bålet ved den tredje morgentime. Imidlertid kommer kongens admiral, Ruggieri dell'Oria, til og han genkender Gianni. Faktisk ved han at både Gianni og Restituta har slægtninger, der har gjort kongen store fortjenester, så han får kongen til at tænke sig om. Og vips bliver de frelst fra bålet og får store gaver og bliver gift med hinanden i stedet.
"En ægteskabelig trekant" handler om den rige mand, Pietro di Vinciolo, der har giftet sig, men egentlig er til mænd. Hans kone er ikke dum, men godt ærgerlig over at være gift med en bøsse og finder sig snart elskere i hobetal. En aften opdager Pietro en af dem, da han kommer for tidligt hjem, men det biiver ordnet i mindelighed og da elskeren dagen efter går hjem, er han ikke ganske klar over om det var manden eller konen, der havde underholdt sig mest med ham.
"Bonden i skærsilden" handler om bonden Feondo, der har en smuk kone, som abbeden begærer. Feondo er desværre skinsyg og våger over hende. Abbeden får ham givet et pulver, der får ham til at sove og da han vågner op, er han i et fangehul, hvor en munk giver ham tæsk som om han var i skærsilden og fortæller at det er fordi han var jaloux uden grund. Det varer ti måneder, hvorefter han bliver bedøvet igen og bliver anbragt i en grav. Da han vågner op, bliver han bragt tilbage som om han er opstanden ved et mirakel og sørme om ikke også hans hustru meget bliver hurtigt gravid. Feondi er grundtigt helbredt for skinsyge, så konen kan af og til muntre sig med abbeden.
"En moders tåbelighed" handler om Girolamo, der er søn af en rig storkøbmand, Leonardo Sighieri, der desværre dør kort efter sønnens fødsel. Han vokser op og bliver forelsket i en jævnaldrende pige, Salvestra, der er datter af en skrædder. Girolamos mor sender ham til Paris. Pigen glemmer ham og gifter sig med en anden. Han kommer tilbage og ser at hun slet ikke elsker ham mere. Han får lov at lægge sig ved hendes side og der holder han bare stille vejret og dør. Hun bliver forfærdet og vækker sin mand, der tror på hendes forklaring og sammen flytter de liget hen til Girolamos familie. Derefter blander de sig formummet mellem de sørgende, men Salvestra bliver overvældet af kærlighed til den døde Girolamo og dør af sorg ved hans lig. De to bliver stedt til hvile i samme grav.
"Hoppen" handler om Don Pietro, der har en smuk kone og en lille forstand. Don Gianni bilder ham ind at han kan forvandle konen til en hoppe, men det kræver at Don Pietro kan holde mund under processen, der afsluttes med at Don Gianni skal sætte hale på hoppen. Don Pietro kan dog ikke lide den måde halen skal sættes på med, så desværre går det ikke.
"Mester Ricciardos kalender" handler om den gamle messer Ricciardo hvis unge kone bliver snuppet af Paganino. Efter at være blevet opvartet af denne afviser konen fuldstændigt at vende tilbage til Ricciardo og hans mange undskyldninger for ikke at gå i seng med hende. Hans kalender er simpelthen for fyldt med helligdage til at det kan friste hende.og han holder ikke længe efter den fyndige afvisning.
"Nattergalen" handler om datteren af messer Lizio og Madonna Giacomina. Hun hedder Caterina og er ung og smuk og forelsket i adelsmanden Ricciardo og han i hende. Hun får lov at sove på balkonen, fordi hun har det varmt og gerne vil lytte til nattergalen. Ricciardo kommer i nattens løb og nattergalen får lov at synge flere gange, så de to falder i søvn og hun har endda "nattergalen" i hånden, mens hun sover. Det opdager hendes forældre om morgenen og de reagerer fornuftigt, så brylluppet står snart efter.
"Falken" handler om Federigo degli Alberighi som elsker Monna Giovanna. Hun er gift og ser ikke til hans side, mens han ødsler sine penge bort for at få hende til at lægge mærke til sig. Til sidst trækker han sig tilbage til en lille gård, hvor han lever i relativ armod men har en fantastisk jagtfalk, som Monnas dreng er begejstret for. Monnas mand dør og drengen bliver syg. Drengen plager moderen for at skaffe ham Federigos falk, for så tror han at han straks vil komme sig. Monna går da på besøg hos Federigo og inviterer sig selv på frokost. Frederigo har intet at sætte på bordet, men så tænker han sig om og drejer halsen om på falken og serverer den. Da Monna fortæller hvorfor hun er kommet, bliver han meget ked af det. Drengen dør, men det havde han måske gjort alligevel? Monna fatter kærlighed til Frederigo og gifter sig med ham, hvorved han kommer til rigdom og ære igen.
"Den trofaste tjener" handler om en ung adelsmand Lodovico, der hører om Egàno de Galluzzi fra Bologna og navnlig om hans hustru madonna Beatrice, der er en stor skønhed. Han tager navnet Anichino og rejser til Bologna og bliver tjener ved Egàno og gør sit job til perfektion, så han snart er den højest betroede tjener og nyder Egànos fulde tillid. Han spiller skak med Beatrice og lader hende vinde, hvilket hun er meget glad for. Han betror hende sin kærlighed og hun falder for første hug. Om natten kommer han til hendes soveværelse, hvor hun ligger sammen med Egàno. Hun sætter ham en skræk i livet ved at gribe hans hånd og vække Egàno i mørket. Her tilstår hun at tjeneren Anichino har stillet hende et uanstændigt forslag og nu venter hende i haven ved den store pinie. Hun foreslår Egàno at tage hendes natdragt på og gå ned i haven for at gribe Anichino på fersk gerning, hvilket han skynder sig at gøre. Imens han er væk, muntrer hun sig med Anichino og sender ham derefter ned i haven for at give "hende" en dragt prygl og en gang skældud for at have villet bedrage manden. Som sagt så gjort og Anichino er ovenpå den list en endnu mere betroet tjener.
"Basilikumkrukken" handler om Lisabetta, der elsker Lorenzo. De bliver dog opdaget af hendes brødre, der dræber Lorenzo og graver liget ned. I en drøm viser Lorenzo sig for hende og udpeger sin grav. Hun tager hen til stedet og finder liget. Sammen med en tjenestepige får hun hovedet med hjem og gemmer det i en krukke, som hun planter basilikum i. Hun hænger så meget ved krukken at brødrene fatter mistanke, så de fjerner krukken fra hende. Kort tid efter dør hun af sorg og brødrene flytter fra byen fordi de frygter at sagen skal komme frem.
"Calandrinos svangerskab" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Han har arvet nogle penge, men vil ikke give ud på sine venner, Bruno, Buffalmacco og Nello, så de bilder ham ind at han er gravid og han kun kan reddes med en sundhedsdrik, som er lidt halvdyr og er kogt på kappuner (som vennerne og lægen selvfølgelig spiser). Calandrino giver konen skylden for at han er blevet gravid, for hun vil altid være øverst.
"Den enbenede trane" handler om en kok Chichibio, der er ansat ved adelsmanden Currado Gianfigliazzo. En dag får han til opgave at tilberede en trane, men undervejs kommer han til at give det ene lår til en køn pige, donna Brunetta. Da Currado brokker sig, siger Chichibio frækt at traner da kun har et ben. Næste dag tager de ud til et vandløb og de eneste traner med et ben er dem, der sover. Currado råber op, så de letter og viser at de har to ben. Chichibio griber chancen og siger at Currado bare kunne have råbt sådan til tranen fra aftenen før. Meget heldigt for Chichibio er Currado ved at dø af grin over det svar, så han slipper for en dragt prygl.
"Broder og søster" handler om Guidotto fra Cremona og Giacomino fra Padua, som er gamle venner. Da Guidotto ligger for døden, betror han sin datter til Giacomino, som flytter til Faenza som han kender fra tidligere. Pigen vokser op og bliver den kønneste pige i byen og et par ivrige bejlere Giannòle di Severino og Minghino di Mingole viser sig. De to rivaler gør sig gode venner med henholdsvis tjener og tjenestepige, så en aften hvor Giacomino er hjemmefra, får de begge grønt lys til at besøge huset. Det kommer til klammeri og byvagten kommer til og arresterer Minghino og Giannòle og Crivello og flere andre. Næste dag får Giacomino at vide hvad der er sket og de to unge mænds famlier kommer for at gå i forbøn for deres slægtninge. Giacomino fortæller at pigen oprindeligt er blevet bortført fra byen, da kejser Frederik II erobrede den. Bernabuccio mistede ved den lejlighed en lille pige og et lille ar ved øret viser at det er hende. Giannòle bliver sat fri, for han er så broder til pigen. Og Minghino får lov at gifte sig med hende. Alt er fryd og gammen.
"Præsten i Varlungo" handler om en præst, der vil i bukserne på Bentivegno del Mazzos kone, Monna Belcolore. Hun forlanger dog penge for det og i mangel på dette sætter han sin pæne kappe i pant. Efterfølgende finder han på en list, så han får kappen igen og Monna må nøjes med nyt pergament til sin tamburin og en bjælde som kompensation. Hun lader ham nu smage den forbudne frugt tit og ofte, så hun bærer ikke nag.
"Den hvide abbed" handler om messer Tedalgo, der har tre sønner, Lamberto, Tredalgo og Agolante. Efter hans død bruger de penge med begge hænder og går fallit. De reddes dog ved at nevøen Alessandro slår følge med en abbed på vej til paven i Rom og denne abbed finder stort behag i ham. Abbeden er nemlig datter af den engelske konge og de to bliver gift.
"Broder Løgs relikvier" handler om en mand, hvis tjener kaldes Guccio Svinemikkel og har ni egenskaber, der er sådan at blot en af dem kunne have spoleret virkningen af al kong Salomons visdom og hellighed: Han er doven og svinsk, fuld af løgn og digt, ulydig, bagtalerisk, uven af pligt, utidig og sløj, med hukommelsessvigt. Desværre har broder Løg betroet Guccio at passe på sit relikvielager, hvilet Giovanni del Bragoniera og Biagio Pizzini benytter sig af. De skifter englen Gabriels fjer (en papegøjefjer) ud med kulstykker. Da han skal vise fjeren frem, opdager han snyderiet, men skifter hurtigt op til at forklare at skrinet med fjeren og skrinet med de kul, Sankt Lorenzo blev ristet over, ligner hinanden til forveksling og at han derfor er kommet til at tage det sidste med. Han høster lige så mange penge for at vise kullene frem som fjeren kunne have indbragt, og gør en god handel. De to gavtyve morer sig også kosteligt og giver ham fjeren tilbage bagefter.
"Præsten in Fiesole" handler om præsten i Fiesole, som elsker en enke Monna Vanna og plager for at komme i seng med hende. Hun aftaler med sine brødre og med sin ret grimme tjenestepige Ciutazza at spille ham et puds, så han ender i seng med Ciutazza og bliver vækket af bispen, som skammer ham ud og pålægger ham en streng bod over fyrretyve dage. Værst er dog gadedrengene, der skoser ham i meget længere tid.
"Den fortryllede have" handler om madonna Dianora, der er gift med en meget rig mand Gilberto. Alligevel er en baron, messere Ansaldo Gradense, forhippet på at vinde hendes kærlighed. Til sidst siger hun at hun vil have en have med grønne urter, blomster og løvtræer i januar. I stedet for med rette at opgive ideen, får Ansaldo faktisk fat i en troldmand, der kan opfylde ønsket. Dianora bliver chokeret, men fortæller historien til sin mand. Han råder hende til at tale med baronen, men giver hende også lov til at give ham råderet over legemet, men ikke sjælen, hvis han ikke vil løse hende fra løftet. Ansaldo kommer til fornuft og løser hende fra løftet. Troldmanden løser til gengæld Ansaldo fra at betale for haven og i det hele taget ender det godt for Ansaldo og Gilberto bliver endda også gode venner.
"Genvej til paradis" handler om en rig dumrian Puccio di Rinieri, der lader sig optage i Den hellige Frans' lægmandsorden under navnet Fra Puccio. Han har en ung og frisk kone Monna Isaberra og en ung og klog munk ved navn Don Felice får Fra Puccio til at stå ubevægelig i sit kammer for sin sjæls frelses skyld. I mellemtiden slider munken og konen på sengen til begges store fryd.
"Kærlighed og jura" handler om madonna Filippa, der er gift med Rinalde de' Pugliesi, men bliver fundet i seng sammen med en adelig yngling, Lazzarino de' Guazzagliotri. Efter byen Pratos lov skal en sådan kvinde brændes som hvis hun havde solgt sig til en anden. Hun giver imidlertid ikke op og møder selv op i retten og påpeger at denne lov ingen legitimitet har. Dommeren giver hende ret og loven bliver lavet om ved samme retsmøde ved podestàens tilskyndelse.
"Munken Rustico og Alibech" handler om en fjortenårig pige Alibech, der gerne vil være from. Hun kommer til munken Rustico der viser hende at han har en djævel og hun et helvede. Og at de kan tjene Gud ved at jage djævelen tilbage til helvede. Helvede bliver dog efter en tid for hedt for Rustico og han lader en ung mand Neerbale afløse sig. Morale: "Og I, mine unge damer, der har Guds nåde behov, burde derfor lære at jage djævelen til helvede, da det er til stor glæde for Gud og begge parter, og der kan fødes og opstå meget godt af det."
"Vinfadet" handler om Peronella, der er gift med en murer, men også har gang i en elsker Gianello Stirignario. Det går godt længe, men en dag kommer manden tidligt hjem og kommer til en låset dør. Peronella tænker hurtigt og får Gianello til at kravle ind i et stort vinkar. Så lukker hun manden ind og skælder ham ud for at han har holdt tidligt fri. Han fortæller at de begge har glemt at det er St. Galens fest og at det er fridag. Til gengæld har han fundet en, der vil købe karret for 5 dukater. Peronella griber bolden og sigerat hun har en køber til vinkarret 7 dukater. Køberen er endda ved at besigtige karret indefra. Gianello spiller med på sangen og vil gerne købe karret for prisen, hvis det bliver gjort ordentligt rent først. Manden kryber ind i karret og Peronella holder en lygte, mens Gianello hopper på Peronella bagfra og for sjov følger hendes anvisninger til manden: skrab her og skrab der. Gianello og manden bliver færdige med hver deres job samtidigt, Gianello betaler sine 7 dukater og får karret båret hjem og er godt tilfreds med handelen.
"Munken som engel" handler om Berto della Massa, der med rette har fået et dårligt ry i Imola og derfor flytter til Venedig og træder ind i gråmunkeordenen som broder Alberto fra Imola og lader from. En såre ubegavet dame, madonna Lisetta fra Ca Quirino, er gift med en rigmand og går til skrifte ved Alberto. Efterfølgende fortæller han hende at englen Gabriel har vist sig for ham og fru Arurk tror på det. Hun vil gerne have besøg af englen og Alberto lover hende at den vil komme i skikkelse af en mand og for ikke at forskrække hende, vil den bruge hans legeme. Fru Køkkenslev tror på den løgn også. Om natter kommer "englen" og betjener hende aldeles udmærket. Det gentager sig mange gange, men en dag kommer fruen, der er blevet forfordelt med hensyn til surdej, til at røbe sig for naboersken, der dog ikke tror meget på den historie. Hun gentager den dog til andre og snart kender hele Venedig historien. Også fruens svogre, der efter et par nætter overrasker englen, som tager flugten gennem viduet og Canale Grande. Han havner ved en mand, der hjælper ham for betaling, men senere udleverer ham til pøblens skæld og skarn. Hans klosterbrødre henter ham tilbage til klosteret, men smider ham i hullet, hvor man mener at han døde af elendighed.
"Kongens læge" handler om en ung kvinde, Giletta, der er datter af lægen Gerardo af Narbonne. Hun er forelsket i sønnen Beltram til en grev Isnardo af Roussillon, men denne er taget til Paris. Kongen bliver syg og ingen af hans læger kan helbrede ham, men Giletta mener at hun kan. Både Gerardo og Isnardo er døde, så både Beltram og Giletta er uden bindinger. Giletta lykkes med at helbrede kongen og hun kræver som løn at blive gift med Beltram. Det sker, men meget mod Beltrams vilje, så han stikker af stort set inden brylluppet er overstået. Giletta er utilfreds, men sætter dygtigt skik på Roussillon, så alle undersåtterne bliver glade. Hun sender besked til grev Beltram, men han siger at han først vil vende tilbage, når hun har hans ring på fingeren og en søn af ham på armen. Det er jo et helt urimeligt krav, men hun får ved list og dygtighed opfyldt begge krav og hun får ham også til at anerkende dette og genoptage deres ægteskab. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
"Sankt Giulianos fadervor" handler om Rinaldo d'Asti, der sætter sin lid til sankt Giuliano og ikke bliver skuffet. Tre røvere der har overfaldet og udplyndret ham må træde deres luftige dans dagen efter, dvs de bliver hængt.
"Elskerlist" handler om at Ricciardo Minutolo er forelsket i Catella, der er gift med Filipello Fighinolfo og frygelig skinsyg. Ricciardo bilder hende ind at Filipello har planer for med Ricciardos kone og får hende med på at spille Filipello et puds. På mødestedet der er et mørkelagt værelse dukker Catella op og udgiver sig for at være Ricciardos kone. Hun indlader sig med en mand, som hun tror er hendes egen mand, men viser sig at være Ricciardo. Så i stedet for at få overtaget over sin mand, som hun tror er hende utro, har hun i stedet været manden utro med Ricciardo. Efter lidt overtalelse falder hun ned igen til fordel for både hende selv og Ricciardo.
"Kong Agilufs staldknægt" handler om en staldknægt, som fatter kærlighed til Kong Agilufs dronning. Han sniger sig i seng med hende ved at klæde sig ud som kongen og nyder hendes gunst flere gange. Kort efter kommer kongen i samme klædedragt til dronningen, men bliver sendt væk fordi hun synes at een omgang er nok. Han forstår hvad der er sket og sniger sig ned til sine sovende mænd og klipper en god lok af den skyldige, som han kan kende på det hurtige åndedræt og den høje puls. Så går han igen og den skyldige klipper en tilsvarende lok af alle de andre. Kongen der gerne ville have taget hævn uden at gøre skandale, ser sig overvunde og nøjes med at hviske hver mand i øret at 'Den, der har gjort det, gør det aldrig mere, og gå så med Gud.'.
"En ormekur" handler om Rinaldo, der står fadder til naboersken Agnesas barn fordi han gerne vil i seng med hende. Han bliver også munk, men det holder ikke længe før han igen sværmer om Agnesa og prøver med lidt ulogik at lokke hende. Det lykkes fint, men en dag er han på besøg og manden kommer uventet hjem. Agnesa er ikke uden evner og bilder manden ind at broder Rinaldo har læst over barnet, så det ikke døde af orm. I taknemmelighed skænker manden kirken et voksbillede i stor størrelse.
"Monna Sismondas tråd" handler om den rige købmand Arriguccio Berlinghieri, der er gift med den adelige donna Sismonda. Arriguccio er meget ude og forsømmer sin Sismonda, der til gengæld finder en yngling Ruberto, der kan hjælpe hende. Arriguccio aner uråd og bliver meget skinsyg, men sover tungt, når han endelig sover, så Sismonda binder en snor om sin storetå og lader snoren hænge ud af vinduet, så Ruberto ved at trække i den, kan se om der er klar bane. Det går fint en tid, men en nat opdager manden snoren og forfølger Ruberto, der dog slipper fri. Tilbage i soveværelset banker manden Sismonda og skærer hendes hår af, eller det tror han da, for konen har byttet plads med tjenestepigen, der for god betaling tager imod tævene. Senere samme nat klager Arriguccio til Sismondas brødre og beder dem straffe hende efter fortjeneste. Da hun er uskadt og hans ord derfor mildest talt ikke står til troende, falder det hele tilbage på ham. Sismondas familie tilgiver ham for denne gang mod at han aldrig mere fremturer med den slags nonsens. Dvs Sismonda har nu helt frit spil.
"Griselda" handler om Gualtieri, markgreve af Saluzzo der bliver presset til at gifte sig og derfor i trods ægter et fattigt pigebarn, der bliver ham en god hustru. Imidlertid finder han på at prøve hende ved at behandle hende meget dårligt. Fx fjerner han først deres spæde datter og nogen tid efter deres spæde søn. Han lader sig også skille fra hende. Og siden lader han som om han vil ægte en datter af en greve og sender bud efter Griselda for at gøre huset klar til den nye kone. Det gør hun uden at kny og han tager hende derfor tilbage og lever lykkeligt med hende i mange år. Alle mener at han har handlet klogt, men at de prøver han har udsat Griselda for, var alt for hårde.
"Forfatterens efterskrift" handler om at han med Guds hjælp er nået til vejs ende og at han imødegår kritik om at lade kvinder sige og høre uanstændige ting ved argumentet om at der ikke gives noget så uanstændigt, at det, fortalt med anstændige ord, skulle være anstødeligt for nogen. Og at folk i almindelighed selv bruger ord som spalte og kile, hul og pløk, morter og støder, når de taler om disse emner. Og den, der læser disse fortællinger, må gerne lade dem være ulæste, som er anstødelige for ham, og kun læse dem, der glæder ham. For ikke at skuffe nogen bærer hver af historierne skrevet på sin pande, hvad den skjuler i sin barm.
Med andre ord, så har Boccacio kun smil til overs for skinhellig kritik og forsøg på censur.

Fortællingerne er ganske underholdende hver på sin måde og som regel narrer den fiffige den mindre fiffige. ( )
  bnielsen | Mar 29, 2015 |
Italien, 1348
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier. Her er 30 af dem udvalgt.

Indeholder "1. Det snilde skriftebarn", "2. Kong Carl og Ginevra den Favre", "3. De to elskere", "4. Den snilde", "5. Pinieskoven ved Ravenna", "6. Elskeren i kassen", "7. Abbedissens nonneslør", "8. Frelst fra bålet", "9. En moders tåbelighed", "10. Hoppen", "11. Nattergalen", "12. Den trofaste tjener", "13. Basilikumkrukken", "14. Calandrinos svangerskab", "15. Præsten i Varlungo", "16. Den hvide abbed", "17. Genvej til paradis", "18. Det forheksede pæretræ", "19. Kærlighed og jura", "20. Vinfadet", "21. Den erfarne brud", "22. Den elskedes hjerte", "23. Munken som engel", "24. Kongens læge", "25. Sankt Giulianos fadervor", "26. Nonnernes gartner", "27. Elskerlist", "28. En ormekur", "29. Monnas Sismondas tråd", "30. Den lærdes hævn", "31. Forfatterens efterskrift", "32. Om Klaus Böttger og erotisk kunst", "33. Om illustrationerne".

"1. Det snilde skriftebarn" handler om en smuk kvinde, der ved at klage sig til en dum men renfærdig munk får denne til at klage videre til en ung adelsmand, hvis selskab hun søger. Munken videregiver klagerne og adelsmanden beklager og lover bod og bedring, imens han læser mellem linierne hvad hensigten er. De mødes uden risiko og er fælles lystige over broder tossefår.
"2. Kong Carl og Ginevra den Favre" handler om kong Carl den Ældre, der besøger messer Neri degli Uberti, fordi hans smukke have har et godt ry. Han bliver beværtet med fisk, som Neris to døtre fanger i havedammen på yndefuld vis. Døtrene hedder Ginevra den Fagre og Isotta den Blonde og er tvillinger. Carl får lyst til at røve de to døtre, men hans rådgiver grev Guido opmaler konsekvenserne og de er ikke rare. Kongen lytter og lader i stedet de to døtre bortgifte som sine egne. Ginevra den Fagre til messer Maffeo fra Palizzi og Isotta den Blonde til messer Guiglielmo della Magna. Men det tager ret hårdt på ham, så det er i sandhed prisværdigt.
"3. De to elskere" handler om en ung frue, der bliver belejret både af en frastødende og indbildsk ridder ved navn messer Lambertuccio og af en yngling Leonetto. En dag, da hendes mand ikke er hjemme, dukker Leonetto op og bliver budt indenfor i soveværelset. Kort efter dukker ridderen op og da fruen ikke vil afsløre Leonetto, får hun Leonetto til at gemme sig og lukker ridderen ind. Knapt er han kommet indenfor og er begyndt at gøre tilnærmelser, før pigen melder at manden uventet er kommet tilbage. Fruen tænker hurtigt og sender ridderen af sted først med løftet kniv, et morderisk udtryk i øjnene og ordene 'Jeg skal nok få ram på ham'. Manden undrer sig og konen forklarer så at en ukendt ung mand kom løbende og søgte ly hos hende minuttet før ridderen kom stormende for at myrde ham. Hun benægtede at drengen var i hendes hus og sendte ridderen bort med uforrettet mordlyst. Manden roser konen og hjælper den unge mand hjem i sikkerhed for ridderen.
"4. Den snilde" handler om en ung munk i et kloster i Lunigiana. Han får en ung pige til at muntre ham op i sin celle, men de bliver opdaget af abbeden. Munken opdager at de er opdaget og får lokket abbeden til at begå samme synd, så han selv slipper for straf.
"5. Pinieskoven ved Ravenna" handler om den unge mand Nastagio degli Onesti, der er forelsket i messer Paolo Traversaris datter. Hun ser ikke til hans side, så han tager til Chiassi på sine venners råd. I pinjeskoven der ser han et syn, hvor en kvinde bliver jaget af hunde og sønderflået, kun for at blive vakt til live og jaget igen. Han får sine venner til at invitere til stor fest på stedet. Synet gentager sig. En kvinde der har været grusom mod en mand der elskede hende, bliver jaget af hunde og får sit hjerte flået ud af manden der elskede hende. Lægedatteren forstår at synet specielt gjalt hende og siger ja til Nastagio. De bliver gift og lever lykkeligt sammen længe. Og alle kvinderne i Ravenna har fået en sådan skræk i livet at de siden har været mere imødekommende over for mændene.
"6. Elskeren i kassen" handler om lægen Mazzeo della Montagna, der er rig og gammel og har giftet sig med en ung kone, som han forsømmer at tildække tilstrækkeligt. Hun finder sig en ung elsker Ruggieri fra Jeroli, som er adelig, men har et dårligt rygte på grund af tyverier og andre slyngelstreger, hvilket hun dog er ligeglad med. En dag er han lige kommet på besøg, da han gribes af tørst og drikker et af lægens medikamenter og falder om som død. Konen bliver ikke glad og får ham verfet ned i en stor kasse som snedkeren har stående. Pudsigt nok bliver kassen kort efter stjålet af et par unge fyre og efterladt nær huset. Senere vågner Ruggieri og tænker at der nok er en grund til at han er blevet skjult i kassen, så han ligger stille en tid lang. Der er ubekvemt i kassen, så han vender sig om på den anden side og det får kassen til at vælte. Det skaber stor ståhej og det ender med at Ruggieri bliver grebet inde i de to fyres hus og dommeren tænker at det er bedst at klynge ham op uden unødig opsættelse. Lægefruen er utilfreds med den udgang og finder snart ud af hvordan det hele hænger sammen med sovedrikken og kassen. Hun instruerer sin pige i at lade som om det var hende, der fik besøg af Ruggieri og tilstå over for lægen at hun var skyld i at Ruggieri ved en fejl fik sovedrikken. Senere tilstår hun også overfor dommeren og får Ruggieri løsladt, mens kassetyvene får en bøde.
"7. Abbedissens nonneslør" handler om en abbedisse, der egentlig vil straffe en nonne, der er fundet i seng med en mand, men da hun selv er kommet til at tage et par mandebukser på i stedet for sit nonneslør, skifter hun mening.
"8. Frelst fra bålet" handler om den unge pige Restituta fra øen Ischia i nærheden af Neapel. Hun er forelsket i en ung mand Gianni fra øen Procida i nærheden og han svømmer tit over og besøger hende. Hun bliver imidlertid bortført af nogle unge mænd fra Sicilien og da de ikke kan enes om hvem der skal have hende, forærer de hende til kong Frederik af Sicilien. Gianni følger imidlertid efter og finder det hus, hvor hun holdes fangen. Hun lukker ham ind ad et vindue og de nyder deres første nat sammen grundigt. Desværre så grundigt at kongen opdager det og giver ordre til at de skal slæbes nøgne ned til byen og brændes på bålet ved den tredje morgentime. Imidlertid kommer kongens admiral, Ruggieri dell'Oria, til og han genkender Gianni. Faktisk ved han at både Gianni og Restituta har slægtninger, der har gjort kongen store fortjenester, så han får kongen til at tænke sig om. Og vips bliver de frelst fra bålet og får store gaver og bliver gift med hinanden i stedet.
"9. En moders tåbelighed" handler om Girolamo, der er søn af en rig storkøbmand, Leonardo Sighieri, der desværre dør kort efter sønnens fødsel. Han vokser op og bliver forelsket i en jævnaldrende pige, Salvestra, der er datter af en skrædder. Girolamos mor sender ham til Paris. Pigen glemmer ham og gifter sig med en anden. Han kommer tilbage og ser at hun slet ikke elsker ham mere. Han får lov at lægge sig ved hendes side og der holder han bare stille vejret og dør. Hun bliver forfærdet og vækker sin mand, der tror på hendes forklaring og sammen flytter de liget hen til Girolamos familie. Derefter blander de sig formummet mellem de sørgende, men Salvestra bliver overvældet af kærlighed til den døde Girolamo og dør af sorg ved hans lig. De to bliver stedt til hvile i samme grav.
"10. Hoppen" handler om Don Pietro, der har en smuk kone og en lille forstand. En omrejsende præst Don Gianni de Barolo bilder ham ind at han kan forvandle konen til en hoppe, men det kræver at Don Pietro kan holde mund under processen, der afsluttes med at Don Gianni skal sætte hale på hoppen. Don Pietro kan dog ikke lide den måde halen skal sættes på med, så desværre går det ikke.
"11. Nattergalen" handler om datteren af messer Lizio og Madonna Giacomina. Hun hedder Caterina og er ung og smuk og forelsket i adelsmanden Ricciardo og han i hende. Hun får lov at sove på balkonen, fordi hun har det varmt og gerne vil lytte til nattergalen. Ricciardo kommer i nattens løb og nattergalen får lov at synge flere gange, så de to falder i søvn og hun har endda "nattergalen" i hånden, mens hun sover. Det opdager hendes forældre om morgenen og de reagerer fornuftigt, så brylluppet står snart efter.
"12. Den trofaste tjener" handler om en ung adelsmand Lodovico, der hører om Egàno de Galluzzi fra Bologna og navnlig om hans hustru madonna Beatrice, der er en stor skønhed. Han tager navnet Anichino og rejser til Bologna og bliver tjener ved Egàno og gør sit job til perfektion, så han snart er den højest betroede tjener og nyder Egànos fulde tillid. Han spiller skak med Beatrice og lader hende vinde, hvilket hun er meget glad for. Han betror hende sin kærlighed og hun falder for første hug. Om natten kommer han til hendes soveværelse, hvor hun ligger sammen med Egàno. Hun sætter ham en skræk i livet ved at gribe hans hånd og vække Egàno i mørket. Her tilstår hun at tjeneren Anichino har stillet hende et uanstændigt forslag og nu venter hende i haven ved den store pinie. Hun foreslår Egàno at tage hendes natdragt på og gå ned i haven for at gribe Anichino på fersk gerning, hvilket han skynder sig at gøre. Imens han er væk, muntrer hun sig med Anichino og sender ham derefter ned i haven for at give "hende" en dragt prygl og en gang skældud for at have villet bedrage manden. Som sagt så gjort og Anichino er ovenpå den list en endnu mere betroet tjener.
"13. Basilikumkrukken" handler om Lisabetta, der elsker Lorenzo. De bliver dog opdaget af hendes brødre, der dræber Lorenzo og graver liget ned. I en drøm viser Lorenzo sig for hende og udpeger sin grav. Hun tager hen til stedet og finder liget. Sammen med en tjenestepige får hun hovedet med hjem og gemmer det i en krukke, som hun planter basilikum i. Hun hænger så meget ved krukken at brødrene fatter mistanke, så de fjerner krukken fra hende. Kort tid efter dør hun af sorg og brødrene flytter fra byen fordi de frygter at sagen skal komme frem.
"14. Calandrinos svangerskab" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Han har arvet nogle penge, men vil ikke give ud på sine venner, Bruno, Buffalmacco og Nello, så de bilder ham ind at han er gravid og han kun kan reddes med en sundhedsdrik, som er lidt halvdyr og er kogt på kappuner (som vennerne og lægen selvfølgelig spiser). Calandrino giver konen skylden for at han er blevet gravid, for hun vil altid være øverst.
"15. Præsten i Varlungo" handler om en præst, der vil i bukserne på Bentivegno del Mazzos kone, Monna Belcolore. Hun forlanger dog penge for det og i mangel på dette sætter han sin pæne kappe i pant. Efterfølgende finder han på en list, så han får kappen igen og Monna må nøjes med nyt pergament til sin tamburin og en bjælde som kompensation. Hun lader ham nu smage den forbudne frugt tit og ofte, så hun bærer ikke nag.
"16. Den hvide abbed" handler om messer Tedalgo, der har tre sønner, Lamberto, Tredalgo og Agolante. Efter hans død bruger de penge med begge hænder og går fallit. De reddes dog ved at nevøen Alessandro slår følge med en abbed på vej til paven i Rom og denne abbed finder stort behag i ham. Abbeden er nemlig datter af den engelske konge og de to bliver gift.
"17. Genvej til paradis" handler om en rig dumrian Puccio di Rinieri, der lader sig optage i Den hellige Frans' lægmandsorden under navnet Fra Puccio. Han har en ung og frisk kone Monna Isaberra og en ung og klog munk ved navn Don Felice får Fra Puccio til at stå ubevægelig i sit kammer for sin sjæls frelses skyld. I mellemtiden slider munken og konen på sengen til begges store fryd.
"18. Det forheksede pæretræ" handler om den rige og gamle adelsmand Nikostratos, der har en ung kone, Lydia, og en ung og smuk tjener Pyrrhos. Lydia bliver dybt forelsket i Pyrrhos og de spiller Nikostratos et puds ved at forlyste sig, mens han ser på fra et pæretræ. Derefter bilder de ham ind at det er pæretræet, der er forhekset.
"19. Kærlighed og jura" handler om madonna Filippa, der er gift med Rinalde de' Pugliesi, men bliver fundet i seng sammen med en adelig yngling, Lazzarino de' Guazzagliotri. Efter byen Pratos lov skal en sådan kvinde brændes som hvis hun havde solgt sig til en anden. Hun giver imidlertid ikke op og møder selv op i retten og påpeger at denne lov ingen legitimitet har. Dommeren giver hende ret og loven bliver lavet om ved samme retsmøde ved podestàens tilskyndelse.
"20. Vinfadet" handler om Peronella, der er gift med en murer, men også har gang i en elsker Gianello Stirignario. Det går godt længe, men en dag kommer manden tidligt hjem og kommer til en låset dør. Peronella tænker hurtigt og får Gianello til at kravle ind i et stort vinkar. Så lukker hun manden ind og skælder ham ud for at han har holdt tidligt fri. Han fortæller at de begge har glemt at det er St. Galens fest og at det er fridag. Til gengæld har han fundet en, der vil købe karret for 5 dukater. Peronella griber bolden og sigerat hun har en køber til vinkarret 7 dukater. Køberen er endda ved at besigtige karret indefra. Gianello spiller med på sangen og vil gerne købe karret for prisen, hvis det bliver gjort ordentligt rent først. Manden kryber ind i karret og Peronella holder en lygte, mens Gianello hopper på Peronella bagfra og for sjov følger hendes anvisninger til manden: skrab her og skrab der. Gianello og manden bliver færdige med hver deres job samtidigt, Gianello betaler sine 7 dukater og får karret båret hjem og er godt tilfreds med handelen.
"21. Den erfarne brud" handler om den unge pige Alatiel, som hendes far sultan Beminedab fra Babylon sender til kongen af Algarvien som brud. Da skibet med hende er næsten fremme, forliser det tæt ved Majorca. En adelsmand Pericone da Bisalgo redder hende og efter nogle dage giver hun efter for ham og bliver hans brud, for hun er i et fremmed kristent land og er selv muslim, så hun fortier sin herkomst. og bliver borgherren Pericones frille for en tid. Hans onde broder Marato slår Pericone ihjel og får hende bragt ombord på sit skib og fornøjer sig med hende der. Et par af hans mænd slår ham imidlertid snart ihjel under sejladset, dog til ingen nytte for de kommer op at slås om hende og den ene slår den anden ihjel, men bliver selv såret. De ankommer til Clarenza, hvor fyrsten af Morea snart overtager hende. Hun kommer her på den grønne gren, men hertugen af Athen kommer på besøg og kort efter dræber han fyrsten og bortfører Alatiel efter at have haft hende i samme værelse, som fyrsten blev dræbt i. Fyrsten er gift, så han installerer Alatiel i et slot på landet og forsyner hende med alt hvad hun behøver. Men fyrstens lig er blevet fundet og det udløser krig mod hertugen. Kejseren af Konstantinopel sender sin søn Constantin med en stor hær, men da han har snakket med hertuginden skifter han over til kun at tænke på sig selv og bortfører Alatiel. De gør holdt ved Aegina og når til Chios, hvor Constantin bliver og snart trøster hende på samme måde som de andre. Tyrkernes konge Osbek får nys om dette og overfalder øen i ly af mørket. Mange grækere falder og Alatiel bliver krigsbytte og hurtigt gift med Ozbek, som hun lever lykkeligt sammen med i flere måneder. Uafhængigt af dette har kejseren forhandlet med Basanus, konge af Cappadocien om at angribe Ozbek. Enden bliver et stort slag, hvor Ozbek bliver dræbt og Basanus sejrherre. Imens bliver Alatiel og Ozbeks tjener Antiochus forelskede og stikker af til Rhodos. Her bliver Antiochus syg og dør. Han efterlader ansvaret for Alatiel til en af sine venner, en købmand fra Cypern. De rejser mod Cypern, men forholdene er lidt trange og snart er de også i seng sammen. I Baffa bor de sammen i længere tid, indtil en adelsmand Antigonus tilfældigt kommer forbi. Alatiel kender ham fra sultanens hof og aflægger fuld beretning om hvad der er hændt hende i al den forgangne tid. Antigonus udvirker at hun kommer tilbage til faderen og han finder også på en historie om at hun har været på et kloster ovenpå forliset og først nu har kunnet komme hjem. Sultanen bliver overmåde glad og giver Antigonus store gaver. Kort efter bliver hun sendt til kongen af Algarvien og selv om hun havde sovet måske ti tusinde gang hos otte forskellige mænd bliver hun modtaget som jomfru og får også kongen til at tro at hun er det. Hun lever længe med ham i fryd og glæde som dronning. Og deraf mundheldet: Nymåne og jomfrumund bliver altid fornyet, frisk og sund.
"22. Den elskedes hjerte" handler om fyrst Tancred af Salerno, der holder på sin eneste datter Ghismonda, men dog gifter hende bort til en søn af hertugen af Capua. Hendes mand dør dog snart og hun flytter tilbage til faderen som enke. Han gør ikke meget for at gifte hende bort igen, så hun tager sig en elsker, en af faderens tjenere, der hedder Guiscardo. Det går fint i lang tid, men så opdager faderen det og lader Guiscardo strangulere og hans hjerte bringe til Ghismonda. Hun begår selvmord med gift og Tancred fortryder sin grusomhed og lader dem begrave i en og samme grav under hele Salernos klage.
"23. Munken som engel" handler om Berto della Massa, der med rette har fået et dårligt ry i Imola og derfor flytter til Venedig og træder ind i gråmunkeordenen som broder Alberto fra Imola og lader from. En såre ubegavet dame, madonna Lisetta fra Ca Quirino, er gift med en rigmand og går til skrifte ved Alberto. Efterfølgende fortæller han hende at englen Gabriel har vist sig for ham og fru Arurk tror på det. Hun vil gerne have besøg af englen og Alberto lover hende at den vil komme i skikkelse af en mand og for ikke at forskrække hende, vil den bruge hans legeme. Fru Køkkenslev tror på den løgn også. Om natter kommer "englen" og betjener hende aldeles udmærket. Det gentager sig mange gange, men en dag kommer fruen, der er blevet forfordelt med hensyn til surdej, til at røbe sig for naboersken, der dog ikke tror meget på den historie. Hun gentager den dog til andre og snart kender hele Venedig historien. Også fruens svogre, der efter et par nætter overrasker englen, som tager flugten gennem viduet og Canale Grande. Han havner ved en mand, der hjælper ham for betaling, men senere udleverer ham til pøblens skæld og skarn. Hans klosterbrødre henter ham tilbage til klosteret, men smider ham i hullet, hvor man mener at han døde af elendighed.
"24. Kongens læge" handler om en ung kvinde, Giletta, der er datter af lægen Gerardo af Narbonne. Hun er forelsket i sønnen Beltram til en grev Isnardo af Roussillon, men denne er taget til Paris. Kongen bliver syg og ingen af hans læger kan helbrede ham, men Giletta mener at hun kan. Både Gerardo og Isnardo er døde, så både Beltram og Giletta er uden bindinger. Giletta lykkes med at helbrede kongen og hun kræver som løn at blive gift med Beltram. Det sker, men meget mod Beltrams vilje, så han stikker af stort set inden brylluppet er overstået. Giletta er utilfreds, men sætter dygtigt skik på Roussillon, så alle undersåtterne bliver glade. Hun sender besked til grev Beltram, men han siger at han først vil vende tilbage, når hun har hans ring på fingeren og en søn af ham på armen. Det er jo et helt urimeligt krav, men hun får ved list og dygtighed opfyldt begge krav og hun får ham også til at anerkende dette og genoptage deres ægteskab. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
"25. Sankt Giulianos fadervor" handler om Rinaldo d'Asti, der sætter sin lid til sankt Giuliano og ikke bliver skuffet. Tre røvere der har overfaldet og udplyndret ham må træde deres luftige dans dagen efter, dvs de bliver hængt.
"26. Nonnernes gartner" handler om Masetto, der ved at spille døvstum får en plads som gartner i et nonnekloster. Han er ung og køn og bliver snart forført af et par af nonnerne, hvilket selvfølgelig har været planen hele tiden. Det breder sig dog og snart betjener han alle 8 nonner foruden abbedissen. Det er ved at få det til at pibe i hans knogler, så han lader som om der er sket et mirakel, der har givet ham talens brug og beder abbedissen om råd. Hun ansætter ham som forvalter og den ordning går godt i mange, mange år. Selv om han efterhånden avler mange små munke, bliver det også ordnet i mindelighed. Efter abbedsissens død, vender Masettot, der er begyndt at blive gammel og har hjemve, tilbage til sin hjemegn med den opsparede løn for mange års tjeneste på lommen og alle er godt tilfredse, selv om der ikke forlyder noget om nonnerne skaffede sig en ny forvalter.
"27. Elskerlist" handler om at Ricciardo Minutolo er forelsket i Catella, der er gift med Filipello Fighinolfo og frygelig skinsyg. Ricciardo bilder hende ind at Filipello har planer for med Ricciardos kone og får hende med på at spille Filipello et puds. På mødestedet der er et mørkelagt værelse dukker Catella op og udgiver sig for at være Ricciardos kone. Hun indlader sig med en mand, som hun tror er hendes egen mand, men viser sig at være Ricciardo. Så i stedet for at få overtaget over sin mand, som hun tror er hende utro, har hun i stedet været manden utro med Ricciardo. Efter lidt overtalelse falder hun ned igen til fordel for både hende selv og Ricciardo.
"28. En ormekur" handler om Rinaldo, der står fadder til naboersken Agnesas barn fordi han gerne vil i seng med hende. Han bliver også munk, men det holder ikke længe før han igen sværmer om Agnesa og prøver med lidt ulogik at lokke hende. Det lykkes fint, men en dag er han på besøg og manden kommer uventet hjem. Agnesa er ikke uden evner og bilder manden ind at broder Rinaldo har læst over barnet, så det ikke døde af orm. I taknemmelighed skænker manden kirken et voksbillede i stor størrelse.
"29. Monnas Sismondas tråd" handler om den rige købmand Arriguccio Berlinghieri, der er gift med den adelige donna Sismonda. Arriguccio er meget ude og forsømmer sin Sismonda, der til gengæld finder en yngling Ruberto, der kan hjælpe hende. Arriguccio aner uråd og bliver meget skinsyg, men sover tungt, når han endelig sover, så Sismonda binder en snor om sin storetå og lader snoren hænge ud af vinduet, så Ruberto ved at trække i den, kan se om der er klar bane. Det går fint en tid, men en nat opdager manden snoren og forfølger Ruberto, der dog slipper fri. Tilbage i soveværelset banker manden Sismonda og skærer hendes hår af, eller det tror han da, for konen har byttet plads med tjenestepigen, der for god betaling tager imod tævene. Senere samme nat klager Arriguccio til Sismondas brødre og beder dem straffe hende efter fortjeneste. Da hun er uskadt og hans ord derfor mildest talt ikke står til troende, falder det hele tilbage på ham. Sismondas familie tilgiver ham for denne gang mod at han aldrig mere fremturer med den slags nonsens. Dvs Sismonda har nu helt frit spil.
"30. Den lærdes hævn" handler om Elena fra Firenze, en ung dame af fornem slægt, der er skøn, stolt og meget rig. Hun er i en ung alder blevet enke, men vil ikke gifte sig igen, for hun har fundet sig en smuk og beleven ung mand til elsker. En ung adelsmand Rinieri kommer tilbage til Firenze fra et studieophold i Paris. Han bliver forelsket i hende og hun morer sig med at lege med ham. Han forsøger sig med at få forbindelse til hende via hendes tjenestepige, men denne er rundhåndet med sine løfter, mens hun fortæller sin fruen det hele. Hun ler og siger "Der ser du en, der er kommet helt fra Paris for at miste den smule omløb i hovedet, han har bragt med derfra". Hun holder ham hen i flere måneder, men til sidst lader hun meddele at hun håber at kunne være sammen med ham, hvis han kommer aftenen efter juledag og helst i god tid. Han kommer henrykt, men bliver så efterladt i gården og holdt hen med snak om at fruen har besøg af sin broder og derfor ikke lige kan lukke ham ind. Det sner og fryser stærkt og Rinieri tigger om at komme ind, men nej. Tæt ved daggry bliver han lukket ud af porten og gør gode miner til slet spil, idet han tilsyneladende viser sig forstående over at være blevet holdt for nar. Han slæber sig hjem og er meget forkommen og må søge læge. Da han er kommet til hægterne igen, lader han som om han stadig er forelsket i kvinden. Hendes elsker har forladt hende og tjenestepigen fostrer en dum ide om at den lærde nok kan sortekunst og hjælpe med at få elskeren tilbage. Det passer perfekt i hans hævnplan og han lader som om en tinfigur af elskeren og en besværgelse fremsagt syv gange, nøgen på toppen af en høj bygning, vil sikre elskerens tilbagevenden. Da fruen forsøger med tricket i et højt tårn på hendes gods, bliver hun skuffet, for Rinieri har fjernet stigen og hun kan ikke komme ned. Han giver sig til kende og hun tigger og beder, men han lader blot som om han vil sende bud efter hendes tøj til hende, mens han i virkeligheden bare tager en lur. Som dagen går og solen brænder hendes hud til laser, bliver hun mere og mere elendig. Ved aftenstid synes han at hun er blevet ristet nok og lader hendes pige bringe hende tøj. En bonde kommer også til og får fruen båret ned fra tårnet, men pigen træder fejl på stigen og brækker begge ben. Den lærde Rinieri synes at det er en meget passende straf.
"31. Forfatterens efterskrift" er et muntert forsvar for fortællingerne, fx imødegår han klage over for lange historier ved at sige at for den der har andet at gøre ville begå en dumhed selv ved bare at læse de korte!
"32. Om Klaus Böttger og erotisk kunst" er redaktionens forsøg på at fortælle lidt om kunstneren og undre sig over at pornografisk kunst skal retfærdiggøres, men ikke landskabsmalerier?
"33. Om illustrationerne" fortæller om hver enkelt illustration, hvornår den er lavet og med hvilken teknik.

Fortællingerne er ganske underholdende hver på sin måde og som regel narrer den fiffige den mindre fiffige. Den lærdes hævn lyder mest som noget ønsketænkning om hævn over en elskerinde, der har droppet forbindelsen. Generelt savner jeg rammefortællingen, for her er det bare 30 noveller. ( )
  bnielsen | Aug 28, 2012 |
keine Rezensionen | Rezension hinzufügen

Gehört zu Verlagsreihen

Du musst dich einloggen, um "Wissenswertes" zu bearbeiten.
Weitere Hilfe gibt es auf der "Wissenswertes"-Hilfe-Seite.
Gebräuchlichster Titel
Die Informationen sind von der dänischen Wissenswertes-Seite. Ändern, um den Eintrag der eigenen Sprache anzupassen.
Originaltitel
Alternative Titel
Ursprüngliches Erscheinungsdatum
Figuren/Charaktere
Wichtige Schauplätze
Wichtige Ereignisse
Zugehörige Filme
Epigraph (Motto/Zitat)
Widmung
Erste Worte
Zitate
Letzte Worte
Hinweis zur Identitätsklärung
Verlagslektoren
Werbezitate von
Originalsprache
Anerkannter DDC/MDS
Anerkannter LCC

Literaturhinweise zu diesem Werk aus externen Quellen.

Wikipedia auf Englisch

Keine

Keine Bibliotheksbeschreibungen gefunden.

Buchbeschreibung
Zusammenfassung in Haiku-Form

Aktuelle Diskussionen

Keine

Beliebte Umschlagbilder

Gespeicherte Links

Bewertung

Durchschnitt: (3.5)
0.5
1
1.5
2
2.5
3 1
3.5
4 1
4.5
5

Bist das du?

Werde ein LibraryThing-Autor.

 

Über uns | Kontakt/Impressum | LibraryThing.com | Datenschutz/Nutzungsbedingungen | Hilfe/FAQs | Blog | LT-Shop | APIs | TinyCat | Nachlassbibliotheken | Vorab-Rezensenten | Wissenswertes | 203,226,658 Bücher! | Menüleiste: Immer sichtbar