Thomas Arnel (1922–2010)

Danmark, sommerferietid ca 1970
Drengen Ofil bliver venner med en ældre mand "Springeren", der bor på en lille ø, der tidligere har rummet en stiffelse for gamle damer, men nu bruges som maskinfabrik. Springerens kone døde for 15 år siden.
Ofil har øjnene med sig, men forstår ikke altid hvad han ser. Fx bor der i gaden en Frøken Tania, der er gavmild med sin gunst og uden svig i hjertet, men hendes regning ved købmanden er altid alt for stor. Hun har mange gæster, men de er ikke alle lige så venlige som hun selv. En af dem er opfinder og bruger sin tid på at opfinde en evighedsmaskine. En anden af hendes gæster "Taleren" er venlig, men meget talende og med hang til at klappe kvinderne bagi. En dag beder "Taleren" Ofil om at blive roet over på øen. Her snakker og drikker han sammen med Springeren, en Digter og Opfinderen. Ofil kommer for sent hjem, så han får et par flade. Næste dag giver Tania ham et knus, selv om hun ikke har tøj på, så det kompenserer jo lidt. Ofil roer over på øen og Taleren er der stadig. Men Digteren vil gerne med tilbage. Ofil fragter Digteren over på fastlandet og roer tilbage til øen, hvor Springeren viser ham rundt i maskinfabrikken, hvor der er både små og store maskiner. Udenfor holder Taleren taler og snakker om Forløseren og har et lille kors med. Folk driller ham, hvilket han ignorerer som sædvanligt, men da de forhåner hans snak om Forløseren, bliver han sur og slår løs på dem. De overmander ham og slæber ham ind i fabrikken og lidt efter falder han ud af et vindue og bliver knust mod brostenene nedenunder. Ofil har mareridt i flere dage over det, men en dag tager han alligevel over til øen.
Her ser han Opfinderen, der ser ud til at have lavet en mekanisk udgave af Tania. Han danser med maskintania, men kommer til at udløse en klemmemekanisme, der klemmer livet ud af ham. Ofil opfatter ikke helt hvad der sker, men ved at der er sket noget slemt.
Hen på sommeren har maskinfabrikken rund fødselsdag og der bliver holdt en stor fest. Springer har lavet en lille sort maskine og digteren har lavet digte, der hænger ned fra det tårn, hvor han bor. Digterens kappe ligner vinger og han flyver også næsten op og ned ad sit tårn. Han fortæller Ofil om at der på de øverste etager er maskiner af guld. En af de fine gæster finder et jagtgevær og for sjov skyder han efter digterens træ med et par lyssporprojektiler og rammer nærmest uden at lægge mærke til det både træet og digterens jakke. Han falder ned, men redder sig. Tania har serveret til festen, men har fået for meget at drikke selv. Digteren henter hende og giver hende sin jakke, for hun har slet ikke noget tøj på længere. Springeren bliver rasende og tænder for maskinerne og der udbryder brand. Digteren og Ofil redder sig fra Maskinøen og guldmaskinerne går langsomt frem under vandet, mens de bærer på deres døde.
Springeren var engang gift med Tania, men de gik fra hinanden og maskinfabrikken som han havde grundlagt gik over på andres hænder. Så Springeren blev syg i hovedet og nu er han og måske også Tania død. Men maskinånden lever videre.

Skør lille historie med fine tegninger til. Jeg kan godt lide Thomas Arnels tegninger. Hans maskiner ligner dyr eller mennesker. Menneskene ligner fugle og træerne ligner mennesker.… (mehr)