StartseiteGruppenForumMehrZeitgeist
Web-Site durchsuchen
Diese Seite verwendet Cookies für unsere Dienste, zur Verbesserung unserer Leistungen, für Analytik und (falls Sie nicht eingeloggt sind) für Werbung. Indem Sie LibraryThing nutzen, erklären Sie dass Sie unsere Nutzungsbedingungen und Datenschutzrichtlinie gelesen und verstanden haben. Die Nutzung unserer Webseite und Dienste unterliegt diesen Richtlinien und Geschäftsbedingungen.

Ergebnisse von Google Books

Auf ein Miniaturbild klicken, um zu Google Books zu gelangen.

Lädt ...

Dangerous Mr Dell

von John Victor Turner

Reihen: Cardby FI (7)

MitgliederRezensionenBeliebtheitDurchschnittliche BewertungDiskussionen
812,174,764 (4)Keine
Kürzlich hinzugefügt vonbog-frb, mikrofrosk, mihaho, bnielsen, bgr01, lyzard, oerjanlb, ari.joki
Keine
Lädt ...

Melde dich bei LibraryThing an um herauszufinden, ob du dieses Buch mögen würdest.

Keine aktuelle Diskussion zu diesem Buch.

England, London, engang i 1920'erne
Indeholder kapitlerne "1. Mr. Dell er farlig", "2. Forretning i farvandet", "3. Mick forfølger et spor", "4. Mere forretning", "5. Huset i Netley Street", "6. Mick opdager noget", "7. Mick får et chok", "8. Det går hedt til", "9. Tredie grad", "10. Rædselens hus", "11. En trist opvågnen", "12. Vanviddets timer", "13. Et opgør", "14. Endnu en sag", "15. Et nyt spor", "16. Spredte styrker", "17. En natlig udflugt", "18. Lidt for spændende", "19. Flugt", "20. 'White Heather's hemmelighed", "21. Endnu en overraskelse", "22. Et lyspunkt", "23. Farvel, mr. Dell".

Indledningsvis følger vi en skuespiller Stanley Myles udsat for pengeafpresning af en kvinde "troskyldige Sadie", en falskmøntner "Fidus"-Wallace der bliver likvideret af Alfie og Peter for at tage for stor en del af kagen. Alle forbrydelser har samme afsender, en mr. Augustus Dell. En rigmand, dåsekødsmillionæren Reuben Small har en ung hustru. Hun bliver kidnappet, angiveligt også af Augustus Dell. En mand dukker op ved detektiverne Cardby og Søn og foreslår dem at de ikke skal tage sagen, hvis Reuben kommer for at få hjælp. Det virker modsat, for Mick Cardby skygger den mand, der kom med beskeden og finder derved ud af at manden kaldes Amerikaner-Ritz og han møder også Sadie. De udveksler diverse gensidige trusler og skilles så igen. Stanley Myles engagerer også Cardbys og så giver Mick sig til at kigge på en af de adresser, som ifølge rygter kontrolleres af mr. Dell. Det er Netley Street 142 og Mick charmer sig ind ved en pige, Maude, der kender portnerparret Terry Hampson og hans kone. Han drikker dem under bordet og får fat i nøglen til nr 142. Han møder et par skumle typer, som han slår ned uden skrupler. Han overhører en samtale mellem Dell, Mabel, Ritz og Sadie, hvoraf det fremgår at Dell ikke havde noget at gøre med bortførelsen af mrs Small, men at han ved hvor hun er. Det er i byen Wendover nær Princes Risborough i et hus, der hedder Melisande. Desuden hører Mick om planer for at skræmme Myles og for at installere lytteudstyr hos Cardby og Søn! Mick "låner" en lastbil og bortfører de to bevidstløse mænd hjem til kontoret og får sin far til at passe på dem.
Så kører Mick ellers om kap med Ritz, Sadie og Red til Wendover, hvor han finder huset og nogle forvirrede folk, der viser sig at være mrs Small og en hovmester Simkins og en Monty Leader, der er mrs Smalls elsker. De forklarer at bortførelsen var fup og arrangeret i desperation over pengeafpresning fra Dells side.
Mens de snakker, er Ritz og Sadie dukket op, har sat tre betjente skakmat med deres egne håndjern og tager under trusler med en revolver Mick med for at give ham en oplevelse for livet ved at præsentere ham for en Wispy Bennett. Mick slipper fri ved at få deres bil til at køre galt og får Ritz og Sadie med på kontoret. Her opdager han at hans far mangler og han giver derefter Ritz en solid gang bank for at få ham til at fortælle hvor Wispy kan findes. Ritz besvimer, men Sadie vil hellere tale end få en lignende omgang, så hun fortæller at Wispy kan findes i Koona, Mavis Road, Clapham. Mick kører direkte dertil og møder en japaner Kurata, Wispy Bennett og en kvinde Io, som tror på Måneguden og har planer for både Mick og hans far. Mick får skudt Wispy i hånden, men til gengæld bliver han fanget og bundet ganske solidt. Hans far er også fanget og bundet med metaltråd og desuden hægtet op med en løkke om halsen. Mick har kun kort tid tilbage at leve i, men han forsøger at udnytte at Io tilsyneladende er sindssyg. Det lykkes og hun hjælper både Mick og faderen med at flygte. Mick får hende anbragt på et hospital med håb om at hun kan hjælpes. Imens trænger han selv ind i huset, hvor han får Wispy slået ned. Kurata begår selvmord. Red Carvil og Pete Mason bliver samlet op af politiet og sat i arresten.
Cardbys er dødtrætte og tager hjem for at sove, dog først efter at have modtaget en mordtrussel fra Dell og have afværget et par attentater. Reuben Small knurrer over at få en regning for at få sin kone hjem, men ingen forklaring. Stanley Myles kommer forbi for at få hjælp, men uden det store held. En ung kvinde Kay Clauston kommer forbi fordi hendes far er videnskabsmand og har opdaget en smart måde til at udskille actinium på. Dell har forsøgt at afpresse ham for at få formlen, men uden held. Men hans assistent er blevet myrdet og der er nu trusler mod Kay. Mick Cardby tager sagen med Clauston og opsporer pigen Mabel Mellor, som giver ham oplysninger mod at få beskyttelse. Hun leder ham til huset "White Heather" og undervejs rekrutterer han en gammel bekendt Andy.
Han læser i avisen at Stanley Myles er blevet dræbt af en jaloux ægtemand, Conway Allison, og senere også at dennes kone mrs Conway Allison har begået selvmord. Mick sniger sig ind i "White Heather" og får slået håndlangerne Izzy og Fatty ud, men Amerikaner-Ritz dukker op det forstår Mick ikke et pluk af. Da Ritz går ud, får Mick befriet Kay Clauston og de to flygter bort fra huset. Ritz opdager dem og forfølger dem selv om de har nappet en båd og er sejlet ud på Themsen. Mick får reddet dem begge i land og får fat på overinspektør Gribble. Politiet møder talstærkt op ved huset og tager de fem håndlangere, som Mick har sat ud af spillet. Imens scorer Dell et par point på at bryde ud af huset, dræbe en politibetjent og forklædt i dennes uniform køre bort i en politibil. Dell har været forklædt som den gamle svagelige og sengeliggende general Wayles, der ejer "White Heather".
Gribble kan fortælle at Ritz og Red lykkedes med at flygte under transport ved at dræbe fangevogteren og hoppe ud af bilen mens den kørte tredive miles i timen. Mick tager tilbage til kontoret for at få en hvil, men her venter en lejemorder, Edward Martin, der dog bliver slået ud af Mick, der også lige afmonterer en dødsfælde, inden han kan sove. Imens dør Edward Martin i fængslet, hvilket er ærgerligt, for han var den eneste, der måske vidste noget mere om Dell.
En høj fyr med brunt hår melder sig med oplysninger. Det er Monty Leader, som selv er blevet afpresset af Dell. Eller rettere det er Monty Leader, der er Dell, og han har dermed lokket de to Cardby'er i en fælde. I stedet for at skyde dem straks, giver han dem en fem minutters forklaring på alle sagerne. Han startede i kompagniskab med Edward Martin og gik så videre selv. Ritz og Red er i sikkerhed, så når nu Mick og hans far er ryddet af vejen, kan Dell starte på en frisk. Han hedder faktisk Augustus Frederick Dell. Det lykkes at overmande Dell, men Mick bliver skudt i brystet. Heldigvis havde han skudsikker vest på.

Skrupskør krimi med et hæsblæsende tempo. ( )
  bnielsen | Jul 30, 2017 |
keine Rezensionen | Rezension hinzufügen

Gehört zur Reihe

Du musst dich einloggen, um "Wissenswertes" zu bearbeiten.
Weitere Hilfe gibt es auf der "Wissenswertes"-Hilfe-Seite.
Gebräuchlichster Titel
Die Informationen stammen von der englischen "Wissenswertes"-Seite. Ändern, um den Eintrag der eigenen Sprache anzupassen.
Originaltitel
Alternative Titel
Ursprüngliches Erscheinungsdatum
Figuren/Charaktere
Wichtige Schauplätze
Wichtige Ereignisse
Zugehörige Filme
Epigraph (Motto/Zitat)
Widmung
Erste Worte
Zitate
Letzte Worte
Hinweis zur Identitätsklärung
Verlagslektoren
Werbezitate von
Originalsprache
Anerkannter DDC/MDS
Anerkannter LCC

Literaturhinweise zu diesem Werk aus externen Quellen.

Wikipedia auf Englisch

Keine

Keine Bibliotheksbeschreibungen gefunden.

Buchbeschreibung
Zusammenfassung in Haiku-Form

Aktuelle Diskussionen

Keine

Beliebte Umschlagbilder

Gespeicherte Links

Bewertung

Durchschnitt: (4)
0.5
1
1.5
2
2.5
3
3.5
4 2
4.5
5

Bist das du?

Werde ein LibraryThing-Autor.

 

Über uns | Kontakt/Impressum | LibraryThing.com | Datenschutz/Nutzungsbedingungen | Hilfe/FAQs | Blog | LT-Shop | APIs | TinyCat | Nachlassbibliotheken | Vorab-Rezensenten | Wissenswertes | 206,505,390 Bücher! | Menüleiste: Immer sichtbar