Gunvor Christensen

Det er en interessant undersøgelse Kraks Fonds Byforskning har lavet. Der investeres hvert år mange penge i udsatte boligområder, fordi der er almindelig enighed om, at marginaliserede byområder er et problem. Det drejer sig om at forebygge parallelsamfund og kriminalitet, og det drejer sig om at sikre alle en plads i det store samfundsfællesskab.

Når der bruges så mange penge, kunne det forventes, at der var masser af evalueringer og effektmålinger, men det er der lavet overraskende lidt af. Især når det gælder ”hårde” målinger på med regneark og statistisk signifikans. Derfor er denne bog så vigtigt et bidrag til arbejdet.

Genstandsfeltet er først og fremmest en række initiativer fra 1990’erne, og grundlæggende vurderes indsatserne på tre parametre: Giver de et bedre socialt og etnisk mix? Giver de større tilknytning til arbejdsmarkedet? Øger det beboertilfredsheden? Svarene er nej, ja og måske.

Der har været meget stor opmærksomhed på, at det er uheldigt at samle sociale problemer og etniske grupper i bestemte boligområder. (Som det bemærkes i rapporten, så har der næppe nogensinde eksisteret ghettoer i Danmark i traditionel forstand, selvom det har fyldt meget i debatten. Men det er et andet spørgsmål.) Løsningen har været at gøre de udsatte boligområder mere attraktive, så flere velfungerende og af dansk oprindelse flytter ind. Det er stort set mislykkedes, fordi der slet ikke er blevet rørt ved de grundlæggende mekanismer, der skaber polarisering på boligmarkedet og i samfundet generelt.

De enkelte afdelinger og boligområder flytter sig altså ikke. Til gengæld er det muligt at flytte beboerne, og det er vigtigt. Målt på tilknytning til arbejdsmarkedet gør indsatserne en markant forskel for ikke mindst mænd. Det gavner ikke nødvendigvis området, fordi folk flytter, når de får højere indkomst. Spørgsmålet er, om det ikke også er bedre resultat. Hvis man alene øger det sociale mix ved at sprede problemerne er der ikke nødvendigvis opnået en gevinst. Men hvis individer på kanten af samfundet kan komme med, så er der faktisk gjort en reel forskel.

Beboertilfredshed er målt på en lidt anden tidsperiode, og resultaterne er mere blandede. Små, effektfulde investeringer i bedre fysisk miljø gør en positiv forskel, mens vurderingen af meget store investeringer faktisk er negativ. Det kan hænge sammen med utilfredshed i forbindelse med genhusning ved renoveringer eller måske at de største investeringer er sket i meget udsatte områder, hvor det alligevel ikke har været nok til at bryde en nedadgående spiral.

Her er undersøgelsen ikke særlig præcis. Det hænger sammen med, at den arbejder med aggregerede data. Selvom den er et vigtigt indlæg i debatten om byudvikling, så rummer den ikke ret mange handlingsanvisninger, og det er ikke umiddelbart til at se, hvordan en konkret områdeindsats skal bygges op for at få størst mulig effekt.

Det skal ikke tage noget fra denne interessante undersøgelse. Det er bare en påmindelse om, at der er behov for flere og bedre evalueringer af området.… (mehr)