Torben Christoffersen

Indeholder "Leif Andersen: Kære læser!", "Flemming Clausen: Forord", "Hans Magnus Enzensberger: Brev", "Bertel Haarder: Det vigtigste i fremtidens skole er det almene", "Gunnar Riberholdt: Danmark skal løbe stærkere!", "Jakob Lange: Hovedet bliver bedre, jo mere det bruges", "Lone Kühlmann: Kan - hvis læreren vil!", "Peter Langdal: Teater, tiden og det høje K eller om at gøre begrænsningerne til sin ven", "Victor Andreasen: Matematikkens fortryllelse", "Ejvind Larsen: Matematik som ånd i den frie tid eller som teknik i arbejdstid og fritid", "Sven F. Thomsen: Matematikken og erhvervslivet", "Jørgen Fakstorp: Regnekunst - et universelt værktøj", "Inger Christensen: Som øjet der ikke kan se sin egen nethinde", "Svend Aage Madsen: Oprør fra den udelukkede midte", "Peter Bastian: At danse med matematikken", "Jurij Moskvitin: Matematik, matematisk blindhed og humanisme", "Palle Gudmundsen-Holmgreen: Tryghed og gys", "Mogens Niss: Fornyelse af gymnasiets matematikundervisning", "Richard Mortensen: Om illustrationerne".

"Leif Andersen: Kære læser!" er formanden, der siger tak til bidragydere og medvirkende.
"Flemming Clausen: Forord" er redaktøren, der siger tak.
"Hans Magnus Enzensberger: Brev" handler om at anvendelsesorienteret matematik ikke giver det samme sug i maven som rigtig matematik.
"Bertel Haarder: Det vigtigste i fremtidens skole er det almene" handler om at Bertel altid har modsat sig et særligt edb-fag i folkeskolen og at han nødigt ser fagrækken udvidet.
"Gunnar Riberholdt: Danmark skal løbe stærkere!" handler om at man stort set kan dele op i "dem der kan forklare hvad sagen går ud på", "dem, der kan forstå sagen, når de får den forklaret", "dem, der ikke kan forstå sagen, selv om de får den forklaret". Han mener at vi mangler topniveauet.
"Jakob Lange: Hovedet bliver bedre, jo mere det bruges" handler om at det ikke er godt at starte på universitetet med 7 i matematik. Han synes man skal hæve det laveste niveau i gymnasiet. Og gøre det 4-årigt.
"Lone Kühlmann: Kan - hvis læreren vil!" handler om hvor meget en dum lærer kan spolere.
"Peter Langdal: Teater, tiden og det høje K eller om at gøre begrænsningerne til sin ven" handler om at opera og musik har meget med matematik at gøre.
"Victor Andreasen: Matematikkens fortryllelse" handler om geometri, Euklid og ikke euklidisk-geometri, Gottlob Frege, Russell og Whitehead. W. V. O. Quine.
"Ejvind Larsen: Matematik som ånd i den frie tid eller som teknik i arbejdstid og fritid" handler om visdom og fri tid.
"Sven F. Thomsen: Matematikken og erhvervslivet" handler om at man burde stille højere krav i gymnasiet.
"Jørgen Fakstorp: Regnekunst - et universelt værktøj" handler om matematik som nødvendigt værktøj og måske et 4-årigt gymnasium.
"Inger Christensen: Som øjet der ikke kan se sin egen nethinde" handler om matematik, fibonacci-tal og digtet alfabet.
"Svend Aage Madsen: Oprør fra den udelukkede midte" handler om L. E. J. Brouwer og konstruktiv matematik.
"Peter Bastian: At danse med matematikken" handler om at Peter læste teoretisk fysik på Københavns Universitet fra 1962-1971 og hvordan første år på matematik åbnede øjnene for at sinus, cosinus og eksponentialfunktionen mødes i det komplekse plan. Om utro koner og om at undervise en matematiktaber.
"Jurij Moskvitin: Matematik, matematisk blindhed og humanisme" handler om Sokrates og hans maieutiske hjælp til sin elev.
"Palle Gudmundsen-Holmgreen: Tryghed og gys" handler om fibonaccirækken og matematik og musik.
"Mogens Niss: Fornyelse af gymnasiets matematikundervisning" handler om at prøver uværgeligt misser en masse.
"Richard Mortensen: Om illustrationerne" handler om at opleve vor væren i synets dimension. Og om pigen Lucia, der døde 13.XII.304 og som ligger i sin glaskiste i sit hus i lagunestaden.

Ok diskussionsbog, men hurtigt forældet.… (mehr)