USA, Sanport, Carlisle, 1955
Sømanden Russell Foley er mistænkt for mordet på en politimand, Charles L. Stedman. Han er hoppet på en godsvogn, hoppet af igen før næste station og brudt ind i et sommerhus for at få varmen og få tørret sit tøj. Men han tabte sin hat, da han hoppede af godstoget og lidt efter kommer en patruljevogn forbi og leder efter "den forbandede politimorder". Heldigvis kom han ind i huset ved at pille splitterne ud af hængslerne på en dør og sætte dem ind igen, så bortset fra det ubehagelige ved at sidde i skjul og høre politimændene snakke, sker der ikke noget i den omgang.
Foley er tredjestyrmand på Southlands Oil Company's tankbåd, Jonathan Dancy. Han har ikke nemt ved at skjule sig for han har kobberrødt hår og blå øjne, er 186 cm høj og vejer 96 kg. Radioen bringer et fint signalement af ham.
Han er gift med Denise Foley. Men lige nu tænker han mest over hvem der har stukket Stedman ihjel. Måske var det ikke smart af ham at stikke af fra lejligheden, da han fandt Stedman død, men det kunne nok ikke blive værre alligevel.
Han lægger sig til at sove i hvad han antager er forfatteren Suzy Pattons sommerhus udfra mængden af bøger af den forfatter. Han vågner ved at det blæser godt og en bildør smækker udenfor. Men der kommer ingen ind og bilmotoren bliver ved med at køre i garagen. Han finder hende bevidstløs på gulvet og hendes ånde tyder på at hun har været døddrukken og simpelthen er faldet om. Han får hende ind i huset og hjulpet til hægterne igen. Hun er over tredive, har to forliste ægteskaber bag sig og kan ikke skrive mere og drikker for meget. Så hun er ikke så let at skræmme. Suzy Patton får ham til at fortælle hvad der er sket. Hans ægteskab er kun et år gammelt, men er gået i stykker fordi hans arbejde gør at han er hjemme så sjældent. Denise og Stedman har fundet sammen og Russell kan ikke døje Stedman, så de har været oppe at tottes og også oppe at slås. Og nu er Stedman så stukket ihjel og Russell har ingen ide om hvem der har gjort det. Suzy lokker Russell ind i et værelse, smækker døren og smutter. Han regner med at han er solgt til stanglakrids, men faktisk kommer hun tilbage og smugler ham forbi en vejspærring i sin bil. Hun har også snakket med en af hans venner, bartenderen Red Lanigan i den lokale bar, og fået et telefonnummer, som han kan kontaktes på. Russell får ringet til ham og han har måske et hint om en pige, der har lagt an på Stedman, den aften. Men han kan også fortælle at politiet ikke fandt spor af andre i lejligheden end Stedman og Russell. Stedman var blevet stukket ihjel med sin egen papirkniv og den havde et fint udskåret mønster på skæftet, så fingeraftryk var der heller ikke nogen af. Et par gange er det tæt på at Russell bliver fanget, men Suzy redder ham. En af gangene er han ved at fryse ihjel, da han ikke kan finde hende i telefonbogen. Men via Red sender hun den lidt kryptiske besked A. H. Og han ringer så til A. H. Patton = Amelia Holly Patton = Suzy Pattons rigtige navn. Hun får ham med i seng og tøet op, men udmattelse og anspændelse gør det til en affære uden sex. Hun har fundet ud af at Stedman og hans partner Purcell for tre måneder siden, den 22 december dræbte en mand, Danny Bullard. Han havde en bror, Ryan Bullard, men det er længe siden han er set.
Russell finder pigen og skygger hende, men bliver skudt på. Heldigvis har han en mappe med under overtøjet og den redder hans liv. Det lykkes ham også at flygte med pigens taske, mens pigen og pistolmanden diskuterer hvordan og hvor de så skal aflive ham. I tasken er der papirer, der afslører pigens navn som Frances Celaya og hendes adresse. Men hun er faktisk flyttet, så Russell er lige ved at blive arresteret, da han banker på ved den gamle adresse.
Han har nu noget at give videre til politiet, så han ringer til kriminalassistent Brannan fra en telefonboks på værtshuset og staver navn og adresse på pigen. Brannan synes at han skal overgive sig til politiet, men det har Russell nu ikke tænkt sig.
Han begiver sig hen til Frances' nye adresse, men en mand har lyttet med på samtalen, så Frances ligger død i badekarret. Hun arbejdede for Shiloh Machine Tool Company, hvor der den 20 december bliver røvet 14.000 dollars og de penge er aldrig fundet. En god teori kunne være at Stedman og Purcell fandt dem ved Danny Bullard, da de havde skudt ham?
Russell slipper med nød og næppe ud fra lejligheden samtidigt med at politiet kommer. De skyder efter ham, men han slipper væk i alt fald midlertidigt for de afspærrer hele kvarteret. Han kommer op på taget af en bygning og finder en ret koncentreret amatørastronom. Han bytter frakke med ham og kommer i tanke om en anden seddel fra Frances' taske. Det er navnet på et skib, Marilyn, der ligger i havnen ved Pier 5. Han sniger sig udenom politiet hen til nabomolen og "låner" en jolle. Han kommer ombord på Marilyn og får åbnet en kuffert, hvor han finder papirer om en Ernie Boyle (hvis rigtige navn er Ryan Bullard). Han bliver overrasket af vagten, der giver ham en på hovedet og binder ham. Vagten er dog til at snakke med og lader sig overbevise om at Russell ikke bare er en simpel tyv. De kigger videre i kufferten og finder flere indicier, men også et alibi for Boyle for mordet på Stedman.
Vagten går op igen og Boyle dukker op og et kraftigt slagsmål bryder ud mellem ham og Russell. Boyle er tæt på at vinde, da politiet dukker op, men han forsøger at smide noget i hovedet af dem, så de skyder ham.
Russell vågner op på hospitalet en uge efter med en betjent siddende ved siden af døren. Kriminalassistent Brannan dukker snart efter op og kan fortælle at Boyle (dvs Ryan Bullard) er død, men først efter at have aflagt fuld tilståelse. Han og Frances Celaya arrangerede røveriet af de 14.000 dollars sammen med en anden gangster og Ernies bror, Danny. Den anden gangster blev dræbt under røveriet og de 14.000 dollars forsvandt, da Stedman og Purcell skød Danny. Francesca og Ernie dræbte Purcell, men uden at finde pengene. Francesca gik solo og dræbte Stedman, da lejligheden bød sig, men det var Ernie rasende over. Hvis Russell ikke var gået i panik, men bare havde afgivet forklaring til politiet, ville efterforskningen havde peget mod Francesca og derfra til Ernie. Det er i alt fald Brannans version.
Brannan vil helst ikke vide hvem der har holdt Russell skjult for politiet i en uge og Russell vil helst heller ikke røbe det. Til gengæld er Russell bekymret for hende, men det er nu uden grund.
Da politiet har sluppet ham fri og han opsøger hende, finder han hende i gang med at skrive på livet løs på sin skrivemaskine og hun er bestemt helst fri for hans selskab.

En hat mærket med ens initialer, armbåndsure der skal trækkes op, mønttelefoner, brevknive, osv. Bogens alder er stemplet hårdt ind i den. Men den er veloplagt fortalt. ( )

Man on the Run was originally published in 1958. It involves an often- used pulp motif of a man on the run from the police for a murder he did not commit. In typical pulp fashion, as he tries to figure out what happened and who was responsible, the evidence against him increases and the quagmire he finds himself in gets deeper and deeper.

While it is plot-wise not that remarkable, Williams was a master craftsman at storytelling and gives us a quality story that is easy to read, intense, hard-to-put-down, and just plain good reading. You can feel the intensity and the fear as Foley evades the police time and time again and he gets deeper and deeper in over his head, all alone, freezing, with nowhere to turn. And, even when he finds a friend, he has to wonder what the friend’s real motives are. Really enjoyed this one. Williams is just a terrific writer. ( )