Denne fine graphic novel hentede jeg for nogle dage siden nede i tegneseriehimlen, Fantask. Forfatter, Henrik List var der, og to af de tre tegnere sad også klar, Pedro Lopes og Jørgen Bitsch. Den 3. mand, den fraværende tegner, Søren Glosimodt Mosdal, var hjemme i Finland, men tilstedeværende nok til på forhånd at have signeret i min bog.
List skriver: "Til Tonny med de bedste pisserende-hilsener. Henrik List. Fantask 9/4-2016"
Lopes tegner en mand med briller og cigaret (mig?) og skriver "Til Tonny. Fra Pedro"
Bitsch tegner en yndig kvinde med cigaret og dutter i håret, og skriver "TIL TONNY. FRA BITSCH"
Mosdal havde på forhånd signeret, jeg tror der står "Søren".
De flinke fyre gav sig god tid til at snakke og skrive og tegne. Fin oplevelse.

Selve bogen: Tilbage i 2001 udgav Henrik List novellesamlingen Pussyland. Den blev genudsendt i revideret version i 2009.
Denne 2016-udgave, en dansk graphic novel i tre dele, er blevet til ved at de tre tegneseriekunstnere har fortolket hver deres nyskrevne manuskript.

Første del: PUSSYLAND, har Søren G. Mosdal illustreret. Det unge danske par er i New York City. Det er 1987, det er i området nær 8th Avenue og 42nd Street. I dag primært et teaterområde, dengang Red Light District. Ludere og lommetyve, peep shows og narkomaner. Nysgerrige turister. Den unge mand forlader sin sovende kvinde på hotellet, og bevæger sig ud i natten. En blanding af fantasi, drømme og virkelighed mikses til et fantastisk trip ned - og ind i - Pussyland. Vores ven møder en meget sort dame, oplever at klappen går ned, har på den ene side en enorm lyst til mere, og på den anden side også et behov for at holde sig på måtten. Efter en natlig odyssé vender han tilbage til kvinden sin oppe på hotelværelset. Mere skal ikke nævnes her.

Anden del, MIG & MICKEY, er tegnet af Pedro Lopes og farvelagt af Matt Webb. Igen er vi i USA, nu i 1989 og Miami. I tiden lige efter Miami Vice og lige inden turistbølgen ramte land. En ung, dansk mand er på journalistopgave i Miami. Det kniber lidt med opgaven, så det er let at ende på en bar. Et sted der ejes og drives af Mickey. Tidligere filmstjerne, nu mafiastyret barejer. Efternavn Rourke. Gennem det sydfloridanske natteliv, bøssebarer, nyrige, ukrainske modeller, styrer den forhippede danske journalist rundt. Snart er der noget til næsen, og ligesom et møde med Mickey ser realistisk ud, rækker skæbnen alligevel tunge.

Tredje og sidste del, 76 LANDE OG 17 MOTELLER, er tegnet af Jørgen Bitsch. Nogenlunde midt på Route 66, Albuquerque, New Mexico, 1993. Dansk mand lander i et skod-motel - men kun for nogle dage. En farverig motelejer og en lokal, nok mindreårig glædespige sætter kolorit og knald på det ellers trøstesløse miljø. Pigen, Cherry - eller bare Genevieve venter på sin kæreste (han sidder inde, men flygter snart). En nat får den danske mand besøg af den unge dame.

Bogen er hurtigt læst. Desværre. Det er fine sager. Høj kvalitet. Må man foreslå at flere af novellerne får et grafisk liv? Alle tre historier fungerer, og de danner selvfølgelig også et forløb og et mønster. De tre tegnere har heldigvis hver deres udtryksform. Jeg holder af alle tre stilarter, men mest den sidste, Jørgen Bitschs fortolkning - og værk, er ikke for stort et ord. Hans detaljerigdom med landskabet, bygningerne, bilerne, den lille (smækre lækre) luder, sexscenerne og hendes efterladte signatur, et blodigt bind, ikke gemt meget af vejen, er meget høj klasse.

Tak for historierne, drenge. Der er både til gården og gaden, til nethinden og bag øret. ( )