Autoren-Bilder
1 Werk 1 Mitglied 1 Rezension

Werke von Elisabeth Assing Hvidt

Getagged

Wissenswertes

Geburtstag
1980-01-14
Geschlecht
female
Nationalität
Denmark

Mitglieder

Rezensionen

Jeg har ofte stået på et museum eller i en kirke og beundret klassisk kunst uden helt at forstå motiverne. Det bliver anderledes i fremtiden, for Kunstens mirakler er en glimrende guide til en række af de mest populære motiver i den kristne billedtradition.

Bogens målsætning er at åbne den klassiske kunsts billedverden for den moderne beskuer, der måske ikke er helt inde i hverken kunsthistorie eller bibellæsning. Fokus er lagt på europæisk malerkunst fra den klassiske periode 1300-1650. Det giver mulighed for at følge billedkunstens udvikling fra sengotikkens stiliserede billeder – ofte inspireret af byzantinsk kirkekunst, hvor billederne skulle være symboler og derfor netop ikke gengive individuelle og psykologiske træk over opdagelsen og udviklingen af perspektivet til den mere ekspressive til hos El Greco.

Bogen er ordnet efter miraklernes rækkefølge i Bibelen. Det første er Isaks ofring og det sidste er Paulus’ helbredelse af den lamme i Lystra. Typisk gengives 2-3 fremstilling af hvert mirakel sammen med bibelteksten, så de forskellige fortolkninger af motivet bliver tydelige. Det giver en stribe af kronologiske ordnede gennemgange, men man bliver også fortrolig med de særlige træk hos de hyppigst gengivne kunstnere. Det er Tintoretto, Rembrandt, El Greco, Nicholas Poussin og Caraveggio.

Hvert billede ledsages af en kort gennemgang af billedet (højst en side, så der er tekst på venstresiderne og billeder på højresiderne) og som oftest også af den teologiske tradition, der knytter sig til de enkelte episoder. Det er godt for en kulturkristen som mig, der kender grundtrækkene i traditionen, men aldrig har interesseret sig så detaljeret for nuancerne i troen. Det bliver så også tydeligt, hvordan Bibelen læses som en tekst, hvor episoder symbolsk til hinanden som scener i en film eller kapitler i en bog. Ofringen af Isak er f.eks. et forvarsel om Jesu død og lidelse på korset.

Kunstens mirakler er godt at få forstand af, og den er nem at gå til. Den læses bedst i mindre bidder, og den var perfekt at have med på ferien, hvor man hurtigt så nogle af motiverne i virkeligheden.
… (mehr)
 
Gekennzeichnet
Henrik_Madsen | Jul 23, 2015 |

Statistikseite

Werk
1
Mitglied
1
Beliebtheit
#2,962,640
Bewertung
4.0
Rezensionen
1
ISBNs
1