Five Have a Mystery to Solve

Brief Summary by Poppy Hutchinson (from http://enidblytonsociety.co.uk): Adventure awaits, Julian, Dick, George, Anne and Timothy when they are asked to stay at Hill Cottage, in the company of Wilfred: an unusual boy, with a gift for communicating with animals. Not far from the shore, lies Whispering Island – a place which seems to be riddled with eerie secrets and legends, involving some strange gleaming statues, and armed men on the island! Can the Five piece together the mystery and uncover the secrets that surround Whispering Island?

Random thoughts:

It seems that Julian, Dick and Anne now live near Kirrin Cottage, which changes a bit the situation of the series, where a visit from the cousins was a big deal or at least involved some logistical difficulties. Not that it matters too much, since there’s only one more novel after this one, but still it’s a noticeable change.

Once together, the children can’t go out because they have to stay for tea (we are not in Kirrin Cottage, but at the cousins’ house). An old lady (Mrs. Layman) is very interested in talking to them. I can’t really blame the children for groaning, even if it’s not polite. Julian is there to remind everyone that Mrs. Layman used to be kind to them when they were little.

Mrs. Layman has to visit a sick relative (the usual way of getting rid of adults in Enid Blyton tales), and she wants to know if the children would like to live for a few days in her house overlooking the harbor, and keep company to his young grandson. Rather imposing, I would say. The Five need to abandon any plans they may have had and go play babysitters for a little boy. Wouldn’t it make more sense for Wilfred to come to Kirrin Cottage instead, where there is adult supervision? But of course the adventure requires the children to go, so they did not have any other plans and quickly accept the offer.

Wilfred turns out to have an uncanny ability to tame animals. Any little wild creature comes docile as a lamb when he calls. However, he is initially hostile to the children, saying he doesn’t need any company. He acts so snottily that at a certain point Anne turns into a tigress and throws a bucket of water on him! Good for Anne.

Surprisingly, Wilfred forgets everything about his hostility and soon becomes a good friend of the older children.

All this happens quite near Kirrin Cottage, and I have to wonder why the children had never heard of these places before. They went there by bike, and it was a very short trip. It looks as if Blyton can’t be bothered to write about travels any more.

There’s a moment with unintentional innuendo when Wilfred can’t find the flute he uses to call animals and Dick says “It must be in your pockets… here, let me feel around.” Oh, innocent times…

Meanwhile, they hear from several sources (including the typical old man with plenty of stories to tell) about the mysterious Whispering Island, where no one is allowed to set foot and there’s supposed to be fierce guardians willing to shoot anyone who tries.

Speaking of Wilfred. This follows a trend I have noticed lately of not having books where the only protagonists are the Five. We have had important guest stars all through the series, but in the last few books it’s starting to seem that the Five can not carry the book on their own, and Blyton needs to bring in interesting allies. And they are made interesting by giving them an interesting animal, or making them twins or, in this case, by making them a magnet for animals.

Of course, the children end up on Whispering Island, this time by mistake, since they were having a little boat trip and did not about the strength of the tides… As much fun as it is for children to have so much freedom, this sounds rather dangerous…

OK, let’s talk about setting. This is the standard Kirrin Island configuration: an uninhabited island with a castle and secret passages. To get more atmosphere, the island is made a whispering island (because of the noise of the wind in the forest), the cliffs are made the wailing cliffs… To a certain extent it works, but it seems to me that Blyton is taking shortcuts here. Instead of making the setting evocative and interesting through descriptions she takes the fast way out of making everything “whispering” or “wailing” or whatever. Nice image, the statues in the forest, though.

After being dragged by the tide to the island, the children don’t secure the boat properly and the tide drags it away. A bit careless, Ju!

Another thing that bothered me is that the children were in danger on the island and they had a perfect opportunity to escape and alert the authorities when Wilfred arrived with a boat, but they didn’t take it. Then, after being kept prisoners and escaping, they decide to spend the night on the island in spite of the presence of bad guys with weapons. Just get away, guys!

One thing I have noticed in this book is that it’s more dialogue-heavy than others in the series. A lot of it is narrated through dialogues, as if the characters were walking us through the story. Too much dialogue is not a good thing, in my opinion.

The adventure is pretty standard but not bad. A bit short, but in line with some other books in the series. The main problem is that we get the same kind of thing we have seen multiple times before. I would have welcomed some more original elements.

Once more, the plan of the bad guys is a bit silly when you stop to think about it. And I don’t understand why they did not run away when the children escaped.

One thing I liked is that Anne (yes, Anne!) is at her fiercest here. She had warned her brothers and cousins that she could turn into a tigress, and in this book she does, twice!

Then we get an anticlimactic ending, with the author informing us that the bad guys were arrested, but we don’t get to see it in first person.

All in all… well, this is clearly not Blyton at her best. But it is not too bad either. It doesn't sully the series. ( )

Una preciosa tarde de vacaciones de pascua, nuestros protagonistas toman el té con una amiga de la familia, Mrs Layman, que les pide a los Cinco que cuiden de su sobrino, Wilfrid, y entonces los Cinco marchan a la Casa de la Colina para quedarse acompañando a Wilfrid. Desde la casa se vislumbra un gran puerto natural con una isla cubierta de árboles en su centro. Cerca hay un campo de golf que van a visitar, y allí hablan con el viejo Lucas, el encargado, que les cuenta la historia de la Isla de los Susurros, y los tesoros legendarios que hay allí. En la actualidad, los vigilantes patrullan por la isla para impedir que nadie vaya allí. Lucas fue uno de los vigilantes hace años.

Alquilan un bote para andar por el puerto, pero una fuerte marea los lleva a la isla, así que deciden explorar un poco. Pero las cosas se vuelven demasiado excitantes cuando el bote se aleja de la costa y los vigilantes disparan sobre Tim. Los chicos exploran los bosques y descubren estatuas en ellos y otras dentro de cajas. Piensan que es para sacarlas de contrabando. Después encuentran un pozo con una pequeña puerta secreta, donde hay más estatuas escondidas. Tim empieza a ladrar y encuentran a Wilfrid, que al descubrir el bote a la deriva en el puerto, intentó salir a buscarlos. Posteriormente encuentran un pasaje a una cámara donde se almacenan estatuas y otras obras de arte, pero ante la llegada de dos hombres tienen que esconderse, pero desafortunadamente son descubiertos y encerrados en la propia cámara de las estatuas. Ana recuerda la puerta pequeña en el pozo y pronto la encuentran, todos escapan, excepto Jorge y Tim que lo hacen derribando a uno de los hombres. Regresan a tierra firme con Wilfrid y le dicen a la policía lo que han encontrado, y sus acontecimientos.

England, ca 1955
Indeholder "1. Påskeferie", "2. En gæst til te", "3. Huset på bakken - og Wilfrid", "4. Indflytningen", "5. Wilfrid er noget så irriterende - og Anne forbavser dem alle!", "6. Lucas - og hans beretning", "7. En tur rundt på golfbanen", "8. Mest om Wilfrid", "9. Af sted til den hviskende ø!", "10. De Fem sidder kønt i det!", "11. En fantastisk opdagelse", "12. En kæmpeoverraskelse - og et chok for Georg", "13. Lidt mad - lidt søvn - og en forsvinden!", "14. Wilfrid alene på eventyr", "15. Julian lægger en spændende plan!", "16. En mærkelig vandring under jorden!", "17. I skatkammeret!", "18. Spændende øjeblikke", "19. Anne bliver til en tiger!".

En familie med tre børn, Julian på 12, Anne på 10 og Dick på 11, sender ofte børnene på ferie ved deres farbroder Quentin og hans kone Fanny. Quentin og Fanny har datteren Georgina på ca 11 år og de bor ved Kirrin-bugten i et omkring trehundrede år gammelt hus kaldet Kirrinhuset. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg og opfører sig meget som en dreng. Hun har hunden Tim.

I denne historie bor de to familier så tæt på hinanden at Georg og Tim kan tage cyklen over til Julian, Anne og Dick, da en fru Layman kommer på besøg der. De kan endda ringe til hinanden. Fru Layman har et gammelt hus men med en fantastisk udsigt og så har hun en nevø Wilfrid boende og et ønske om selv at tage væk et stykke tid, men Wilfrid er ikke glad for at være alene i huset selv om der kommer en kone Sally og laver mad og gør rent. Fru Layman er flink til at huske børnenes fødselsdage, så de ender med at sige ja, selv om der ikke er elektricitet eller indlagt vand i huset.
De andre driller Anne lidt med at hun er en mus, men hun går lidt frem i skoene og viser at hun godt kan snerre som en tiger. Hun har også fået topkarakterer på kostskolen, så selvtilliden er vokset.
Næste dag går de op til huset og finder Wilfrid, der er ca 10 år gammel og ikke gider deres selskab, men hurtigt bliver gode venner med Tim. Han ser også ud til at være gode venner med harer, skader og andre dyr i naturen. De andre går ud og køber ind og henter ting, mens Anne og Wilfrid toppes lidt. Det ender med at Anne giver ham en spand koldt vand i hovedet, samtidig med at Julian dukker op igen. Wilfrid er efterfølgende meget nemmere at have med at gøre.
Wilfrid fortæller at øen ude i bugten var ejet af en eneboer, der havde vagter til at passe på. En af vagterne dengang hedder Lucas og arbejder nu på golfbanen, så de går derned for at høre mere. Øen kaldes blandt andet Den Hviskende Ø, Den Grædende Ø og Den Uvenlige Ø. Øens historie går langt tilbage og en af de første ejere fik bygget en borg der. Efter sigende slæbte han også skatte derover, men de er ikke set siden. Den nuværende ejer har bare et par vagtfolk på, men kommer der ikke selv. Så dyrene har overtaget øen og det er et rent paradis ifølge Lucas.
Næste lejer de fem en båd ved navn "Vovehals" af en lokal og begiver sig over til øen. Der er stærk tidevand og det er tæt ved at gå galt, men utilsigtet bliver båden skyllet på land og de udforsker området tæt på. Da de kommer tilbage, er båden væk og gode råd er dyre. Julian tænker at de hellere må lægge sig fladt ned og finde vagtfolkene og spille uskyldige ofre for havets guder (hvilket jo er ganske tæt på at være sandt). Det lykkes ikke og de to mænd, de ser på afstand ser ikke rare ud. De er ved at løbe tør for mad og vand, men falder tilfældigvis over en fungerende brønd, hvor rebet tilfældigvis er skiftet så det er nyt og solidt, men tilfældigvis taber Julian spanden, Dick må klatre ned ad rebet og sætte spanden fast igen og på vejen på ser han tilfældigvis en gammel dør i siden på brønden. Dick har tilfældigvis en solid lommekniv med og klatrer ned og får døren op. Han kan ikke se noget, men tilfældigvis har han en lommelygte med og kan se at der står statuer af guld inde i rummet bagved døren. På skift kravler børnene ned ad rebet og får det samme kig ind.
Tilfældigvis har Wilfrid opdaget kattepinen med båden, for den er blevet fundet og bragt tilbage til udlejeren. Wilfrid har selv lånt en båd og er roet over til øen og har taget en masse mad med. Han redder også Tim fra at blive kvalt i en bold, så han er dagens ubestridte helt.
Næste dag vågner Wilfrid før de andre og går selv på opdagelse. Han bliver opdaget af et par af mændene, men sluppet fri igen med besked på at forlade øen. Han farer lidt vild og tilfældigvis ser han mændene gå ind i grotte nede ved kysten. Senere finder han de andre igen og fortæller dem om det, så om aftenen udforsker de grotten og finder en indgang til samme kælder under slottet, som den de har fundet et kig ind til via brønden.
De bliver opdaget af mændene og lukket inde i et af rummene. Her finder Anne en vej ud til brønddøren, så Julian, Wilfrid og Anne smutter den vej ud. George og Tim venter sammen med Dick, men tilfældigvis dukker en af mændene op med en lygte. Tim forskrækker ham, så han falder baglæns og tilfældigvis slår sig bevidstløs, så George og Tim går tilbage via grotten og Dick smutter op via brønden.
Udenfor viser Anne sig som en tiger og får skræmt mændene væk, da de forsøger at fjerne børnenes båd. Børnene tager selv båden og ror tilbage til fastlandet, hvor de vil kontakte politiet, der kan komme og arrestere mændene, der helt sikkert ikke har rent mel i posen.

Alt for mange tilfældigheder og det mest uhyggelige er alle de livsfarlige ting med at ro ud uden redningsveste, krydse en farlig brænding, udforske grotter uden ordentligt udstyr, fodtøj eller beskyttelseshjelme for ikke at tale om at klatre ned i en brønd. ( )

- Båten har försvunnit, ropade Dick förskräckt, när de återvände till viken.
Fem-gänget såg sig förfärade omkring. Den lilla båten syntes ingenstans.
- Den måste ha drivit ut till havs med tidvattnet, sa George.
Nu var de fångar på den Viskande ön...

I loved the Famous Five novels as a child. They may be somewhat dated to today's readers but I think still worth reading. I've read all the original novels except for two I think which went out of print at the time I was collecting the novels. ( )