François RabelaisRezensionen

Have an antique copy, Bibliophilist Society copy, approximately 1937 based on previous owner’s note

Indeholder "Oversætterens Indledning", "Hr. François Rabelais' Forord til den femte Bog om Pantagruels heltemodige Gerninger og Ord", "I. Hvorledes Pantagruel ankom til Klokkeøen og om den Støj, vi hørte der", "II. Hvorledes Klokkeøen var blevet beboet af Siticinerne, der var blevet til Fugle", "III. Hvorledes der paa Klokkeøen kun er én Pavegal", "IV. Hvorledes Fuglene paa Klokkeøen alle var Trækfugle", "V. Hvorledes Riddergalerne er stumme paa Klokkeøen", "VI. Hvorledes Fuglene mæskes paa Klokkeøen", "VII. Hvorledes Panurge fortæller Mester Editus Fabelen om Hesten og Æslet", "VIII. Hvorledes vi med stor Møje fik Pavegalen at se", "IX. Hvorledes vi gik i Land paa Jernøen", "X. Hvorledes Pantagruel kom til Øen Cassade", "XI. Hvorledes vi sejlede forbi Øen le Guichet, hvor Gripomenus, de laadne Kattes Ærkehertug, boede", "XII. Hvorledes Gripomenus fremsatte en Gaade", "XIII. Hvorledes Panurge løser Gripomenus' Gaade", "XIV. Hvorledes de laadne Katte lever af Bestikkelse", "XV. Hvorledes Broder Johan af Hakkemadsordenen taler om at udrydde de laadne Katte", "XVI. Hvorledes Pantagruel kom til Adefternes Ø, Folkene med de lange krogede Fingre, og om de frygtelige Æventyr og Uhyrer, han mødte dér", "XVII. Hvorledes vi passerede 'Videre', og hvorledes Panurge nær var blevet dræbt", "XVIII. Hvorledes vores Skib strandede, og vi blev hjulpet af nogle Rejsende fra Kvintessensens Land", "XIX. Hvorledes vi naaede til Kvintessensens Kongerige, hvis Dronning ogsaa kaldes Entelechia", "XX. Hvorledes Kvintessensen helbrede Sygdommene ved Sange", "XXI. Hvorledes Dronningen tilbragte Tiden efter Middag", "XXII. Hvorledes Kvintessensens Embedsmænd øvede sig paa forskellig Vis, og hvorledes Dronningen beholdt os mellem sine Abstraktører", "XXIII. Hvorledes Dronningen blev opvartet ved Aftensmaaltidet, og hvorledes hun spiste", "XXIV. Hvorledes der i Dronningens Nærværelse blev holdt et lystigt Bal i Form af en Turnering", "XXV. Hvorledes de toogtredive Personer paa Brættet kæmper mod hinanden", "XXVI. Hvorledes vi gik i Land paa Øen, Odos, hvor Vejene gaar", "XXVII. Hvorledes vi kom til Træskoøen og Nynnebrødrenes Orden", "XXVIII. Hvorledes Panurge, da han udspurgte en af Nynnebrødrene, fik lutter Enstavelsord til Svar", "XXIX. Hvorledes Epistemon udtaler sit Mishag med Fasten", "XXX. Hvorledes vi kom til Atlaskes-Landet", "XXXI. Hvorledes vi i Atlaskes-Landet saa Folkesladder, der holdt Vidneskole", "XXXII. Hvorledes vi fik Lygteland i Sigte", "XXXIII. Hvorledes vi gik i Land i Lichnobiernes Havn og betraadte Lygteland", "XXXIV. Hvorledes vi naaede til Flaskens Orakel", "XXXV. Hvorledes vi steg ned i Jorden for at komme ind i Flaskens Tempel, og hvorfor Chinon er den første By i Verden", "XXXVI. Hvorledes vi gik ned ad de tetradiske Trin og om Panurges Angst", "XXXVII. Hvorledes Tempelporten aabnede sig af sig selv paa vidunderlig Vis", "XXXVIII. Hvorledes Templets Flisegulv var lavet af en vidunderlig Mosaik", "XXXIX. Hvorledes det Slag, Bacchus vandt over Inderne, var fremstillet paa Templets Mosaik", "XL. Hvorledes Bacchus' Sammenstød med Inderne og hans Angreb paa dem var fremstillet i Mosaiken", "XLI. Hvorledes Templet var oplyst af en vidunderlig Lampe", "XLII. Hvorledes Præstinden Bacbuc, viste os et fantastisk Springvand i Templet", "XLIII. Hvorledes Bacbuc udstyrede Panurge, for at han kunde modtage Flaskens Ord", "XLIV. Hvorledes Præstinden Bacbuc fremstillede Panurge for den guddommelige Flaske", "XLV. Hvorledes Bacbuc fortolker Flaskens Ord", "XLVI. Hvorledes Panurge og de andre rimede i poetisk Raseri", "XLVII. Hvorledes vi tog Afsked fra Bacbuc og forlod Flaskens Orakel", "Noter".

Den femte bog i rækken er klart den svageste. Skal Panurge giftes eller ej? Tjah, det kommer til at fylde en hel bog.

Indeholder "Oversætterens Forord til Fjerde Bog", "Til den berømmelige Fyrste og min højagtede Herre Kardinal Odet af Chatillon", "Forfatterens Forord", "I. Hvorledes Pantagruel stod ud paa det aabne Hav for at besøge den guddommelige Bacbucs Orakel", "II. Hvorledes Pantagruel paa Øen Medamothi købte flere pæne Ting", "III. Hvorledes Pantagruel modtog et Brev fra sin Fader Gargantua og om den mærkelige Maade, hvorpaa man meget hurtigt kan høre Nyt fra fremmede og fjerne Lande", "IV. Hvorledes Pantagruel skriver til sin Fader Gargantua og sender ham flere skønne og sjældne Ting", "V. Hvorledes Pantagruel mødte et Skib med Rejsende, der kom tilbage fra 'Lygteland'", "VI. Hvorledes Panurge, efter at Striden var bilagt, handlede med Dingdong om et af hans Faar", "VII. Fortsættelse af Panurges og Dingdongs Købmandsskab", "VIII. Hvorledes Panurge bevirkede, at baade Købmanden og Faarene druknede i Havet", "IX. Hvorledes Pantagruel naaede til Øen Ennasin, og de mærkelige Slægtsskabsforhold der", "X. Hvorledes Pantagruel stod ind til Øen Cheli, hvor Sankt Panigon var Konge", "XI. Hvorfor Munkene gaar i Køkkenet", "XII. Hvorledes Pantagruel kom til Procuralandet og Chikanørernes mærkelige Liv", "XIII. Hvorledes den naadige Hr. Basché rose sine Folk efter Mester François Villons Mønster", "XIV. Fortsættelse af Beretningen om Chikanørerne, der fik Prygl i Baschés Hus", "XV. Hvorledes Chikanørerne fornyer de gamle Bryllupsskikke", "XVI. Hvorledes Broder Johan prøvede Chikanørernes Natur", "XVII. Hvorledes Pantagruel kom til Øerne Thobu og Bohu og om Bringuenarilles, Vindmølleslugerens sælsomme Død", "XVIII. Hvorledes Pantagruel slap fra en vældig Storm paa Havet", "XIX. Hvorledes Panurge og Broder Johan teede sig under Stormen", "XX. Hvorledes Søfolkene opgiver Skibene, da Stormen er paa det højeste", "XXI. Stormen vedbliver. En kort Ordstrid om Testamenter, oprettede paa Havet", "XXII. Stormen er forbi", "XXIII. Hvorledes Panurge optraadte som den gode Arbejdskammerat, - da Stormen var ovre", "XXIV. Hvorledes Broder Johan erklærer, at Panurge var bange uden Grund under Uvejret", "XXV. Hvorledes Pantagruel efter Stormen gik i Land paa Makræonernes Ø", "XXVI. Hvorledes den brave Macrobus fortæller Pantagruel om Heroernes Bolig og Hedengang", "XXVII. Pantagruels Betragtninger om heroiske Sjæles Hedengang, og de rædselsvækkende Undere, der gik forud for den bortgangne Naadigherre af Langeys Død", "XXVIII. Pantagruel fortæller en sørgelig Historie om Heroernes Hedengang", "XXIX. Hvorledes Pantagruel kom til Øen Tapinois, hvor Kong Fastespiser herskede", "XXX. Xenomanes gennemgaar og skildrer Fastespiser anatomisk", "XXXI. De udvendige Dele af Fastespiser og deres Anatomi", "XXXII. Fortsættelse af Skildringen af Fastespisers Udseende og Væremaade", "XXXIII. Hvorledes Pantagruel opdagede en uhyre Hvalfisk i Nærheden af 'den vilde Ø'", "XXXIV. Hvorledes Pantagruel nedlægger den frygtelige Hval", "XXXV. Hvorledes Pantagruel gaar i Land paa 'den vilde Ø', Pølsernes gamle Borg", "XXXVI. Hvorledes de vilde Pølser lagde Baghold mod Pantagruel", "XXXVII. Hvorledes Pantagruel sendte Bud efter Feltherrerne Pølsesluger og Pølsehakker tilligemed en betydningsfuld tale om Egennavne, Stednavne og Personnavne", "XXXVIII. Hvorledes Pølserne ikke er at foragte blandt Mennesker", "XXXIX. Hvorledes Broder Johan forener sig med Kokkene for at bekæmpe Pølserne", "XL. Hvorledes Broder Johan rejste 'Soen', og de tapre Kokke, der var indelukket deri", "XLI. Hvorledes Broder Johan brækkede Pølserne ved Knæene", "XLII. Hvorledes Pantagruel parlamenterede med Nipleseth, Pølsernes Dronning", "XLIII. Hvorledes Pantagruel gik i Land paa Øen 'Ruach'", "XLIV. Hvorledes lille Regn slaar stærke Vinde ned", "XLV. Hvorledes Pantagruel kom til Papifiniernes Ø", "XLVI. Hvorledes den lille Djævel blev narret af en Bonde fra Papifinien", "XLVII. Hvorledes Djævelen blev narret af en gammel Kone fra Papifinien", "XLVIII. Hvorledes Pantagruel gaar i Land paa Papimanernes Ø", "XLIX. Hvorledes Homenas, Papimanernes Biskop, viste os de fra Himlen nedstegne Dekretaler", "L. Hvorledes Homenas viste os en pavelig Ærketype", "LI. Bordpassiar under Middagsmaaltidet. Lovtale over Dekretalerne", "LII. Fortsættelse af de Mirakler, der opstaar ved Dekretalerne", "LIII. Hvorledes Frankrigs Guld lumskeligt blev draget til Rom", "LIV. Hvorledes Homenas gav Pantagruel nogle Pærer af god kristen Oprindelse", "LV. Hvorledes Pantagruel paa det aabne Hav hørte forskellige optøede Ord", "LVI. Hvorledes Pantagruel i den frosne Tale fandt visse løjerlige Ord", "LVII. Hvorledes Pantagruel tog ind i Messer Gasters Bolig, den første Kunstnernes Mester i Verden", "LVIII. Hvorledes Pantagruel ved den geniale Mesters Hof udtalte sit Had til Engastrimytherne og Gastrolatrerne", "LIX. Om den latterlige Statue, der kaldes Manducus, og hvorledes og hvad Gastrolatrerne ofrer til deres Gud, den almægtige Bug", "LX. Hvorledes Gastrolatrerne ofrede til deres Gud paa de indskudte Fastedage", "LXI. Hvorledes Gaster opfandt Midler til at faa Korn og til at bevare det", "LXII. Hvorledes Gaster opfandt en Kunst og et Middel til ikke at blive saaret eller ramt af Kanonskud", "LXIII. Hvorledes Pantagruel slumrede i Nærheden af Øen Chaneph, og de Spørgsmaal, der rejste sig for ham, da han vaagnede", "LXIV. Hvorledes Pantagruel ikke svarede paa de fremsatte Spørgsmaal", "LXV. Hvorledes Pantagruel fordriver Tiden med sine Husfolk", "LXVI. Hvorledes Muserne i Nærheden af Øen Ganabin paa Pantagruels Bud blev saluteret", "LXVII. Hvorledes Panurge bemøgede sig af bare Rædsel og antog den store Kat Rodilardus for en Djævleunge".

???

Indeholder "Indledning", "Forfatterens Fortale", "I. Pantagruel fører en Koloni af Utopiere til Dipsodien", "II. Hvorledes Panurge blev gjort til Slotsherre paa Salmigondin i Dipsodien, og hvorledes han opaad sit Korn paa Roden", "III. Hvorledes Panurge priser Skyldnerne og Laantagerne", "IV. Fortsættelse af Panurges Tale, hvori han priser Udlaanere og Skyldnere", "V. Hvorledes Panurge afskyer Skyldnere og Udlaanere", "VI. Hvorfor de nygifte Mænd var fritaget for at gaa i Krig", "VII. Hvorledes Panurge havde en Loppe i Øret, og hvorledes han afstod fra at bære sin prægtige Buksesplit", "VIII. Hvorledes Buksesplitten anses for at være den vigtigste Del af Krigsudrustningen", "IX. Hvorledes Panurge søger Raad hos Pantagruel for at få at vide, om han bør gifte sig", "X. Hvorledes Pantagruel viser Panurge, hvor vanskeligt det er at give Raad i Ægteskabsspørgsmaal og i den Hensigt peger paa visse Skæbner hos Homér og Virgil", "XI. Hvorledes Pantagruel viser, at Orakelsprog ved Terningekast er ulovlige", "XII. Hvorledes Pantagruel ved det Vergilianske Røgorakel udgransker, hvordan Panurges Ægteskab vil blive", "XIII. Hvorledes Pantagruel raader Panurge til at søge sit fremtidige Ægteskabs gode eller onde Lykke bestemt ved Drømme", "XIV. Panurges Drøm og dens Fortolkning", "XV. Panurges Undskyldning for og Forklaring af Munkemysteriet med saltet Oksekød", "XVI. Hvorledes Pantagruel raader Panurge til at henvende sig til en Sibylle fra Panzoust", "XVII. Hvorledes Panurge taler med Sibyllen i Panzoust", "XVIII. Hvorledes Pantagruel og Panurge fortolker Sibyllens Vers paa forskellig Vis", "XIX. Hvorledes Pantagruel priser de stummes Raad", "XX. Hvorledes Gedenæse svarer Panurge med Tegn", "XXI. Hvorledes Panurge henter Raad hos en gammel fransk Digter ved navn Raminagrobis", "XXII. Panurges Forsvar for Tiggerbrødrenes Orden", "XXIII. Panurge mener, at de bør vende tilbage til Raminagrobis", "XXIV. Hvorledes Panurge søger Raad hos Epistemon", "XXV. Hvorledes Panurge raadfører sig med Hr. Trippa", "XXVI. Hvorledes Panurge søger Raad hos Broder Johan af Hakkemadsordenen", "XXVII. Hvorledes Broder Johan giver Panurge lystige Raad", "XXVIII. Hvorledes Broder Johan trøster Panurge i hans Frygt for at blive Hanrej", "XXIX. Hvorledes Pantagruel tilkalder en Theolog, en Læge, en Retslærd og en Filosof for at hjælpe Panurge i hans Forlegenhed", "XXX. Hvorledes Theologen Hippothadæus giver Panurge Raad i hans Ægteskabsanliggende", "XXXI. Lægen Rondibilis' Raad til Panurge", "XXXII. Hvorledes Rondibilis forklarer, at det at være Hanrej naturligt hører med til Ægteskabet", "XXXIII. Hvorledes Rondibilis giver et Middel mod at blive Hanrej", "XXXIV. Hvorledes Kvinder i Almindelighed higer efter det, der er forbudt", "XXXV. Hvorledes Filosofen Trouillogan taler om Ægteskabets Vanskelighed", "XXXVI. Fortsættelse af den ephektiske og pyrrhonianske Filosof Trouillogans Svar", "XXXVII. Hvorledes Pantagruel raader Panurge til at søge Raad hos en Nar", "XXXVIII. Hvorledes Pantagruel og Panurge berømmer Naren Triboulet", "XXXIX. Hvorledes Pantagruel overværer Dommeren Bridoyes Domsafsigelse, da han afgjorde Processen ved Terningekast", "XL. Hvorledes Bridoye forklarer Grunden til, at han nøje undersøger de Processer, som han dog afgør ved Terningekast", "XLI. Bridoye fortæller Historien om Forligsmægleren", "XLII. Hvorledes Processer opstaar, og hvorledes de naar til Fuldendelse", "XLIII. Hvorledes Pantagruel undskylder Bridoye og hans Maade at afsige Domme paa ved Terningekast", "XLIV. Pantagruel fortæller en Historie om menneskelige Dommes Usikkerhed", "XLV. Hvorledes Pantagruel søger Raad hos Triboulet", "XLVI. Hvorledes Pantagruel og Panurge fortolker Triboulets Ord forskelligt", "XLVII. Hvorledes Pantagruel og Panurge beslutter at søge den guddommelige Flaskes Orakel", "XLVIII. Hvorledes Gargantua paaviser, at det ikke kan være Børnene tilladt at gifte sig uden deres Forældres Vidende og Samtykke", "XLIX. Hvorledes Pantagruel gjorde sine Forberedelser til at staa ud paa Havet, og om den Urt, der kaldes Pantagruelion", "L. Hvorledes den berømte Pantagruelion tilberedes", "LI. Hvorfor Planten kaldes Pantagruelion og om dens vidunderlige Egenskaber", "LII. Hvorledes en vis Slags Pantagruelion ikke kan fortæres af Ilden".

???

Indeholder "Oversætterens Forord", "Forfatterens Fortale", "I. Om den store Pantagruels Oprindelse og hans Slægts Ælde", "II. Om den saare frygtede Pantagruels Fødsel", "III. Hvorledes Gargantua sørgede over sin Kone Badebec", "VI. Hvorledes Pantagruel mødte en Mand fra Limoges, der forvanskede det franske Sprog", "VII. Hvorledes Pantagruel kom til Paris og om de smukke Bøger i Sankt-Victor-Biblioteket", "VIII. Hvorledes Pantagruel, mens han var i Paris, fik Brev fra sin Fader Gargantua, og dette Brevs Indhold", "IX. Hvorledes Pantagruel traf Panurge, hvem han elskede hele sit Liv", "X. Hvorledes Pantagruel dømte i en vidunderlig dunkel og vanskelig Sag paa saa retfærdig Vis, at hans Dom blev kaldet saare beundringsværdig", "XI. Hvorledes de høje Herrer de Baisecul og de Humevesne førte deres Sag for Pantagruel uden Advokater", "XII. Hvorledes den naadige Hr. de Humevesne førte sit Forsvar for Dommeren Pantagruel", "XIII. Pantagruels Kendelse i de to Herrers Tvistemaal", "XIV. Panurge fortæller, hvorledes han slap ud af Tyrkernes Hænder", "XV. Panurge fortæller om en hel ny Maade at bygge Paris' Mure paa", "XVI. Panurges Sæder og Kaar", "XVII. Hvorledes Panurge vandt Syndsforladelse og giftede gamle Koner bort, samt om de Processer, han førte i Paris", "XVIII. Hvorledes en stor engelsk Lord vilde disputere mod Pantagruel, og hvorledes han blev besejret af Panurge", "XIX. Hvorledes Panurge gjorde Englænderne til Skamme og disputerede ved Tegn", "XX. Hvorledes Thaumaste fortæller om Panurges fremragende Egenskaber og Lærdom", "XXI. Hvorledes Panurge blev forelsket i en fornem Dame i Paris", "XXII. Hvorledes Panurge spillede Pariserdamen et Puds, der ikke blev til hendes Fordel", "XXIII. Hvorledes Pantagruel rejste fra Paris, da han høret at Dipsoderne (de Tørstige) havde gjort Indfald i Amauroternes Land, og Grunden til at Milene er saa smaa i Frankrig", "XXIV. Et Brev, som et Bud bragte Pantagruel fra en Dame i Paris, og Forklaring paa et Ord, der stod som Indskrift i en Guldring", "XXV. Hvorledes Panurge, Carpalim, Eustenes og Epistemon, Pantagruels Følgesvende, paa snedig Vis gjordet det af med 600 Riddere", "XXVI. Hvorledes Pantagruel og hans Vaabenfæller var lede og kede af at spise salt Oksekød, og hvorledes Carpalim gik paa Jagt for at faa Vildt", "XXVII. Hvorledes Pantagruel rejste en Trofæ til Minde om sine Folks Bedrift og Panurge en anden til Minde om Harerne, og hvorledes Pantagruel med sine Fjærte avlede de smaa Mænd og med sine Vinde de smaa Kvinder. Og hvorledes Pantagruel brækkede en stor Stok over to Glas", "XXVII. Hvorledes Pantagruel paa en højst besynderlig Maade vandt Sejr over Dipsoderne og Kæmperne", "XXIX. Hvorledes Pantagruel slog de tre Hundrede Kæmper i Kampestensrustning samt deres Hærfører Varulv", "XXX. Hvorledes Epistemon, som havde faaet Hovedet skaaret af, snildelig blev helbredet af Panurge samt Historier om Djævle og Fordømte", "XXXI. Hvorledes Pantagruel trængte ind i Amauroternes By, og hvorledes Panurge giftede Kong Anarchos bort og lod ham raabe med grøn Sovs", "XXXII. Hvorledes Pantagruel med sin Tunge dækkede en hel Armé, og hvad Forfatteren saa i hans Mund", "XXXIII. Hvorledes Pantagruel blev syg, og hvorledes han blev kureret", "XXXIV. Slutningen af nærværende Bog og Forfatterens Undskyldning".

Forfatteren er født ca 1494, dvs lidt efter Martin Luther. Gargantua er en overdrivelsesroman, hvor folk æder, drikker, skider og pisser i et væk. Ret underholdende. I 1532 udgiver han Pantagruel under pseudonymet Mester Alcofribas Nasier. Senere kommer bogen om Gargantua som en prequel og efter at Rabelais er død kommer den fjerde bog om Pantagruel. Af fortællekronologiske grunde har man så anbragt Gargantua som bog 1 og de fire om Pantagruel efterfølgende.

Indeholder "Introduktion - Jesper Ewald", "Til Læseren", "Forfatterens Fortale", "Det første Kapitel. Som omhandler Gargantuas Herkomst og ærværdige Afstamning", "Det andet Kapitel. Vrøvl og Fornuft, fundet i et Bygningsværk fra Antiken", "Det tredie Kapitel. Hvorledes Gargantuas Moder bar ham elleve Maaneder i sin Mave", "Det fjerde Kapitel. Hvorledes Gargamelle, mens hun var svanger med Gargantua, spiste enorme Mængder af Kallun", "Det femte Kapitel. Drik og Snak", "Det sjette Kapitel. Hvorledes Gargantua kommer til Verden paa en højst besynderlig Maade", "Det syvende Kapitel. Hvorledes Gargantua fik Navn og hvordan han havde det med de vaade Varer", "Det ottende Kapitel. Om Gargantuas Garderobe", "Det niende Kapitel. Mere om Gargantuas Garderobe og Farver", "Det tiende Kapitel. Om Betydningen af de hvide og den blaa Farve", "Det elvte Kapitel. Om Gargantuas Opvækst", "Det tolvte Kapitel. Om Gargantuas Legeheste", "Det trettende Kapitel. Hvordan Grandgousier maatte beundre den Snildhed, Gargantua lagde for Dagen, naar han tørrede sig bagi", "Det fjortende Kapitel. Om hvordan Gargantua blev undervist i Latin af en Teolog", "Det femtende Kapitel. Hvordan Gargantua blev undervist af andre Pædagoger", "Det sekstende Kapitel. Hvordan Gargantua blev sendt til Paris. Om den vældige Hoppe, som han red paa, og om hvordan Hoppen tilintetgjorde Oksebremserne i Beauce", "Det syttende Kapitel. Hvordan Gargantua gav Pariserne Velkomst, og hvordan han tog de store Klokker fra Nôtre Dame", "Det attende Kapitel. Hvordan Janotus de Bragmardo blev udsendt for at faa Gargantua til at udlevere de store Klokker", "Det nittende Kapitel. Den Tale, som Mester Janotus de Bragmardo holdt for Gargantua for at faa Klokkerne tilbage", "Det tyvende Kapitel. Hvordan Teologen gik med sit Klæde, og hvordan han kom i Strid med de andre Sorbonne-Folk", "Det enogtyvende Kapitel. Hvordan Gargantua teede sig og aad udfra sine tidligere lærde Læreres Anvisninger", "Det toogtyvende Kapitel. Gargantuas Adspredelser", "Det treogtyvende Kapitel. Hvordan Ponocrates underviste Gargantua, saa han ikke spildte en eneste Time paa Dagen", "Det fireogtyvende Kapitel. Hvordan Gargantua fordrev Tiden i Regnvejr", "Det femogtyvende Kapitel. Hvorledes der opstod Strid mellem Kagebagerne i Lerné og Folket i Gargantuas Hjemland, hvilket førte til store Krige", "Det seksogtyvende Kapitel. Hvordan Lernés Indbyggere, paa deres Konge Picrocholes Befaling, angreb Grandgousiers intetanende Hyrder", "Det syvogtyvende Kapitel. Hvordan en Munk i Seuillé Klostret frelste Klostrets Vingaard fra Fjendens Hærgen", "Det otteogtyvende Kapitel. Hvordan Picrochole tog la Roche Clermault med Storm og om den Sorg, det var for Grandgousier at maatte gaa i Krigen", "Det niogtyvende Kapitel. Hvad der stod i Brevet, som Grandgousier skrev til Gargantua", "Det tredivte Kapitel. Hvordan Ulrich Gallet blev sendt til Picrochole", "Det enogtredivte Kapitel. Hvordan Grandgousier prøvede paa at købe Fred ved at give Kagerne tilbage", "Det toogtredivte Kapitel. Hvordan nogle af Picrocholes Raadgivere bragte ham i stor Fare ved deres taabelige Raad", "Det treogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua forlod Staden Paris for at komme sit Land til Undsætning, og om hvordan Gymnaste mødte Fjenden", "Det fireogtredivte Kapitel. Hvordan Gymnaste behændigt dræbte Kaptajn Tripet og andre af Picrocholes Mænd", "Det femogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua nedrev Slottet ved Vedé Vadestedet, og hvordan de kom over Vadestedet", "Det seksogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua redte Kanonkugler ud af Haaret med en Tættekam", "Det syvogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua spiste seks Pilgrimme i Salat", "Det otteogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua beværtede Munken og om hvor skønt han talte ved Bordet", "Det niogtredivte Kapitel. Hvorfor Munke er ildesete i godt Selskab, og hvorfor nogle har større Næse end andre", "Det fyrretyvende Kapitel. Hvordan Munken fik Gargantua til at sove, og hvad han mente om Bønner og Breviar", "Det enogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Munken satte Mod i sine Fæller, og hvordan han blev hængt i et Træ", "Det toogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Picrocholes Fortrop mødte Gargantua, og hvordan Munken dræbte Kaptajn Forlader og derpaa blev taget til Fange af Fjenden", "Det treogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Munken blev sine Vogtere kvit, og hvordan Picrocholes Krigere led Nederlag", "Det fireogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Munken kom med Pilgrimmene, og den kønne Tale, som Grandgousier holdt for dem", "Det femogfyrretyvende Kapitel. Om hvor humant Grandgousier behandlede Fangen Touquedillon", "Det seksogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Grandgousier samlede sine Legioner, og hvordan Touquedillon dræbte Hastiveau og derefter selv blev dræbt paa Picrocholes Bud", "Det syvogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Gargantua anfaldt Picrochole i la Roche Clermault og slog bemeldte Picrocholes Hær", "Det otteogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Picrochole led meget ondt paa Flugten, og hvad Gargantua foretog sig efter Slaget", "Det niogfyrretyvende Kapitel. Hvordan de sejrende Gargantuister blev belønnede efter Slaget", "Det halvtredsindstyvende Kapitel. Hvordan Gargantua lod Theleme Klostret bygge til Munken", "Det enoghalvtredsindstyvende Kapitel. Hvordan Thelemiternes Kloster blev bygget og udstyret", "Det tooghalvtredsindstyvende Kapitel. Hvordan Thelemiternes Bolig var indrettet, og hvordan Munke og Nonner gik klædte", "Det treoghalvtredsindstyvende Kapitel. Den Gaade, som blev fundet, da man lagde Theleme Klostrets Grundvold".

Forfatteren er født ca 1494, dvs lidt efter Martin Luther. Gargantua er en overdrivelsesroman, hvor folk æder, drikker, skider og pisser i et væk. Ret underholdende. I 1532 udgiver han Pantagruel under pseudonymet Mester Alcofribas Nasier. Senere kommer bogen om Gargantua som en prequel og efter at Rabelais er død kommer den fjerde bog om Pantagruel. Af fortællekronologiske grunde har man så anbragt Gargantua som bog 1 og de fire om Pantagruel efterfølgende og forfatteren kan jo ikke protestere eller skrive nye bind. I forordet beordres man nærmest til at drikke forfatterens skål. God ide!

Indeholder "Introduktion - Torben Brostrøm", "Forfatterens Fortale", "I. Om Gargantuas Slægt og dens Ælde", "II. Urimeligt Galimatias (fundet i et Oldtids Bygningsværk)", "III. Hvorledes Gargantua blev baaret i elleve Maaneder i sin Moders Liv", "IV. Hvorledes Gargamelle, da hun gik svanger, aad et Overmaal af Kallun", "V. Drukkenboltenes Passiar", "VI. Hvorledes Gargantua kom til Verden paa en højst besynderlig Maade", "VII. Hvorledes Gargantua fik sit Navn, og hvorledes han labbede Vin i sig", "VIII. Hvorledes Gargantua gik klædt", "IX. Gargantuas farver og liberi", "X. Hvad Farverne hvidt og blaat betegner", "XI. Om Gargantuas Opvækst", "XII. Om Gargantuas Træheste", "XIII. Hvordan Grandgousier lærte sin Søns vidunderlige Begavelse at kende i Anledning af Opfindelsen af en Klud til at tørr sig i Rumpen med", "XIV. Hvorledes Gargantua lærte Latin af en Sofist", "XV. Hvorledes Gargantua blev betroet til andre Skolemestre", "XVI. Hvorledes Gargantua blev sendt til Paris, og om den uhyre Hoppe, han red paa, og hvorledes den gjorde det af med Oksebremserne i La Brenne", "XVII. Hvorledes Gargantua betalte sin Velkomst til Paris, og hvorledes han bortførte de store Klokker fra Notre Dame", "XVIII. Hvorledes Janotus de Bragmardo blev sendt ud for at faa de store Klokker tilbage af Gargantua", "XIX. Magister de Bragmardos højtidelige Tale, som han holdt den til Gargantua for at faa Klokkerne tilbage", "XX. Hvorledes Sofisten tog sit Klæde med sig, og hvorledes han fik en Proces med de andre Magistre", "XXI. Gargantuas Studier efter hans sofistiske Læreres Regler", "XXII. Gargantuas Lege", "XXIII. Hvorledes Gargantua af Ponocrates blev oplært i saadan Tugt, at han ikke spildte en Time af Dagen", "XXIV. Hvorledes Gargantua tilbragte Tiden i Regnvejr", "XXV. Hvorledes der opstod en skarp Ordstrid mellem Hvedekagebagerne fra Lerné og Gargantuas Folk, hvilket gav Anledning til store Krige", "XXVI. Hvorledes Indbyggerne i Lerné efter Ordre fra deres Konge, Picrochole, angreb og overrumplede Grandgousiers Hyrder", "XXVII. Hvorledes en Munk i Seuillé frelste Klostrets Have fra Fjendernes Plyndring", "XXVIII. Hvorledes Picrochole tog la Roche Clermauld med Storm. Og om den Sorg og Afsky, Grandgousier følte ved at føre Krig", "XXIX. Indholdet af det Brev, Grandgousier skrev til Gargantua", "XXX. Hvorledes Ulrich Gallet blev sendt til Picrochole", "XXXI. Gallets Tale til Picrochole", "XXXII. Hvorledes Grandgousier tilbageleverede Hvedekagerne for at tilkøbe sig Fred", "XXXIII. Hvorledes nogle af Picrocholes Raadgivere ved et overilet Raad bragte ham i den største Fare", "XXXIV. Hvorledes Gargantua forlod Paris, og hvorledes Gymnaste mødte Fjenderne", "XXXV. Hvorledes Gymnaste ved sin Smidighed dræbte Tripet og andre af Picrocholes Mænd", "XXXVI. Hvorledes Gargantua nedbrød Slottet ved Veda-Vadestedet, og hvorledes de kom over det", "XXXVII. Hvorledes Gargantua kæmmede Kanonkuglerne af sit Haar", "XXXVIII. Hvorledes Gargantua spiste seks Pilgrimme i Salat", "XXXIX. Hvorledes Munken blev fejret af Gargantua, og de smukke Taler, han holdt ved Aftensbordet", "XL. Hvorfor Munkene skyes af Verden, og hvorfor nogle har en større Næse end andre", "XLI. Hvorledes Munken fik Gargantua til at sove og om hans Bønner og Bønnebog", "XLII. Hvorledes Munken indgyder sine Kammerater Mod, og hvorledes han blev hængende i et Træ", "XLIII. Hvorledes Gargantua mødte Picrocholes Spejdertrop, og hvorledes Munken dræbte Kaptajn Tyravant og selv blev taget til Fange af Fjenden", "XLIV. Hvorledes Munken skilte sig af med sine Vogtere, og hvorledes Picrocholes Spejdertrop blev nedhugget", "XLV. Hvorledes Munken tog Pilgrimmene med sig og de gode Ord, Grandgousier sagde til dem", "XLVI. Hvor menneskekærligt Grandgousier behandlede sin Fange Praleper", "XLVII. Hvorledes Grandgousier sammenkaldte sine Legioner, og hvorledes Praleper dræbte Hastiveau og derefter blev henrettet paa Picrocholes Befaling", "XLVIII. Hvorledes Gargantua angreb Picrochole i Le Roche-Clermauld og gjorde det af med hele hans Hær", "XLIX. Hvorledes Picrochole paa Flugten blev ramt af Ulykken, og hvad Gargantua gjorde efter Slaget", "L. Gargantuas Tale til de besejrede", "LI. Hvorledes de sejrrige Gargantuister blev belønnet efter Slaget", "LII. Hvorledes Gargantua lod bygge Abbediet Thelema til Munken", "LIII. Hvorledes Thelemiternes Abbedi blev bygget og udstyret", "LIV. Indskrift paa Thelemas store Port", "LV. Hvorledes Thelemiternes Bolig var indrettet", "LVI. Hvorledes Munkene og Nonnerne i Thelema gik iklædt", "LVII. Hvorledes Thelemiterne indrettede deres Levevis", "LVIII. Spaadomsgaade".

Forfatteren er født ca 1494, dvs lidt efter Martin Luther. Gargantua er en overdrivelsesroman, hvor folk æder, drikker, skider og pisser i et væk. Ret underholdende. I 1532 udgiver han Pantagruel under pseudonymet Mester Alcofribas Nasier. Senere kommer bogen om Gargantua som en prequel og efter at Rabelais er død kommer den fjerde bog om Pantagruel. Af fortællekronologiske grunde har man så anbragt Gargantua som bog 1 og de fire om Pantagruel efterfølgende og forfatteren kan jo ikke protestere eller skrive nye bind. I forordet beordres man nærmest til at drikke forfatterens skål. God ide!

De to oversættelser af Gargantua, jeg har, supplerer hinanden fint. Fx er Praleper et fransk navn i den anden oversættelse.

I think anyone who loved Tristram Shandy will at least like this book, which comes from a similar place of joy and chaos and learned ... well, *stuff.*

If you *hate* books like Tristram Shandy, well, you probably won't like this. And I probably won't like you. :^) Oh well.

The translation and notes by the improbably-named Screech are very, very good. Top class.

A derék Pantagruel hősi cselekedeteinek és mondásainak
HARMADKÖNYVE
(móriczos változat)

PANURGOSZ: Urambátyám, én mögházasodnék.
PANTAGRUEL: Ne tegye kend, mer mögcsalja az asszon.
PANURGOSZ: De pedig!
PANTAGRUEL: Akkó szakadjék mög kend.

(Valahogy így. Csak sokkal több szóban. Rabelais első két könyvének hősei most visszatérnek, hogy egy alacsonyabb költségvetésű történetben szórakoztassák a nagyérdeműt. Ezúttal jóval kevesebb a pajzán kaland és a világot átszelő utazás – jobbára csak a mélyen férficentrikus filozofikus eszmecsere marad. Az igazi főszereplő ezúttal Panurgosz, aki elhatározza, hogy nőt veszen magához, de előtte kikéri nagybecsű patrónusa, Pantagruel véleményét, aki ebben a könyvben nem testi erejét, sokkal inkább bölcsességét villogtatja. Pantagruel nem támogatja az ötletet, megjósolván, hogy a hölgyemény szarvakkal ajándékozza majd meg Panurgoszt, ráadásul alighanem el is agyabugyálja – de az érintett sutba vágja a jó tanácsot, és továbbra is ragaszkodik elképzeléséhez. Innentől kezdve újra és újra azt látjuk, hogy Panurgosz a legkülönbözőbb orákulumokhoz fordul útbaigazításért, bölcshöz és bolondhoz, orvoshoz és filozófushoz, tudáshoz és varázslathoz, vagy egyszerűen csak a hatoldalú kockához, akik mind csalfa asszonyt ígérnek neki – de hősünknek egyre vadabb kacskaringókkal mindig sikerül úgy magyarázni az eredményt, hogy az az ő előfeltételezéseit támassza alá. Hogy aztán az egész retorikai salto mortale meglepetésszerű hajóútba – és bosszantó függővégbe* – torkolljon a végén. Tanmese ez az ostobáról, aki nem képes döntéseiért vállalni a felelősséget, ezért tanácsot kér – de ha nem szája íze szerint való a tanács, akkor vissza az egész. Ráadásul mindez olyan hajmeresztő okoskodásokkal teletűzdelt tündéri szófosással előadva, hogy attól az ember legszívesebben a falnak menne – ez a stíl gúnyos koppintás a korabeli Sorbonne szőrözőinek és zabhegyezőinek az orrára, akik felsőbb parancsra még a feketéről is bebizonyítanák, hogy fehér, de legalábbis törtszürke. Persze e szatirikus koppintástól a párizsi egyetemet még nem szippantotta be akkoriban az önnön oktondisága által képzett fekete lyuk, de annyi azért elmondható, hogy amíg Rabelais neve azóta is közszájon forog, a Sorbonne teológusainak névsorát 1543-ból alighanem csak pár szent őrült tudná akár csak részben is felsorolni. És ez is valami – az irodalom kis diadala az emberi butaság felett.)

* Apropos függővég. Remélem, Csordás Gábor már elkezdte fordítani a negyedkönyvet, mert különben!

Possibly the jolliest books ever written.

Tough one to review it doesn't really have a proper story it wanders around touching on pretty much every social subject you can imagine. I seriously wonder how much of it i'm actually GETTING. The version i read had no annotations, that coupled with the age, the fact its a translation and the humor which rarely dates well, i doubt i'm really absorbing more than 65% of the original text.
Its crass toilet humor is probably the highlight of the work as it's so strange to see in something this old and it's so basic that transcends time.
The last two books are the most 'Gulliver' like. Book 3 is the weak link being one longggggg joke which can be a bit of a slog to get through.
You'll need patience to read this as Rabelais's style is quite long-winded. Overall its interesting enough, i still prefer it to Don Quixote but not quite sure why people go nuts over it.

I'm done done done with this book and couldn't be more excited. It's like reading one of those teenage boy comedies... the humor is all about bodily functions and (classic though it may be) it doesn't contribute much to the quality of my life. I get why those old maids in The Music Man were so stubborn about it... and I don't get why they changed the song in the newest version (the alterers obviously never read it).

Hopefully, never again will I read this.

This whole series is stuffed with references to ancient greece, ancient rome, references to the bible, medieval history and philosophy, and i mean caked with so many classical references while being so verbosely fancy and grotesque at the same time, that if you'd get rid of them you could probably read these five books all in one sitting. Critics love to take a dump on Ready Player One for namedropping 80s and 90s pop culture brands and references, but still consider Pantagruel a literary masterpiece because it was written by a white man some five centuries ago, whatever floats their boat, but I'll never get their point.
And yes, I am well-versed in classical culture and history, but still found Pantagruel an insufferably tedious read. My favorite scenes and the only ones that I deem as worth remembering were Panurge's sign debate and some passages in Gargantua, but that's all there's to it, these works are extremely outdated and unsuitable for a modern audience, also the repetitive poop and pee and ass jokes weren't funny, at all.

Gargantua And Pantagruel, spread across 5 books, depicts the lives of two giants seeking true knowledge of themselves, and of the world. They encounter and befriend memorable acquaintances, fight wars and journey to mystical lands. It's hilariously deranged and absurd, but yet very serious and encompassing of life and of society itself in some aspects. This makes Gargantua and Pantagruel relatable till today, despite its age.

There's allusions to Greek myths, laws, medical definitions, to his multilingual talents employed in punning and in the naming of the characters, and also to the philosophers and writers of his time. In addition, coarse, bawdy jokes and satire are woven into these tales, which may be distasteful for those who prefer their reading to be more refined. These range from bodily excrescences, laws, his intense dislike for some of the ruling Catholic authorities, superstition, the sexual organs and the upper classes, to name a few.

This was a painfully hefty read, owing to the medieval origins of the books - but still hugely enjoyable to the end.

Tout Ce Qui Existe De Ses Oeuvres: Gargantua Pantagruel Pantagrueline Prognostication Almanachs Schiomacie Lettres Opuscules Pieces Attribuees A Rabelais.par Louis Moland

Francês muito difícil. Não percebi quase nada. Por isso desisti ao fim de poucas páginas.

Francês muito difícil. Não percebi quase nada, por isso desisti na página 126.

> Gallica : https://gallica.bnf.fr/ark:/12148/bpt6k5623684p/f122.item

I picked up the edition illustrated by Gustave Doré specifically for the art, but the book's pretty neat.

Cette édition conserve la langue ancienne tout en révisant l’orthographe. Bien pratique le dictionnaire sur liseuse.
La lecture est agréable bien que tout de même ardue

M.2.2

AG-4

Vanha suomennos. Luin tätä ennen uudemman suomennoksen esiosasta, ja siihen verrattuna tämä oli kyllä vähän kömpelö eikä jaksanut enää innostaa. Kirjan loppuosa oli jo melkoista pakkopullaa, ja oli helpotus kääntää viimeinen sivu esille. Tällaisten satiirien pitäisi mielestäni ymmärtää lopettaa ajoissa.

This is a sweeping epic that is so entertaining and unpredictable that it will carry you along for the ride at a brisk pace. Although it is not perfect, and there are changes of pace and interest throughout, the overall story is very fulfilling and allows one to truly get into the wonder and aspects of the story. Personally, I preferred the 1st, 2nd, and 4th book- but the others still have their charms and good points as well.

4.25 stars- well worth the read for anyone interested in classics, epics, grand comedies, and French literature!

3 v.