Danmark, 1970'erne
En filminstruktør Joachim Jerlang er brændt ud. Han drikker sig fra sans og samling. Konen Berit samler ham op og tørrer bræk op efter ham, men er ved at overveje at skride. Hun tager til Mallorca og imens får han et tilbud om at blive biografdirektør i en by i provinsen. Konen kommer hjem til et tømt parcelhus, men er med på ideen og de har fem gode år der, indtil ejeren skal bruge bygninger til noget andet og siger biografen op. Det kaster instruktøren ud i en ny krise, men hans gamle producer tager ham tilbage under vingerne med en ide til en film.

???
Efter hvert af de 10 kapitler er der et dagbogsblad fra forfatteren selv. Det er lidt samme historie. Og han endte med selv at dø af kræft og druk som 60-årig.

Genren er "Forfattere, der skriver om forfattere, der skriver om ..." Slutordene er "Der er ikke noget, der hedder skyld. Der er kun de praktiske omstændigheder, som ethvert menneske er underlagt, et mønster det ikke selv er herre over." Det er jo undskyldningen for alle skiderikker, der drikker og plager omgivelserne med klynk og jammer! Yrk! ( )

Danmark, 1970'erne
En filminstruktør Joachim Jerlang er brændt ud. Han drikker sig fra sans og samling. Konen Berit samler ham op og tørrer bræk op efter ham, men er ved at overveje at skride. Hun tager til Mallorca og imens får han et tilbud om at blive biografdirektør i en by i provinsen. Konen kommer hjem til et tømt parcelhus, men er med på ideen og de har fem gode år der, indtil ejeren skal bruge bygninger til noget andet og siger biografen op. Det kaster instruktøren ud i en ny krise, men hans gamle producer tager ham tilbage under vingerne med en ide til en film.

???
Efter hvert af de 10 kapitler er der et dagbogsblad fra forfatteren.

Forfattere, der skriver om forfattere, der skriver om ... ( )