Peer Kaae

Indeholder "Forord", "Del 1", " 1967", " 9 november", " 10 november", " Kaos og mystik", " Obduktion og tekniske spor", " Advokaten B", " Marie", " Elskeren", " Fortidens synder", " Hugo", " M Nordfra", "Del 2", " Den døde vinkel", " Oscar", " Vera", " Pagten ", " En mand med en pistol", " Repræsentanten", " Epilog", " Kilder", " Tak", "Del 3", " Højbjergdrabet i billeder".

Marie Lock-Hansen bliver skudt den 10 november 1967 af en ukendt pistolbevæbnet mand og dør på stedet. Hun er gift med den 10 år ældre rige ingeniør Oscar Lock-Hansen. De bor i en flot villa på Hestehavevej 2 B i Højbjerg. I kælderen er der et duplikeringsbureau og her arbejder Lissi Christensen, da Marie bliver skudt. Hushjælpen Irma Frier Rasmussen er ikke så heldig, for hun ser morderen og bliver skudt og overlever kun på et hængende hår. Maries lig bliver kørt til Retsmedicinsk Institut og obduceret af professor Jørgen Brems Dalgaard. Næste dag dukker Rigspolitiets Rejsehold op med Jørgen Schütter i spidsen. Han overtager styringen af efterforskningen fra Jørgen V. Iversen.

Mordvåbnet er formentlig en Walther P38 og patroner er af typen Geco 55.

Politiet kigger nærmere på rigtig mange. Repræsentanten er folketingsmanden Jørgen Peter Andersen og historien om ham er også fortalt i en bog af Lene Pors. Han kender Jens Aggebo. Advokat B er Hans Secher Hoeg, men selv om han ligner signalementet, er det helt sikkert ikke ham. Faktisk har politiet hverken en gerningsmand eller en hovedmistænkt og derfor er det jo også svært for forfatteren her at grave en frem.
Bogen her koger suppe på en pølsepind.

Epilogen fortæller lidt om Elisabeth Lock-Hansen, der var Oscar og Veras adoptivdatter. Oscar drak heftigt efter at Marie var død og han døde som 67-årig i 1981.
Her i 2024 har teateret Svalegangen lige sløjfet en ide om en forestilling "Højbjergmordet", der skulle handle om sagen. Forestillingen nåede til teaterprogrammet for efteråret 2024, men så henvendte familien til Lock-Hansen sig.… (mehr)

Meget spændende emne.
Hr. og Fru Jacobsen findes dræbt i deres lejlighed på Peter Bangs Vej - og resten er historie. Sagen, der visse steder gøres til Den Største Kriminalgåde i danmarkshistorien, har siden den februarmorgen i 1948 haft en åben ende. Man ved ikke, på trods af flere hold undersøgelser fra politiets side, og endnu flere forsøg fra private forskere og forfattere, endnu hvem der slog parret ihjel. Og det ved men heller ikke efter at have læste denne bog.

Peer Kaae udgav for nogle år siden den første bog om mordmysteriet. Denne 2'er (Sagen genoptaget) bliver næppe den sidste. Om nogle år, når arkivloven tillader det, kan vi nok få afsløret hvem "Hr. X" var. Og med en tydeligere identifikation af denne X, der måske var Fru Jacobsens "Basse" og pseudohemmelige elsker, kommer vi nok skridtet videre.

Der dukker en del brune pakker op, som har ligget bag et skab eller under støvede sagsakter i Statens Arkiver - og her er Peer Kaae dygtig. Det er et imponerende opstøvningsarbejde - og spændende drøftelser med hemmelige vidner, som forfatteren har begået.

Vi kommer vidt omkring:
Kongehuset (og den pauvre Prins René, der kunne bruges som kransekagefigur),
Kapitalen, med Holten, English House og Kødbyens Dehn som aktører, og så
den mystiske Hr. X, om hvem Peer Kaae gerne vil rette sit skyts imod.

Der omtales, meget nidkært, et finansielt kunstgreb, der var på tale i efterkrigstiden - den såkaldte Varebytteordning. Jeg føler mig ikke videre overbevist om denne bytten svineblod for kamgarn har noget med dobbeltmordet at gøre. Og desværre kommer jeg ofte til at kede mig undervejs i de lange spor, der et efter et alligevel afmonteres af forfatteren selv.

Der er et grundigt efterforskningsarbejde til grund for denne bog, men læsningen af de mange detaljer ender uforløst, som også den første bog bød mig.

Hvorfor dyrkes det ligefremme så lidt? Der var blevet pillet ved brevsprækkejernet i døren, og dette har kunnet give forbryderen adgang til lejligheden. Hvorfor hører vi ikke - overhovedet - om de loftsrum, der under krigen havde huset modstandsfolk, og som vel efter krigen kunne gemme en morder for en stund. Og hvorfor er der slet ingen beskrivelse af den famøse gravskænding med lever (måske en myte), selv om relationen til Kødbyen synes lige for.

Nå, men hvis det er Kaaes forretningside, at trække folk gennem endnu en bog om nogle år, så er jeg desværre solgt. Jeg synes det er så spændende en sag at jeg nok skal købe opus 3 - blot vil jeg hellere høre om "denne morder", end om kolde spor til mord i Holsteinsgade.… (mehr)

Dobbeltmordet fra Peter Bangs Vej af Peer Kaae er en opsamling på en årtier gammel mordsag fra det indre Frederiksberg. Forfatteren vender tilbage til sagen om det uopklarede dobbeltmord på Vilhelm og Inger Jacobsen på Peter Bangs Vej i 1948.


I Landsarkivet, på Retsmedicinsk Institut og gennem samtaler med nære forbindelser til sagens nøglepersoner finder han nye og hidtil ukendte oplysninger.

Bogen er noget så sjældent som en dokumanter i bog form. Jeg har set masser af den slags på tv, men at side og være mordefterforsker på sidelinien på denne måde, er nyt og meget interessant for mig. Alle tænkelige og utænkelige emner omkring mordet bliver berørt, og bogen er desuden rigt illustreret med personer og ting der har med efterforskningen at gøre.

Desværre er det dog ikke alt ved denne efterforskning jeg finder lige interessant, og det kan godt gøre bogen lidt tung i visse passager. Jeg skylder også at sige her til sidst, at mordet aldrig blev opklaret, så hvis man forventer en såkaldt "happy ending" skal man finde sig en anden bog.… (mehr)

Svingende skrivepræstation. Overgjort. Set før. Kaae er ikke - selvom han selv hævder det - den første, der har haft adgang til Landsarkivets materiale.

NB - 4. oktober 2010 skriver Peer Kaae i mail til mig:
"Med hensyn til din anmeldelse af min bog, så er jeg den første, der har fået den fulde adgang til sagen med offentliggørelse som formål, så det vil glæde mig, hvis du lige vil rette det. Ingen andre har fået lov til at bruge politiets billeder før mig.
Det er dog rigtigt, at andre haft adgang, dog ikke som jeg.... Jeg har både læse, kopiering, offentliggørelse og billeder som den første.
En stor hilsen
Peer Kaae"

Lidt tidligere samme dag skriver Dines Bogø:
"... I det oprindelige oplæg fra forlaget til omtale af den nye bog skrev forlaget, at forfatteren var den første, der havde fået adgang til sagen med henblik på at skrive en bog.
Den lange sætning blev forkortet og derfor fremkom den endnu mere forkerte oplysning. ...
"

Det er da herligt at forfattere også bruger Librarything.… (mehr)