My first ever graphic novel, adult version.
And it was a kind of battle to read this book. I am not used to detecting from drawings who says what. It took me quite a while to figure out, that the different background colours actually meant something.

The story itself was quite straight forward, referring to, and giving roles to characters that have had the stage in the earlier books of the Stockholm trilogy.

The further I got in the book, the more I got the hang of it and the better I actually liked it.

What I don't understand is, why the text at the end of the book eas added as text and wasn't included in the novel itself. Now there are two eays of telling the story in one book and that's confusing. ( )

Filmaktuelle Jens Lapidus – Snabba Cash – er en af de seneste års mest succesfulde svenske krimiforfattere. Han fokuserer på Stockholms bandemiljøer, der skildres i en rå og realistisk stil, der minder meget om den danske Pusher-serie. Krimi noir genren har også en stolt tradition inden for tegneserieverdenen med Sin City som et markant eksempel. På dansk kan nævnes Blodets konkubine af Palle Schmidt, som jeg har omtalt her.

Her følger vi et bandeopgør i Stockholm mellem en indvandrergruppering og en gruppe jugoslaviske gangstere. Jiva er blevet voldtaget af en af de jugoslaviske unge, og da hendes storebror Mahmud tager sagen i egen hånd, har vi balladen.

Angiveligt er det altså alene personlige årsager, der driver konflikten. Det virker måske ikke helt overbevisende, og i det hele taget hænger plottet ikke videre godt sammen. (Det går galt lige fra starten, da Mahmud på samme tid beder søsteren gå til politiet og beslutter sig for selv at hævne sig. Det virker jo lidt dumt at advisere politiet inden man begår selvtægt.)

Der er også lidt for mange klicheer – den grotesk uforstående politichef f.eks. – men som i så mange andre udgivelser inden for genren skal albummet bedømmes på sin stemning, og her trækker Bergtings stilsikre fremstilling af Stockholms skyggesider op. De sorte rammer passer perfekt, og der er en god dynamik i aktionscenerne.

Som et lille kuriosum optræder krimiforfatter og underviser på politiskolen Leif G.W. Persson med et par ekspertudtalelser til fjernsynet. Men det kan nu ikke fjerne indtrykket af et ok album, der er underholdende uden at være videre originalt. ( )

En ganska snygg serieroman, om än lite långsamt tempo, särskilt i början. För sedan tar det sig och blir ganska spännande och intressant faktiskt. Men inte särskilt djupt tecknade (no pun intended) personporträtt, och jag ville gärna lära känna flera av karaktärerna bättre. Somliga kände man ju igen från "Snabba cash" och "Aldrig fucka upp", men andra var nya bekantskaper.

Tecknaren, Peter Bergting, gör ett utmärkt jobb. Perfekt stämningsförmedling. ( )

Lapidus' genre of "Stockholm Noir" is very well represented in this format - it's dark and cold and I really felt like a chilly day in winter Sweden throughout the story. Having Bergting illustrate the story was pretty much a stroke of genius. Although a new format for Lapidus, I feel that he understands the graphic novel concept well and has adapted his writing style to meld with the images in a flawless manner, while still keeping what is his real strength: the various character's voices that ring 100% absolutely true. ( )