Mads Brenøe

Jeg læste for mange år siden ’Det mørke’ af Brenøe, og nu syntes jeg så tiden var inde til at give ham en chance mere. Valget faldt på Victors Victor, der blev nomineret til Vor tids danske roman for et par år siden.

Hovedpersonen, der måske hedder Victor, måske bare kalder sig det, oplever pludselig at alle reklamernes løfter om et bedre liv med den rette sæbe går i opfyldelse. Kvinderne falder tilsyneladende for ham på stribe, og samtidigt viser en dårligt fungerende video sig at være vejen til sandheden. Når han kigger på de flimrende billeder af nyhedsudsendelser, kan han pludselig se, hvad der virkeligt foregår bag den polerede overflade.

Det meste er nok noget han bilder sig ind, for han er tydeligvis på vej ud over kanten. Hans far er død, forholdet til moderen er anstrengt – de taler ikke længere sammen, men kommunikerer via postkort – og kæresten er også skredet. Virkelighedsfortrængningen griber mere og mere om sig.

Brenøe nævner selv Kirsten Hammann og Svend Åge Madsen som inspirationskilder, men på mig virker slægtskabet med Brett Easton Ellis’ American Psycho mere oplagt. Victor er også en upålidelig fortæller, der undertiden kaster sig ud i vidtløftige forklaringer om f.eks. moderne krigsførelse, er besat af sin egen hygiejne og har tendens til at behandle kvinder som ting.

Jeg blev bare aldrig rigtig grebet af historien eller fik Victor ind under huden. Romanen fremstår i dag som en typisk 1990’er stiløvelse, og ligesom det kan være svært at se pointen med grungemusik fra anden division, så fik jeg heller ikke meget ud af bekendtskabet.… (mehr)