Sverige, 1969.
Den svenske justitsminister, kaldet Lillemand, er ret tilfældigt gæst ved fabrikant Adolf Lindberg. Lindberg fylder 80 næste dag, men da man vil gratulere fødselaren med en kage med firs lys i, opdager man at han er død. Forgivet med arsenik.
Der er ti til stede. Ministeren, hans svoger adjunkt Vilhelm Persson, en 17-årig hushjælp Lotta, Lindbergs søster Mommy, hans søn Ejnar, hans svigerdatter Olivia, general Patrick Ygdecrantz, ambassadør Petersén, apoteker Karlander, og krimiforfatter Therese Doolck-Carlsson.
Bo Balderson blander politiske drillerier til højre og venstre ind i sine krimier og nogle af dem er lidt anstrengte/irrelevante på tidsmæssig afstand.
Fabrikanten fik giften gennem en kapsel med sovemedicin. Han havde lige fået en ny flaske med 100 stk, men der er kun 94 tilbage nu. Hvor er resten og hvordan fik morderen ham til at tage kapslen med gift mellem 99 andre?
Ministeren har tidligere været indenrigsminister, men er netop udnævnt til justitsminister og er derfor øverste chef for både politiet og säpo. Og mener sig derfor fuldt ud i stand til at lege opdager.
Bankdirektøren bliver afsløret som kassebedrøver, men ikke nødvendigvis morder. Og både offerets hund og kat bliver også aflivet. Måske er morderen i virkeligheden ude efter at gøre Mommy ondt ved at aflive folk omkring hende?
Men nej, det er Mommy, der har slået både Adolf og husdyrene ihjel og tilsidst sig selv. Motivet er at hun vidste at Ejnar var tæt på at blive afsløret og at det ville være et ødelæggende slag for Adolf.

Meget morsom krimi, med et hip til Maria Lang's Christer Wijk for på side 132 er der en Dieter Lijk, som er chef for rigsmordkommisionen. ( )