Morten Brask

""La stessa teoria è stata esposta da William Hamilton: "Si dice del tempo che ha una sola dimensione e dello spazio che ne ha tre. L'entità matematica del quaternione consiste di entrambi questi elementi, in linguaggio tecnico può essere descritta come tempo più spazio o spazio più tempo: e in questo senso ha, o quantomeno implica un riferimento alle quattro dimensioni"."

(29)

Sharfman:"Dannazione, non lo so, Billy. La vita perfetta, bha! Al diavolo la vita perfetta".

(265)… (mehr)

Vi møder Daniel Faigel i en togvogn, der fra Danmark rasler ned gennem Tyskland. Målet er Theresienstadt, viser det sig, den ghetto uden for Prag, hvor mange prominente europæiske jøder blev placeret, og hvor også de danske jøder, der blev fanget i efteråret 1943, blev deporteret til.

Daniel er læge og dansker. Det bliver hans held. Som læge arbejder han på byens hospital og får lidt ekstra, når de sparsomme rationer deles ud. Og som dansker er han beskyttet mod de transporter, der flytter den ene gruppe fanger efter den anden mod lejrene i øst, som ingen kom tilbage fra.

Historien om kz-lejren er voldsom, og selvom emnet er behandlet i mange andre romaner, så bliver vi nok aldrig rigtigt færdige med det. Placeringen af Daniel på hospitalet er i øvrigt godt fundet på, for det giver romanen en ny synsvinkel, som jeg i hvert fald ikke har læst før. Her folder det menneskelige forfald sig både mere voldsomt og mere klinisk ud end andre steder.

Romanen veksler mellem handlingen i ghettoen og tilbageblik på opvæksten i huset ved havet nord for København. Faderen var højesteretsdommer, og Daniel voksede selvfølgelig op med store forventninger om at gå i hans fodspor. Sådan kom det ikke til at gå. I stedet fik moderens psykiske sygdom og hendes alt for tidlige død ham til at læse medicin. Han vil hjælpe mennesker, ikke dømme dem, og det er der flere gode grunde til.

Overgangene kan virke en smule konstruerede, men grundlæggende fungerer det godt at skifte mellem de to perspektiver. Det er i konfrontationen med tilværelsen før lejren, at katastrofen og den menneskelige fornedrelse for alvor bliver tydelig.

Midt i fornedrelsen er menneskene stadig mennesker. (Og her er forskellen mellem SS’ propaganda-ghetto og udryddelseslejrene i øst tydelig: I Auschwitz blev man enten dræbt ved ankomsten eller meget hurtigt umenneskeliggjort.) Her er stadig håb og liv. Daniel forelsker sig i den smukke Ludmilla, som han stjæler mad og medicin til i håbet om at holde hende i live til krigen er forbi. Det er en smuk historie.

Bogen er vældig godt indlæst af Paul Becker. Hans oplæsning er klar og tilgængelig, og han nuancerer sin stemme præcis så meget, at det er til at skelne personerne i dialogen uden at det virker kunstigt og opstyltet.

Jeg synes kort sagt, at du skal læse eller høre Havet i Theresienstadt. Det er en klog og rørende bog om dengang vanviddet herskede i Europa. Den historie må aldrig glemmes, og Morten Brask skriver den fornemt frem.… (mehr)