Autoren-Bilder

Claus Deleuran (1946–1996)

Autor von Rejsen til Saturn

24 Werke 155 Mitglieder 20 Rezensionen

Reihen

Werke von Claus Deleuran

Rejsen til Saturn (1970) 22 Exemplare
Mikkeline på skattejagt (1984) 7 Exemplare

Getagged

Wissenswertes

Geburtstag
1946
Todestag
1996
Geschlecht
male
Nationalität
Denmark

Mitglieder

Rezensionen

Danmark, ca 1978.
Thorfinn træffer en skægget gut og ender på værtshus med ham. Thorfinn betaler med penge fra kroværtens egen tegnebog uden at han opdager noget.
Et par andre platugler dukker op og med lidt held ender de med at få nogle penge på lommen. De bliver dog hugget af en gammel dame!
Damen viser sig at være den lede heks med det gullegrønne hår og hun bliver arresteret af politiet. Thorfinn får den gode ide at bruge Heksemutters penge til at starte et detektivbureau med. De køber Rip Kirby ud og bliver shinet lidt op ved frisøren og tøjhandleren.
Heksemutter slipper ud af arresten og hævner sig på detektiverne ved at trylle med pengene, så der kommer lort på dem.
Efter lidt pengevask er de klar under dæknavnene Pirelli og Firestone. Deres første opgave er at fange Bussemanden og undervejs falder de over Heksemutter.
Onkel Ftata rammes af et hekseskud, men efter et grødomslag er han klar igen. Jagten genoptages over hustagene og skorstensfejerne blander sig.
De når at mule detektiverne, inden de opdager at de er gode nok, men så slipper de dem også fri og lover at komme hvis der bliver fløjtet efter dem.
Onkel Ftata inddrager Hans og Grethe i jagten på Heksemutter, så de finder pandekagehuset, men bliver taget til fange.
Thorfinn alias Mr. Firestone bliver sat til at være huslig, mens Pirelli bliver fedet op. De slipper fri og skorstensfejerne kommer til hjælp.
Politimester Strunk kommer også tilstede med hele styrken. Banden kommer for retten, hvor Peter Kanin er anklager. Bandens savfører og avekat procederer vha en latterpose, men Strunk griber ordet og Flikus Flakus Fumdidelidum skal banden ind og ruske.
Alt er godt, men dusøren ender med kun at være på tyve kroner. Det er skidt for de går på restaurant og har ikke penge til regningen. Da de ikke vil vaske op, kommer en herre fra arbejdsanvisningen og påpeger at man ikke kan hæve understøttelse og så vægre sig ved at tage anvist arbejde.
Så de ender ved opvaskebaljen.
Til sidst kommer alle ind på scenen og bukker. Publikum består af bamser (informations maskot) og i kongelogen ses Bamse og Dukke Lise.

Herlig historie med sjov blanding af gags og gamle børnehistorier.
… (mehr)
½
 
Gekennzeichnet
bnielsen | May 2, 2012 |
Danmark, ca 1980.
Thorfinn T. Karlsen og onkel Ftata er privatdetektiver under dæknavnene Schiønning & Arve. Oprindeligt var det Pirelli og Firestone med Pirelli-font til at skrive Firestone med og omvendt, men de internationale dækfirmaer havde ikke humor og pudsede advokater på.

I første del fik de en opgave af Grevinde Petra von Pferdenheimer med at bevogte en diamant, men den forsvandt sammen med en mexicaner. En bande bestående af advokaten Grundstoffer og hans kriminelle brødre Farlige Stoffer, Hårde Stoffer, Fedtstoffer og Skadelige Stoffer blev sat fast. En tysk bagmand, professor Schlemmermann, gik fri pgra mangel på bevis.
I denne del fortsætter jagten på diamanten, for brødrene Stoffer slipper fri fra fængslet og mexicaneren og Schlemmermann dukker også op.

Alle tager til Sydamerika, nogle med UVA = Unknown Valley Airline. Flyveren hedder "Quetzal feathered serpent" og den slags ordspil og vitser er der masser af.
Grevinde Petra's anden mand, Henry de Bil, havde et firma, der lavede mange mærkelige fartøjer, fx Spa-G-10, som ligner noget fra Jens Lyn eller Onkel Hans på eventyr. Reglementet foreskriver at de er klædt i tropetøj og har en heltinde med, så Mikkeline kommer med på turen.
Schlemmermann tager et overlydsfly til Mexico og alarmerer sine nazist-venner der.
I den ukendte dal bliver Mikkeline, Thorfinn og Onkel Ftata modtaget af en sabelkat, som de bliver gode venner med takket være hamburgere fra den automatiske gastromat ombord på Spa-G-10. De begiver sig ud på eventyr og bliver våde og snavsede, men autopiloten lander Spa-G-10 i nærheden, så de kan blive vasket og få nystrøget tøj på.
Et amerikansk selskab er ved at ville udnytte mineralforekomster i dalen og Povl og vennerne er hyret til at sørge for at dyrelivet ikke bliver forstyrret.
Mikkeline, Thorfinn og Onkel Ftata drager ud for at finde en indianerby og finder faktisk mexicaneren, der forklarer at diamanten er et symbol på Solen, Huitzilopochtli. Og at den, der har den, har Solens velsignelse.
Han er sendt ud for at skaffe den hjem som værn mod amerikanerne, der er dukket op i dalen.
Schlemmermann angriber aztekerne og napper diamanten. Mikkeline, Thorfinn og Onkel Ftata bliver anset for forrædere mod aztekerne og dømt til døden.
Mikkeline vil ikke ofres og tilkalder sabelkatten og redder de andre to.
Amerikanerne fra "American Mining & Engineering explorations" er ved at indfange dyrene, fordi de vil lave 15% af dalen til reservat (og de andre 85% til en blanding af Københavns sydhavn og Faxe kalkbrud).
Men "American Mining & Engineering explorations" er et af Henry de Bil's selskaber, så Grevinde Petra har lidt at sige der og kalder direktører til sig, blandt andet hr Nick E. Duck. Brødrene Christoffersen hjælper med at nedkæmpe Schlemmermann og nazisterne, så aztekerkonger giver dem livsvarig pension og ret til at drikke sig fulde. De slutter sig til aztekernes hær. Imens drager Mikkeline, Thorfinn og Onkel Ftata hjem igen og mødes af grevinden, der fortæller at "American Mining & Engineering explorations" har fået besked på at lade dalen være i fred. Alt er fredeligt og i radioen høres "... det meddeles fra Washington, at den ny mexikanske regering har erklæret U.S.A. krig, for at tilbageerobre "De syv huler" som de siger, og de har angrebet og ødelagt U.S.A.'s kernevåbenlagre og Fort Knox, som de kalder for templer og gudebilleder. Guldbarrerne fra Fort Knot er netop ved at blive smeltet om til indianske kunstgenstande ... og sporten .. AGF mødte i eftermiddags Hvidovre i ...."

Udmærket letbenet historie med mange skægge gags.
… (mehr)
 
Gekennzeichnet
bnielsen | May 1, 2012 |
Danmark, ca 1980.
Thorfinn T. Karlsen og onkel Ftata er privatdetektiver under dæknavnene Schiønning & Arve. Oprindeligt var det Pirelli og Firestone med Pirelli-font til at skrive Firestone med og omvendt, men de internationale dækfirmaer havde ikke humor og pudsede advokater på.
Arve giver anledning til jokes som "Skal du arve, Arve?".
De får en opgave af Grevinde Petra von Pferdenheimer med at bevogte en ædelsten, der for flere hundrede år siden er taget fra en mexicansk peyotekult. Politimester Strunk og flere menige betjente er også på sagen. Diamanten bliver alligevel stjålet og de to detektiver forfølger et spor, bestående af sorte fodspor sat af en sko og en hestesko! De finder bagmanden og hans håndlanger i et stort hus, men inden de når at se bagmanden bliver de slået ned af håndlangeren.
Det er en af brødrene Christoffersen. Advokaten Grundstoffer er den eneste af brødrene, der har fået en uddannelse og er kommet ud af det kriminelle miljø.
Håndlangeren prøver at slippe af med Thorfinn T. Karlsen og onkel Ftata ved at brænde huset ned, men heldigvis kender gartneren sikringsrum.
De forsøger at finde håndlangeren igen og løber imens på Povl - kendt fra tegneserien Thorfinn. Han har været på rejse til en ukendt dal i Sydamerika og har fået en machrauchenia med hjem. De mødes med de andre fra ekspeditionen på "Den gyldne gummisko".
Desværre kommer Farlige Stoffer, Hårde Stoffer, Fedtstoffer og Skadelige Stoffer også på det værtshus. Skadelige Stoffer har en kedelig vane med at sige: "Ska' ha' ha' a' de' oversavede?" Det kommer til et opgør og ekspeditionens dyr skræmmer stofferbrødrene væk.
Imens har politiet fundet et spor til en tysk doktor, Schlemmermann fra Bonn. Han har lovet naziguld til Stoffer-familien mod at få Occidentens lys.
Det ender med at doktoren bliver løsladt af mangel på beviser, for en mexicaner er stukket af med hans taske. Stoffer-brødrene inklusive Grundstoffer ryger i fængsel, men diamanten er pist væk.

Udmærket letbenet historie med mange skægge gags.
… (mehr)
 
Gekennzeichnet
bnielsen | May 1, 2012 |
Danmark, 1984
Mikkeline Enoksen, tidligere piratdronning, bliver ved en fejl opsøgt af en engel, der glemmer en kuglepen, en bon og et buskort hos hende. Alle tre genstande har nyttige magiske egenskaber.
Hun går en aften på værtshus og træffer en gammel bekendt fra gamle dage, den gamle pirat. Han er på flugt fra de andre pirater, for han hjalp som den eneste piratkaptajnen, da denne blev angrebet - med rette - af de andre.
Nu kan han ikke gå om bord på et skib uden at de får det at vide, så han overlader skattekortet til Mikkeline, fordi hun har holdt ham fugtig aftenen igennem. Faktisk vinder han også en pæreskude i kortspil og lader den gå med i foræringen.
Men ak, det er en stakken frist, for piraterne er lige i hælene på den gamle pirat og snart efter også Mikkeline. Hun bruger tryllekuglepennen og skaffer en besætning på nul tid, Sonja med spædbarnet Buller og fru Larsen, der er en supereffektiv husmor-type. Hun forsøger også at gøre Thorfinn interesseret, men han vil hellere drive detektivbureau.
Pæreskuden Melpomene sætter kurs mod skatteøen og møder både en hvalfisk og den store norske søorm undervejs. På en ø nær verdens ende møder de lille sorte Sambo's mor, Mumbo, og får noget af Sambos aflagte tøj. I en storm skylles Mikkeline over bord og via flaskepost får Thorfinn det at vide og kniber en tåre.
Mikkeline redder sig dog i land og bliver pænt behandlet af nogle søelefanter. Hendes bukser er skyllet i land og hængt til tørre af en fransk meteorolog af hunkøn, mademoiselle Mofette Mouscaille.
Ved skatteøen venter både piraterne og fru Larsen, Sonja og Buller. Ad muntre omveje ender nogle af piraterne som piratsmør. Via flaskepost får Thorfinn at vide at Mikkeline er reddet, så han begiver sig afsted for at hjælpe. Han støder på digteren Vergil, der viser ham et hul i Jorden, som man kan kravle igennem, hvis man ikke lader sig skræmme af at Lucifer sidder fast i det og engang imellem lader en stor prut gå.
Thorfinn dukker op i tide til at redde Mikkeline fra en af piraterne, men han kommer samtidig til at lave hul i skatkisten, så mange af pengene ryger ned i hullet. Det ender dog godt til slut for Gud og profet Enoksen vil alle det godt.
Sørøvernes anfører viser sig at hedde P. Larsen og er fru Larsens bortkomne ægtemand. Sonja finder Bullers far igen. Sørøvernes hovmester er en fransk meteorolog, professor Jean-Batiste Pluvieux, der var flygtet fra Paris pgra folks utilfredshed med vejret.
Alt er godt, faktisk så godt at englen synes at "Måske sku man blive havmand!? De er sgu så frelste heroppe!".
Hele historien er Skatteøen om igen, men på Deleuran-vis, så det slutter med en kasse øl på dækket af Jolly Roger.

Ganske fornøjelig bagatel.
… (mehr)
 
Gekennzeichnet
bnielsen | Apr 27, 2012 |

Dir gefällt vielleicht auch

Nahestehende Autoren

Statistikseite

Werke
24
Mitglieder
155
Beliebtheit
#135,097
Bewertung
½ 4.4
Rezensionen
20
ISBNs
29

Diagramme & Grafiken