Frankrig, Paris, ca 1970
En kvinde på 43 bor med sine tre børn, Gregoire på 18, Charlotte på snart 16 og Dorothé på snart 14 i en fire-værelsers lejlighed i Paris. Hun er gift, men manden Jean-Pierre bor i USA. Så familien rejser en del frem og tilbage. I lejligheden er der ingen låste døre, så børnenes venner og bekendte kommer og går i et væk, så nogle gange er de både ti og tyve. Kvinden er den eneste voksne i lejligheden.
Charlotte hænger ud med en klike, Clamart-kliken, af rige folks flotte og dumme drenge. Men de er alt for fine til at komme i lejligheden.
En af Charlottes veninder, Francoise, som også kun er 16 bliver gravid og får en abort i London uden at forældrene ved det. Fortælleren betragter de unge uden at dømme. En af dem, Lakdar, har været narkoman, men er stoppet. Alene for hans skyld vil hun aldrig låse døren for der skal være et varmt og tørt sted at kunne få ly. Alle de unge kommer fra splittede eller sammenbragte eller helt smuldrede familier. De får fællesskab gennem musikken. Også når de er i udlandet. Nogle akkorder på en guitar og der er kontakt. Jean-Francois er pusher og ryger i fængsel for 300 gram hash. En Sophie dukker op. Hun er stukket af hjemmefra, men hun fortæller ikke at det faktisk er politiet hun er stukket af fra, så fortælleren er lige ved at komme alvorligt i klemme. Det er dog ingenting i forhold til at Jean-Pierre engang i Montreal kom til at stikke ild på lejligheden og sig selv. Men historien om hende og Jean-Pierre må vente til en anden bog.
En Bertrand er faktisk en god tegner, men han tror ikke på sig selv, så han søger ikke jobs.

??? ( )