Henry Sørensen

Forfatteren, der både har stået for tekst og tegninger, er tydeligvis inspireret af T.S. Eliots digt The Wasteland. Der citeres flere gange fra det, og hele albummet afspejler en dyb grundtone af tabt sammenhæng og civilisation i opløsning. Det efterlader først og fremmest en følelse af forvirring, dog med et lille lys i mørket, men hvad der egentlig foregår er svært at afkode.

Hovedpersonen Hyde bevæger sig søgende rundt i et dystert landskab. Der er noget med et parlament, der er blevet sprængt i luften, som han måske, måske ikke har været involveret i. Der er billeder af engleskulpturer, der står tavse, trøstende og måske også lidt truende i sidernes margin. Der er mødet med prostituerede, som han tilbringer en nat med. Og så er der den mystiske frelserskikkelse Maria, som han møder i en kirke. Bogen slutter trods alt med en smule håb i form af forholdet til Maria.

Albummet er i sort/hvid – men med mere sort end hvid på siderne. Ofte flyder konturerne ud, og personerne er tegnet med et minimum af følelser i deres ansigter. Den dunkle stemning afspejler tekstens opbrudte fortabthed, og Hydes følelse af forvirring bliver også læserens følelse af forvirring.

Jeg holder af dystre fortællinger, men her blev mørket og uklarhederne for meget. Jeg sidder mest af alt tilbage med en følelse, og det har måske også været Sørensens intention, men for mig er det ikke nok til at gøre Grænseland til en god bog.… (mehr)