Jean LéturgieRezensionen

En buen estado

Autografado pelo Morris

These individual strips are by and large forgettable or even outright unfunny, and despite a small handful of good ones, on the whole nowhere near as entertaining as the long-form stories in the previous volumes were.½

USA, Det vilde vesten, ca 1880
I fængslet er en fange, Cactus Joe, flygtet. Fængselshunden Ratata, fangevogteren Pavlov og den helt nyuddannede og nyansatte fangevogter Younger begiver sig ud for at fange ham, men den lokale sherif er allerede på vej med ham, så Pavlov, Younger og Ratata noteres fraværende. Younger er ret naiv, så meget af hans madration bliver spist af Ratata. Den fører dem hen til nogle indianere og Younger bliver overbevist om at de holder Cactus Joe skjult. Det udløser et større slagsmål. Younger og Pavlov og Ratata stikker af, men først om morgenen går det op for Pavlov at Younger har taget indianerhøvdingens søn med som gidsel. Indianerne forfølger dem og de må søge ly i det nærliggende Fort Wichita Falls, der ledes af en Oberst MacCollough. Hjemme i fængslet puster fangevogteren Bufflard lidt til ilden og foreslår direktøren at de tre er stukket af. Direktøren ender med at melde de tre til sheriffen og de bliver efterlyst. Imens bliver fortet belejret og situationen er kritisk, for Ratata har spist deres forråd. En forsyningskonvoj kommer frem, men den har indianere ribbet inden. Forskellige fantasifulde måder at komme i kontakt med omverdenen lider skibbrud, så de ender med at binde en flaske med et brev i om halsen på Ratata og skubbe ham ud ad porten. Han vil dog ikke gå, så Younger er så flink at fortælle at han plejer at følges med Pavlov. Han får også en ide med at grave en tunnel. Obersten griber ideen og soldaterne begynder at grave en tunnel. Jorden, de graver op, bliver til en bunke så høj at indianerne udenfor kan se den, men de begriber ikke noget. Obersten har helt uretfærdigt fængslet en af soldaterne, fordi han var af indiansk afstamning. Han skal nu hjælpe Pavlov ved at lære ham hvad "Jeg er kun på gennemrejse" hedder på indiansk, men i stedet giver han ham sætningen "Kom an, din feje køter!" som er "Bonga, Bonga, Dong!" Tunnelen viser sig at munde ud i indianerhøvdingens telt, så det går Pavlov ilde. Ratata flygter ud på en træstamme i en flod og er ved at drukne. Han bliver reddet af tre syngepiger og deres pianist. De læser brevet fra obersten som et tilbud om at komme og optræde i fortet, men bliver angrebet af indianerne, da de kommer i nærheden.
Inde i fortet har obersten fængslet en udsending af indianerne, selv om han kom under parlamentærflag. Det gør han fordi udsendingen røbede at Ratata var sluppet fra indianerne. Ratata selv finder syngepigerne i et telt ved indianerne og får et nyt brev med tilbage. På mirakuløs vis finder Ratata tilbage til fortet, hvor Obersten tolker brevet som at forstærkningen er nær og underskriften Lulu tolker han som Lucky Ludlum fra Fort North.
Indianerne har opdaget tunnellen og angriber gennem den, men obersten har samtidigt beordret et udfald med alle mand, så i praksis bytter de bare plads. Obersten beordrer angreb på fortet, så nu skyder soldaterne udenfor og indianerne indenfor på hinanden. Pavlov og Younger opdager en avis, hvor der står at Cactus Joe forlængst er tilbage i fængslet.
De begiver sig sammen med Ratata til nærmeste by, Speckless Valley, hvor de prompte bliver sat i kachotten, da de jo er eftersøgte.
Indianerne bliver belejret af soldaterne, men graver sig ud via en anden tunnel og går hjem til deres koner og børn.
Oberst MacCollough belejrer således et tomt fort og venter på at indianerne overgiver sig.

Younger og Pavlov bliver indsat i fængslet. Men da Ratata jo er den, der holder vagt, lykkes det dem at flygte.

Historien ender for en gangs skyld ikke helt tilbage i status quo. Der er bunker af misforståelser undervejs, så flaskepost kan ikke anbefales.

Det vilde vesten, USA, ca 1880
Fængselshunden Ratata spiser alt, men pengesedler er dens yndlingskage. En dag stikker fangen Sorte Jack af og Ratata finder ham. Mens fangevogterne trækker Sorte Jack tilbage til fængslet, går Ratata ud i verden. Fangevogteren Pavlov bliver sendt ud for at finde hunden, for direktøren mener ikke at de kan undvære en fængselshund. Ratata er imens havnet ved en fåreavler Needle og hans medhjælper. De er noget på vagt, for nogen klipper ulden af deres får, når de ikke er under opsyn. Ratata støder snart på fåreklipperne, Aldo og Guiseppe, der er på jagt efter et kort, som deres far har tatoveret på et af fårene, før han blev arresteret. Kortet viser hvor nogle penge er gemt. Deres plan er at finde pengene og betale kaution for ham.
Ratata bliver forklædt som vædder for at afsløre klipperne, men i stedet opdager de at vædderskindet er det, der har kortet tatoveret på sig. De drager afsted for at finde stedet, men finder olie i stedet. Ratata finder pengene, som den synes smager godt. Nogle andre registrerer findestedet for olien og en by skyder op på få timer. En nytilkommen bankdirektør kigger på de fundne penge og erklærer dem værdiløse. Ratata spiser dem og er faktisk ret vaks til at snuse penge op. Det kan bruges ved bankrøverier, hvis bankdirektøren har gemt pengene et ikke så indlysende sted. Aldo og Guiseppe udfører mange bankrøverier og nogle af ofrene melder at lederen af banden er en hund. Ratata bliver berygtet under navnet "Den Grumme". Imens forsøger Pavlov at finde Ratata, men nogle af ofrene kræver erstatning af ham!
Efter at bankerne er tørret ud, slår banden sig på beskyttelsespenge. Hvis folk ikke betaler, så hærger Ratata butikken i jagt på en kat. Efterhånden er der dog slet ikke penge blandt folk, men Guiseppe får den ide at man kan angive "Den Grumme" og få udbetalt en dusør. Det går dog galt. Pavlov kommer til og genkender Ratata, hvilket den lokale sherif hører, så Pavlov bliver også smidt i en celle. Aldo og Guiseppe graver sig ind til Ratata og befrier ham, men Ratata bider og støjen tilkalder sheriffen.
Ratata havner i samme celle som Pavlov og den celle har Aldo og Guiseppe jo lige gravet en tunnel til, så Pavlov og Ratata flygter og vender hjem igen til fængslet. Aldo og Guiseppe får lovning på at komme for en dommer dagen efter med udsigt til 10 år hver.

Alt vender tilbage til det gamle. Og Aldo og Guiseppe havner selvfølgelig i fængsel efter dommen.

Udmærket tegneserie med en meget tynd historie.

Det vilde vesten, USA, 1881
En oberst er chef for et fort, hvor han holder styr på indianerne ved at vinde i kortspil. Han holder på at heldet skyldes hans maskot, en hund ved navn Fifi VI. Præsident James A. Garfield (som kun holdt embedet i 1881, fordi han blev myrdet) melder sin ankomst for at underskrive en fredsaftale med indianerne. Obersten (og dermed fortet) kan ikke klare sig uden en maskot og sender derfor bud til fængslet om at få fængselshunden Ratata som ny maskot. Ratata bider obersten som noget af det første og obersten tager det som pris på at dyret sætter pris på ham. Fangevogteren Pavlov bliver indforskrevet til hæren og taget med, så han kan tage sig af Ratata. Obersten har stor tillid til Ratata som vagthund, så de bliver selvfølgelig røvet på vej tilbage til fortet. Efter ret lang tid får Ratata dog kontakt til en tømmerhugger, der befrier de bundne tre. De fortsætter til fods og Ratata er heller ikke god til at finde vej, så de bliver tilfældigt fundet af en patrulje fra fortet. Ratata bliver omdøbt til Fifi VII, får eget hundehus og gør sig gode venner med en skurkagtig "leverandør af alt" ved navn Turner. Han er selvfølgelig en vendekåbe, der sælger til både militær og indianere. For at have frie hænder forsøger han at bedøve Ratata, men kommer til at bedøve obersten i stedet. Ratata åbner for romtønden for at redde ham, men det går nu modsat, for general Patterson kommer på inspektion og obersten er døddrukken, da de finder ham.
Da han er ædru igen, tager han en deling med ud på patrulje for at checke terrænet inden præsidentens besøg. Ratata bliver væk og ender ved indianerne, der får en ide om at han er søn af den store Manitou, fordi han klatrer op i totempælen og deres totem har en forbløffende lighed med Ratata. De tager ham med på bisonjagt og han får hele flokken til at komme efter sig. En enkelt bisonokse rammer imod totempælen og jagten bliver erklæret en succes. Turner dukker også op i indianerlejren og Ratata graver stridsøksen op, så Turner får en handel ud af det. Indianerne køber spritnye Remington-rifler hentet fra fortet og får et rejenet som bonus.
Indianerne går på jagt igen ledet af Ratata og falder over præsidenten, som bliver taget til fange uden af hans kusk opdager det. Ratata hopper op i vognen i stedet. Da den ankommer til fortet er obersten glad for at se Fifi VII igen, men generalen er ked af at præsidenten er forsvundet.
Indianerne angriber i det samme og da Turner har byttet geværerne ud med noget med samme vægt, har soldaterne kun dåser med bønner at forsvare sig med.
Men indianerne får øje på Ratata inde på fortet og stopper angrebet. Forhandlinger går i gang og høvdingen spiller poker med obersten (der bruger mærkede kort, men de er blevet forbyttet). Høvdingen vinder og kan drage afsted med Ratata. Denne opdager præsidenten og spiser de reb, han er bundet med. Den befriede præsident følger med Ratata, der imidlertid leder ham tilbage til indianerne. Igen bliver der spillet poker og obersten vinder med fem esser mod fire. Turner prøver at blande sig og under slagsmålet lister Ratata hen og begraver stridsøksen.
Alle er glade, men Turner forsøger at flygte. I hans hytte finder man Fifi VI i et bur og obersten kan få Fifi VI tilbage mens indianerne overtager Ratata og Pavlov. Nogle uger senere synes Pavlov ikke om at skrælle kartofler for indianerne mere, så han og Ratata smutter og vender tilbage til fængslet.

Det er jo en del af genren, at vi skal ende ved udgangspunktet. så det er svært at klage over.

USA, ca 1880
I et fængsel kommer en oberst Macweston på besøg hos direktøren. Han sætter sit barnebarn Douglas af og forventer at direktøren fornøjer barnet, mens obersten er til middag med generaldirektøren for fængselsvæsenet. Direktøren for fængslet giver selvfølgelig efter, men han kender heller ikke Douglas endnu og Douglas er en møgunge. Han påstår at obersten har sagt at stedet er et cirkus og han vil se klovne og andre dyr end den mølædte prærieulv, som er hans betegnelse for fængselshunden Ratata. Han vil ikke spise de bønner i tomatsovs, som fangevogteren Pavlov har lavet. I alt fald ikke uden flæskesteg til.
Pavlov bliver sendt efter flæskesteg og risalamande, som Douglas straks kritiserer. Direktøren er ved at gå ud af sit gode skind, men kaster sig selv over retterne. Uheldigvis kommer der uanmeldt inspektion. Pavlovs indretning af en celle som værelse for Douglas vækker samme mangel på jubel som direktørens madfrådseri. Han opdager også at Douglas har lånt en hammer af en af fangerne og forsøger at knuse en sten. Fangerne vædder på om det vil lykkes, så inspektørens rapport ligner nu et anklageskrift: Illegalt hasardspil, mindreårig på tvangsarbejde i institution, til hvilken mindreårige ikke har adgang, osv, osv. Direktørens eneste chance er at få en gunstig udtalelse fra obersten. Pavlov putter Douglas og Ratata ind i en celle. Ratata graver et hul og opdager en tunnel, hvor en fange Tricky Jack er ved at grave sig ud. Douglas og Ratata begiver sig til Nothing Gulch for at finde et cirkus. Direktøren opdager at Douglas er væk og sender Pavlov ud efter ham. Direktøren besvarer breve fra obersten til Douglas ved at udgive sig for Douglas.
Da Pavlov kommer frem til Nothing Gulch, fanger sheriffen Tricky Jack til ham og lænker de to sammen og sender dem tilbage til fængslet. Imens går Douglas og Ratata rundt og finder faktisk Cirkus Zampano med Bimbo, elefanten, Atlas, den menneskeædende løve, Frøken Lily, den gratiøse trapezkunstnerinde, Grok og Mario, de grinagtige klovne, Trampo og Lino, de eminente akrobater og cirkusdirektøren hr Loyal. Mens Pavlov og Tricky Jack får tiden til at gå med at file lænker over og bliver fanget igen, bliver Ratata og Douglas de to nye klovne Grok og Mario i Cirkus Zampano. Pavlov løser den gordiske knude og inviterer Cirkus Zampano indenfor i fængslet. Direktøren er ikke begejstret for Pavlovs påfund, men det bliver værre for først dukker obersten op og så kommer der uanmeldt inspektion.
Men det ender godt og Douglas bliver en verdenskendt klovn.

Ratata spiser alt og bider folk. Direktøren vil gøre alt for at holde på sit job. Obersten er en stivstikker af værste skuffe. Fangerne vil bare gerne flygte. Klicheerne hober sig op i voldsom grad, men det er faktisk fornøjeligt fortalt.

USA, Det vilde vesten, ca 1880
I fængslet er det endnu en gang blevet den første i måneden og der kommer uanmeldt besøg af en nidkær inspektør, der mener at fængselshunden Ratata spiser for meget. Han forsøger at tage madskålen væk og bliver prompte overfaldet af hunden. Fangevogteren Pavlov med ansvar for hunden bliver ked af det, da inspektørens indberetning nogle dage senere udvirker at Ratata bliver forflyttet til Alcatraz fængslet. Som erstatning får fængslet hundeagent Wolf og en farlig fange Clyde Powder. Det spænder ikke godt af, for Wolf er vant til at holde justits på alle måder. Fangerne må arbejde den normerede tid med at slå skærver og med den fart bliver fængslet snart nødt til at købe flere sten og det går ud over budgettet.
I Alcatraz bider Ratata direktøren, men han har en håndprotese af jern, så det virker ikke så godt. Næste offer er den fangevogter, der dirigerer fangernes skærveknusning. Ratata bliver sat til at vogte et hold fanger, men giver sig i stedet til at grave et hul eller måske en hel tunnel? Fangerne slår deres vogter ned og følger efter Ratata til udenfor muren. Det sætter direktøren dog en stopper for. Almindelig vagthund duer Ratata heller ikke som, for den spiser af dynamitten og får fangevogteren til at tabe sin tændte lygte ned i resten. Kabummm!
Det udløser en straf, nemlig anbringelse i sikringscellen (hvor Tony Parker allerede sidder). Tony er en del af makkerparret Tony & Clyde og den anden halvdel sidder jo som bekendt nu i Ratata's gamle fængsel.
Sikringscellen er omgivet af en vandgrav med krokodiller i og det koster vagtnr 253/27 livet at forsøge at få Ratata med over den smalle bro. Den anden vagt fuldfører opgaven, men fængselsdirektøren begynder at spekulere på at slippe af med Ratata. I det andet fængsel har den anden fængselsdirektør det på samme måde med Wolf.
Ratata graver hul i gulvet i sikringscellen og det udnytter Tony til at få ram på vagt 491/100 og flygte. Direktøren opdager det dog, men kan ikke forhindre det. I det andet fængsel organiserer fængselsdirektøren en fangeflugt for at få Wolf forflyttet, men Wolf er snedigere end som så. Selv direktørens kæreste, Gladys, kan ikke komme ind i fængslet, for det ville jo være mod reglementet.
Alcatraz direktøren forfølger Tony Parker ved at bruge Ratata som sporhund. Det ender galt og direktøren er ved at blive ristet, mens Ratata bliver til chow-chow i karry i Chinatown. Direktørens undergivne Jawohl redder ham, selv om direktøren bliver ved at uddele disciplinærstraffe til alt og alle, der forsøger at hjælpe ham. Ratata fører dem i ring i en række livsfarlige kløfter og bjerge. Jawohl minder om at Tony nok er på vej til fængslet, hvor Clyde er. Direktøren napper en hestevogn, som han tror han selv har bestilt, men det er den nidkære inspektørs.
Nu er scenen sat til at Alcatraz-direktøren kan ankomme, kort før inspektøren. Og da denne kommer, bliver han overfaldet af Wolf, for det har Pavlov trænet hunden til. Mens inspektøren bliver lappet sammen, dukker Tony op forklædt som fangevogter, men det gennemskuer Alcatraz-direktøren jo nemt. Til gengæld har den nidkære inspektør nu en masse anklagepunkter mod Alcatraz-direktøren.
Han og Jawohl trækker sig tilbage og alt bliver som det var før. Bortset fra at Tony og Clyde nu 'bevogtes' af den meget vagtsomme hund, Ratata.

Det er jo en del af genren, at vi skal ende ved udgangspunktet. så det er svært at klage over. En roadmovie af type Ud og hjem igen.

Mouais, vraiment pas drôle comme BD. Des gags qui n’en sont pas, une histoire poussive qui n’a pas commencé quand on arrive à la fin. Vraiment, rien de bien amusant à se mettre sous la dent. Je me rends compte que je ne suis pas une grande fan de Lucky Luke (pourtant, la figure du cow-boy tendre sous sa carapace de solitaire aurait tout pour plaire à mon p’tit cœur de midinette cachée derrière ses lunettes intello), mais cet album atteint vraiment un sommet en terme de vacuité, tant pis, d’autres bd plus amusantes, plus drôles, plus n’importe quoi mais en tout cas moins vides m’attendent.

USA, Det vilde vesten, 1860
Pony-ekspressen bliver etableret af en William H. Russel, der mener at han kan skaffe post fra Sakramento til Saint Joseph på 10 dage. Strækningen er på 2961 kilometer. Lucky Luke melder sig under fanerne. Jernbanefolkene er for en gangs skyld skurkene, for de vil hellere have penge til en udbygning af tognettet mellem Californien og Missouri. Pacific Railways overlader sabotagen til en Ted Ballast, der er stationschef i Sacramento.
Her optræder også Lulu Carabin, der ser opslagene om ponyekspressen ovenover sin egen plakat. Ponyekspressen foretrækker forældreløse erfarne ryttere under 18 år.
Rideegenskaberne testes af Jolly Jumper. Først dumper den alle med et brag og efter at Luke har klaget over det, så lader den alle bestå.
Første hold bliver Wild Bill, Charley Cliff, Johnny Fry, Nick Wilson og William Cody. Hestene bliver trænet af Jolly Jumper. Jernbanefolkene driller dem undervejs, men træningen skrider fremad i nogenlunde planlagt tempo.
Russels kone, Imelda, laver en poncho med lommer til posten og den virker fint, når der skal skiftes heste i hurtigt tempo. Rytterne lærer at bruge signalhorn og er i det hele taget klar til tiden,
Kontoret begynder at tage mod breve og pakker, også forsigtig post, hvilket mest består i at Imelda ikke stempler det hårdt. En af beskederne er mundtlig, nemlig et kys til John Allison fra hans Cynthia, for han kan ikke læse og hun kan ikke skrive.
Lucky Luke rider første tur fra Sacramento og tager sig et bad, da han har afleveret til næste rytter. Desværre begynder der at flyde breve ned ad floden, for næste rytter Charley Cliff var en snydepels ansat af Pacific Railways.
Luke og Jolly tager derfor også andet stræk. På næste stræk har Ballast forsøgt at pudse indianerne - Fladfødderne - på ponyekspressens rytter, men det går ikke.
Så forsøger de med en falsk besked om at Daltons er flygtet. Næste forsøg er Lulu Carabin og hendes Luletter, men dem undgår Luke også behændigt.
Ved vejs ende venter en lidt slukøret Russel, for tiden er overskredet, tror han. I praksis er der en time og femogfyrre minutters tidsforskel mellem start og slut, så Luke har kun brugt 9 dage, 22 timer, 21 minutter og 30 sekunder.
Morsom historie, men igen er handlingen jo bare en road-movie

USA, 1880
Den europæiske teaterstjerne Sarah Bernhardt tager på turne i USA. Lucky Luke bliver af præsident Rutherford specielt udpeget til at sørge for hendes sikkerhed, for mange mener at hun truer hele nationens moral. Det inkluderer sågar præsidentens hustru.
Hun deklamerer 'En vase, hvor jernurten dør, thi vasen revnede en dag. En let berøring af solglimt var nok til at skabe en sprække...', da hun den 27. oktober 1880 ankommer til New York.
Næste stop er Boston og undervejs bliver Sarahs togvogn saboteret. Det bliver afværget af Lucky Luke, men det er alligevel bekymrende.
I Boston får hun foræret en kæmpehval. Det er smart, for nogen fjerner kokkens forråd inden de tager fra Boston, men så kan de jo spise hval. Det giver nogle af dem nældefeber og det hjælper ikke at en mirakelolie, de køber, viser sig at være hvalolie. Hvalen bliver solgt i næste by og almindelig proviant købt for pengene. Via Detroit går turneen videre til St. Louis, hvor toget bliver sprængt i luften. De kommer alligevel videre til Memphis med en floddamper, River Queen. Undervejs på turneen eksperimenterer den medbragte bager med forskellige kageopskrifter. De når til Memphis, men den stakkels kaptajn må se sin floddamper synke, mens de går i land. Næste stop er Stonebroke City, hvortil de kommer med nogle vogne som en korsetfabrikant har lånt dem. Først om morgenen opdager de at vognene er klistret til med korsetreklamer. Endnu værre er det at deres engagement er i en saloon og ejeren har en flok syngepiger engageret allerede, så han river kontrakten i stykker. Sarah og syngepigernes leder Pamela Podium ryger i totterne på hinanden, men det løses i mindelighed, og Sarahs manager Jarret engagerer Pamela til at optræde i Paris.
Næste rejseetape er i indianerterritorie og det går selvfølgelig galt.
Ved marterpælen kan Lucky Luke dog afsløre hvem der står bag sabotagen undervejs. Det er præsidentens kone, der har forklædt sig som mand under navnet George og har forsøgt at spolere det hele, fordi hun var jaloux på Sarah.
Præsidenten og indianerne indgår en fredskontrakt, Sarah kan fuldføre sin turne, bageren kan få solgt den kage han har kreeret undervejs og Lucky Luke får et signeret foto til afskedsgave.

Udmærket album, men handlingen er jo bare en road-movie. Rutherford Birchard Hayes (4 oktober 1822 - 17 januar 1893) var præsident i USA fra 1877 til 1881. Sarah Bernhardt (23 oktober 1844 - 26 marts 1923) var en fransk skuespillerinde og kagen kan stadig fås.

USA, Det vilde vesten, ca 1865
Horace P. Greely er født ind i en familie af avisudgivere og på sin 18 års fødselsdag drager han ud for at grundlægge sit eget bladimperium. Det er farligt at skrive sandheden, så Lucky Luke møder Horace på et tidspunkt, hvor Horace og hans trykpresse er blevet smidt i den lokale flod. Hans Washinton Imperial nr 3 bliver reddet op og han fortsætter med at interviewe togrøvere, togpassagerer som Buffalo Bill og sætter sit op som avismand i Dead End City.
Han skriver upopulære sandheder om saloonens drikkevarer og de handlendes avancer og snart kan oplaget sættes op til 35.
Grønthandleren, bedemanden og saloonejeren synes ikke det er sjovt og saboterer avisens papirforsyning. Luke hjælper og næste oplag er trykt på bagsiden af tiloversblevne efterlysningsplakater. Det fortsætter, så Luke kigger nærmere på papirleverandøren Jack. Denne havner i fængslet, da Luke opdager at han selv stikker ild til papiret. Jake stikker ild på arresten og flygter. Næste sabotagemål er tryksværten, men så bliver avisen da bare trykt med stærk kaffe.
De tre bagmænd forsøger at piske en folkestemning op, men Luke holder en modtale, der virker efter hensigten.
I stedet stifter de en ny avis "Epitaph", der skal være et gravskrift over Daily Star.
I starten går "Epitaph" dårligt, men så sætter de prisen ned til 0 kr. En gratisavis er født. Men journalistikken er ikke god, så Daily Star vinder terrænnet tilbage. Epitaph-folkene begår indbrud og ødelægger Daily Stars trykpresse. Som gengæld sætter Daily Star deres avisbud Pipo til at lære dagens avis udenad og aflevere den til abonnenterne mundtligt. Som modgengæld kidnapper Epitaph-folkene Pipo og får Jack til at lægge en bombe ved Daily Star. Det opdager Lucky Luke og så må de jo prøve at udrydde ham. Det går ikke godt og de må vandre i fængsel.
Pipo bliver befriet og betror at han nu selv vil skrive og under sit rigtige navn Jack London.

Ganske morsom historie og alle aviser må jo være startet i det små.

USA, Det vilde Vesten, ca 1880
Dalton-brødrene, Joe, Jack, William og Averell sidder i fængsel, da de får brev fra deres mor om at sheriffen Samuel Parker skal giftes i Hadley City, den 30 juni, hvilket er om to dage. Hun har også sendt en kage med en indbagt fil. Kagen er bedre end filen til at raspe tremmerne over. Bedemanden Bones har udsmykket kirken med sorte tæpper og kranse med indskriften Elsket og Savnet. Musikken tager den lokale barpianist sig af, men det udløser slagsmål blandt kirkegængerne.
Adeline Mary Augusta Blossom og Samuel Orson Murphy Parker er lige midt i ceremonien, da nyheden kommer om at Daltons er på vej. Parker vil selv tage affære, selv om Luke tilbyder at ordne sagen. Parker er dog ikke meget værd uden briller på og faktisk heller ikke med brillerne på.
Daltons dukker op og Luke skal til at anholde dem, da det bliver klart at Parker har pillet ved Lukes revolvere for ikke at få unfair hjælp. Modigt, men dumt.
Parker bliver taget til fange og Daltons er tæt på at hænge ham, da Luke kommer til og redder ham. Parker bliver ved at putte løse patroner i Lukes revolvere og det er lige ved at gå galt. Luke overgiver sig dog til Joe og beder om at blive skudt med sin egen revolver, hvilket ønske Joe prompte opfylder. Luke bliver lagt i kiste og Jolly Jumper følger med og nynner I'm a poor lonesome horse.
Men det er jo bare fup og Luke forklæder sig som bedemand og låner køretøjet. Han redder Parker igen, igen selv om denne påstår at han har styr på det.
Daltons bliver fanget og kommer med til brylluppet.
Parker nedlægger hvervet som sherif og Daltons vandrer tilbage i fængsel.
Det har Averell det udmærket med, for dagens ret er stuvede bønner.

Udmærket tegneserie som er planket fra en af westernklassikerne.

USA, Klondike, 1896.
G. W. Carmack finder guld i ødemarken. Byen Dawson skyder op på få uger og nogle få har heldet med sig. En af dem er butleren Jasper, kendt fra albummet "Grønskollingen". Lucky Luke og Waldo Badminton tager afsted for at finde ham, da han i flere uger ikke har givet lyd. De krydser Chilkoot passet til hest (Jolly Jumper) og støder undervejs på Jack London. En mountie forsøger gentagne gange at få dem til at vende om, men det har de ikke tænkt sig. I Dawson er en hest en sjældenhed, men Lucky Luke vil ikke sælge. Foruden mountien forsøger en lokal skurk, Soapy Smith, at få dem til at holde op med at lede efter Jasper, men de fortsætter selvfølgelig.
Soapie overmander dem faktisk og det ser sort ud men Luke lader som om han finder guld i den grav, han lige er blevet truet til at grave til sig selv. Luke sætter en fælde for Soapy ved at lade ham stjæle en sæk guld. Sækken indeholder i stedet et stinkdyr.
Luke arresterer Soapie og afslører også at Soapie's telegraflinie ender blindt. En lokal syngepige Matie Silks har bortført Jasper, men han kommer fri igen og ender med at gifte sig med Silks, som tror hun gifter sig til en guldmine, men det viser sig faktisk at være hendes lod, som Jasper har fundet guld på, så deres hvedebrødsdage starter lidt højrøstet.

Udmærket historie, som der for en gangs skyld er lidt kød på.

Indeholder "Claude Guylouis: Den fordømte ranch", "X. Fauche, J. Léturgie: Mennesket spår, men ...", "Claude Guylouis: Statuen", "X. Fauche, J. Léturgie: Vandvejen".

"Claude Guylouis: Den fordømte ranch" handler om byen Whitney, der bliver ramt af oliens forbandelse og en gammeljomfru Miss Bluemarket forlader byen af hensyn til hendes "tre små", dvs tre bisonokser. I Smithville opsøger hun ejendomsmægleren Chris Lee (der ligner Christopher Lee en hel del) og køber Bates Ranch, hvilket får bartjeneren (der ligner Alfred Hitchcock) til at blive forskrækket for den har et dårligt ry. Lucky Luke opklarer at ranchens dårlige ry skyldes at Chris Lee (som har en storvildtjæger ven, der ligner Groucho Marx), har installeret kunstige spøgelseseffekter for at skræmme folk væk, så han kan sælge ejendommen gentagne gange.
"X. Fauche, J. Léturgie: Mennesket spår, men ..." handler om en falsk spåkone, Madam Irma, der ikke engang er af hunkøn. "Hun" forsøger at narre bankens penge fra bankdirektøren, men Lucky Luke sætter en stopper for den ide.
"Claude Guylouis: Statuen" handler om etellerandet med statuer af Lucky Luke, Jolly Jumper og præsidenterne. En meget ringe historie.
"X. Fauche, J. Léturgie: Vandvejen" handler om kanaler til at fragte tømmer på. Lucky Luke hjælper opfinderen og får fængslet et par skurke.

Bagatelagtige bagateller.

USA, Det vilde vesten, ca 1850
Den gamle mand Mortimer er på farten sammen med en lille dreng, Lucky Kid. Mortimer er guldgraver og på jagt efter en flod med en lyserød bæver med store ører, for en indianer har fortalt ham at der er masser af guld der. Mortimer finder floden og giver sig til at lede efter guld. Imens bliver Lucky Kid bortført af en tørstig indianer. Han bliver optaget i Rappe Skralde's familie og fosterbror til Pilsure Pindsvin.
Lucky Kid forsøger at slippe væk, men Rappe Skralde er god til at passe på. Vha en bjørn kommer han dog fri og på vej væk bliver han gode venner med en lille hest, som er god til at springe.
De havner i en skovhuggerlejr og Lucky Kid bliver "egern". Foderet er pemmikan ligesom ved Oglala-indianerne, så han flygter videre hvilket desværre fører ham tilbage til Rappe Skralde.
En kavallerioberst, Costner, hjælper ægteparret Kennedy, der har fået deres to børn bortført. Fru Kennedy har et klaver med fra New Zealand.
Deres to piger bliver også adopteret af Rappe Skralde som Nysende Spidsmus og Drivvåde Mozart.
Da kavalleriet kommer for at hente børnene, får de Rappe Skralde med i købet.
Det er der ingen, der er tjent med, så Pilsure Pindsvin, Lucky Kid og Rappe Skralde stikker af for ikke at blive "genforenet" med nogen.
Rappe Skralde viser sig dog at kunne spille Bach's fugaer som en engel, når ingen ser det.
Lucky Kid kommer tilbage til Mortimer, der dårligt har lagt mærke til at han var væk, men nok til at Lucky Kid har øvet sig med hans seksløber. Det giver en endefuld, så Lucky Kid går ved siden af Jolly Jumper, da Mortimer rider ud i solnedgangen syngende "I'm a poor lonesome cowboy and a long way from hooome".

Makkerparrer Yannick le Pennetier og Didier Conrad bruger her pseudonymet Pearce.

Super godt fundet på!

Spoon & White is a comic book series about two policemen, Mickey Spoon and Donald White, in New York. Spoon is a trigger-happy Clint Eastwood fan and White is a gawky descendant of the passengers of Mayflower. Again, they foul up an arrest, the suspect dies accidentally, and they are suspended. They both end up stalking Courtney Balconi who is about to interview a serial killer. Things don't go quite as expected, and Spoon found next to a brutally slain woman. He arrested and jailed as the Ogre of Bronx.

Jean Létugie and Yann are satirizing the popular American serial killer myths. The story involves a pursue of escaped felons, criminal psychologists, state marshalls, references to movies and a trail of corpses. The art of Simon Léturgie is just awesome.½

Spoon & White is a comic book series about two policemen, Mickey Spoon and Donald White, in New York. Spoon is a trigger-happy Clint Eastwood fan and White is a gawky descendant of the passengers of Mayflower. They pursue a voyerist who accidentally falls off from a building and dies. Their boss sends sends them to vacation. Both Spoon and White end up in a resort in Florida where the voluptuous reporter Courtney Balconi is covering a meeting of a strange cult. A group of terrorists then take all the guests as hostages, and unpredictable bloodbath ensues.

Requiem pour dingos is the first Spoon & White novel in the series. The story is a parody American crime/hostage movies and TV series, and it is quite funny at times. Similarly, the drawing style of Simon Léturgie is all about exaggeration and suits the story perfectly. In fact, it is the art that draws me to Spoon & White.½

Spoon & White is a comic book series about two policemen, Mickey Spoon and Donald White, in New York. Spoon is a trigger-happy Clint Eastwood fan and White is a gawky descendant of the passengers of Mayflower. Together they are a disaster. Manhattan Kaputt starts with the duo killing their lead witness. Then, they are forced to co-operate with CIA to apprehend a terrorist threatening to blow up Manhattan. The terrorist is holding TV announcer Courtney Balconi, the shared object of desire of the two policemen, as a hostage.

The story consists of lightly veiled parody of American way of life, television shows, and Jack Bauer, and is quite funny as such. The art is a delicious combination of cartoony style and gruesome violence.½

Une des premières BD d'Heroic Fantasy, destinée à la jeunesse, servie par des scénarios simples, classiques et efficaces, et un dessin clair et agréable.

Je n'ai pas les tous derniers tomes, et apparemment la série s'essouffle un peu, c'est dommage, parce qu'elle était vraiment novatrice à ses débuts (1982, La Quête de l'Oiseau du Temps n'existait pas encore, c'est dire).

En tout cas si vous aimez le genre et cherchez un premier cadeau pour le petit frère/neveu en pré-ado, c'est une très bonne série pour cet âge là.

Cat

Une des premières BD d'Heroic Fantasy, destinée à la jeunesse, servie par des scénarios simples, classiques et efficaces, et un dessin clair et agréable.

Je n'ai pas les tous derniers tomes, et apparemment la série s'essouffle un peu, c'est dommage, parce qu'elle était vraiment novatrice à ses débuts (1982, La Quête de l'Oiseau du Temps n'existait pas encore, c'est dire).

En tout cas si vous aimez le genre et cherchez un premier cadeau pour le petit frère/neveu en pré-ado, c'est une très bonne série pour cet âge là.

Cat

Une des premières BD d'Heroic Fantasy, destinée à la jeunesse, servie par des scénarios simples, classiques et efficaces, et un dessin clair et agréable.

Je n'ai pas les tous derniers tomes, et apparemment la série s'essouffle un peu, c'est dommage, parce qu'elle était vraiment novatrice à ses débuts (1982, La Quête de l'Oiseau du Temps n'existait pas encore, c'est dire).

En tout cas si vous aimez le genre et cherchez un premier cadeau pour le petit frère/neveu en pré-ado, c'est une très bonne série pour cet âge là.

Cat

Une des premières BD d'Heroic Fantasy, destinée à la jeunesse, servie par des scénarios simples, classiques et efficaces, et un dessin clair et agréable.

Je n'ai pas les tous derniers tomes, et apparemment la série s'essouffle un peu, c'est dommage, parce qu'elle était vraiment novatrice à ses débuts (1982, La Quête de l'Oiseau du Temps n'existait pas encore, c'est dire).

En tout cas si vous aimez le genre et cherchez un premier cadeau pour le petit frère/neveu en pré-ado, c'est une très bonne série pour cet âge là.

Cat

Une des premières BD d'Heroic Fantasy, destinée à la jeunesse, servie par des scénarios simples, classiques et efficaces, et un dessin clair et agréable.

Je n'ai pas les tous derniers tomes, et apparemment la série s'essouffle un peu, c'est dommage, parce qu'elle était vraiment novatrice à ses débuts (1982, La Quête de l'Oiseau du Temps n'existait pas encore, c'est dire).

En tout cas si vous aimez le genre et cherchez un premier cadeau pour le petit frère/neveu en pré-ado, c'est une très bonne série pour cet âge là.

Cat

Une des premières BD d'Heroic Fantasy, destinée à la jeunesse, servie par des scénarios simples, classiques et efficaces, et un dessin clair et agréable.

Je n'ai pas les tous derniers tomes, et apparemment la série s'essouffle un peu, c'est dommage, parce qu'elle était vraiment novatrice à ses débuts (1982, La Quête de l'Oiseau du Temps n'existait pas encore, c'est dire).

En tout cas si vous aimez le genre et cherchez un premier cadeau pour le petit frère/neveu en pré-ado, c'est une très bonne série pour cet âge là.

Cat