Ulrik Langen

På mange måder lever vi stadig i den franske revolutions skygger. På ganske få år blev en hel stribe politiske teorier og ideologiske positioner afprøvet i praksis, og det der engang var Europas mest ekstravagante monarki blev aldrig det samme igen. Den revolutionære bølge skyllede den gamle orden væk, og den skabte helt nye fænomener, lige fra opdelingen i højre og venstre til politiske flygtninge. Forfølgelse af anderledes tænkende var selvfølgelig ikke noget nyt, og det var heller ikke usædvanligt, at folk måtte stikke halen mellem benene, fordi de kom på kanten med de lokale magthavere. Men det var nyt, at folk flygtede af ideologiske grunde, og de franske emigranter kom vidt omkring.

De fleste startede i nærområderne eller rejste til England og Rusland, der var de primære modstandere af revolutionen, men nogle drog altså også til den europæiske periferi som f.eks. København, og det er deres historie, Ulrik Langen vil fortælle. (Havde han været interesseret i den største franske tilstedeværelse i riget, havde han koncentreret sig om miljøet i Hamborg-Altona.) Der er ingen tvivl om, at revolutionen også gav genlyd i København, og det er også tydeligt, at de franske emigranter ikke var et usædvanligt syn i byen.

På den anden side var antallet beskedent, og det sætter sit præg på bogen. Der er ikke en masse fortællende kilder om emigranterne at øse af, og der var for få af dem til at lave statistiske analyser af deres sociale baggrund, hvornår de var flygtet eller hvorfor. Langen må gå andre veje for at fortælle historien. Den første vej handler om de mere velstillede emigranter, der blev modtaget – og omtalt – i det privilegerede miljø omkring handelshuset de Coninck og finansminister Schimmelmann. Særligt de Coninck var en ægte konservativ, der støttede emigranterne ud fra ideologiske årsager.

Det andet spor handler om at udfolde historien om de enkelte emigranter, der for alvor satte sig spor i sagsbehandlingen og dermed i kildematerialet. Det betyder i sagens natur et større fokus på det spektakulære end på de borgerlige emigranter, der tjente det daglige brød som fransklærere og ikke kom i større konflikter.

Der var f.eks. skibsmageren og fantasten Ducrest, der overtalte de Coninck til at finansiere skibet Svar til alt, der var bygget efter helt nye principper og måske ikke helt sødygtigt. Det førte til hånende kritik, en injuriesag, afhandlinger i Videnskabernes Akademi og dermed en masse kilder at arbejde med. Læser man hele bogen igennem, er de vigtigste kilder fra retssystemet, for her er emigranternes historier fortalt i deres egne ord. Der var ægteparret, der blev anklaget for at sælge falske asignater (revolutionens møntfod og yndet svindeobjekt), der var den unge mand, der i en blanding af overgearet had til revolutionen og fortvivlelse pralede med, at han ville myrde republikkens officielle repræsentant i København, og der var den sindsforvirrede mand, der følte sig forfulgt af andre i emigrantmiljøet.

Et sidste interessant eksempel er baron de la Coudraye, der dukker op i flere sammenhænge. Han havde selv været repræsentant for adlen til generalstænderne i 1789, og efter sin ankomst til København var han blevet underviser på søofficerskolen. I den egenskab evaluerede han Ducrests skibseksperimenter, og han blev dansk statsborger, men hans dybeste loyalitet gik til den bourbonske slægt, og derfor tilbød han – uden held – at blive agent for prinserne i deres eksil. Konflikten blev kun endnu tydeligere, da han under den danske alliance med Napoleon ville udgive et opslagsværk om flådehistorie. På overfladen et videnskabelig arbejde, men proppet med slet skjulte stikpiller til det nye regime, som den danske regering selvfølgelig ikke kunne se gennem fingre med.

Bogen bærer præg af, at Langen prøver at klemme mest muligt ud af de relativt få eksempler han har fundet. Det fungerer, fordi der trods alt er dybdegående kilder nok til at tegne et nuanceret portræt af nogle af emigranterne, fordi bogen også er et fint portræt af det danske samfund i 1790’erne, og fordi han belyser de danske eksempler med viden fra den øvrige revolutions- og emigrantforskning. Men den bliver en anelse lang i spyttet, når afhøringsrapporterne fra politiretten nærmest gennemgås ord for ord.… (mehr)

Indeholder "Glæden", " Jubel og optøjer", " Ro og sikkerhed", " Samtid og efterliv", "Magten", " Altona", " Kongen", " Rejsen", " Hjemme igen", " Hoffet", " Reformer", " Tilspidsning", " Faldet", " Dommen og døden", " Hvad gik galt?", "Myten", " Kampen om eftermælet", " Historiens domme", " Den fiktive Struensee", " Den store forskel", "Videre læsning".

"Glæden" handler om fredag 17 januar 1772, hvor Struensee er blevet afsat om morgenen og sammen med de nærmeste medarbejdere arresteret og sat i fængsel.
" Jubel og optøjer" handler om en blanding af glæde og pøbeloptøjer. Det går ud over udskænkningssteder, vinhandlere og bordeller.
" Ro og sikkerhed" handler om at da de fine huse bliver truet, rykker dragoner ud med dragne sabler.
" Samtid og efterliv" handler om at samtiden fordømte ham, mens eftertiden har mere nuancerede syn på ham, ytringsfrihed, human straffelov og andre første glimt af en anden verden.
"Magten" handler om hvordan Struensee får magten.
" Altona" handler om at han voksede op i byen Halle, der nærmest var pietismens hovedstad. Siden blev faderen udnævnt til førstepræst i Altona og Johann Friedrich Struensee blev embedslæge i byen, formentlig fordi faderen trak i trådene. Han færdes snart i byens fineste kredse og lærer grev Rantzau-Ascheberg og juristen Enevold Brandt at kende. Rantzau-Ascheberg er et politisk dyr, men er raget uklar med russiske interesser og forstødt fra de københavnske cirkler.
" Kongen" handler om Christian VII, der er begavet, charmerende men er blevet voldsomt kuet under opdragelsen af hofmester Ditlev Reventlow. En schweizisk lærer E. S. F. Revendil er eneste lyspunkt. Statsrådet er vant til at styre landet, så da Christian VII bliver konge som 17-årig får han ikke et ben til jorden. I stedet slår han sig på fest og farver og finder sammen med Anne Katrine Benthagen også kaldet Støvlet-Katrine. Hun er luksusprostitueret og hoffet får sat en stopper for deres forhold. Han er blevet gift med den kun 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde. Hun føder ham en søn, kronprins Frederik, som han ikke er ret interesseret i. Han vil hellere ud og rejse.
" Rejsen" handler om en syv måneders lang tur til udlandet, sluttende medio januar 1769.
" Hjemme igen" handler om at Struense egentlig kun var engageret som rejselæge, men nu bliver ansat som en af flere livlæger ved kongen. I maj får han titel af etatsråd, hvilket er en tom ærestitel, men han kommer tættere på kongen og kan spise med ved det kongelige taffel. Han er også tæt på dronningen og i januar kommer han så tæt på at de indleder et forhold.
" Hoffet" handler om en rejse til Holsten i sommeren 1770, hvor Struensee får udmanøvreret de andre deltagere, så han får kongen isoleret fra hof og statsråd. Efter hjemkomsten får Struensee kongen til at udstede to kabinetsordrer. Den ene går på at han fremover vil uddele rang og titler efter troskab, flid og dygtighed fremfor anciennitet og forbindelser. Den anden indfører ubetinget ytringsfrihed. Ti dage senere afskediger han udenrigsminister J. H. E. Bernstorff. Statsrådet bliver mindre vigtigt. I stedet bruges kabinetsordrer, som formelt går helt efter bogen, men ikke som hoffet gerne så det. Fra sidst på efteråret 1770 kan ministre og kollegiechefer kun forelægge forslag skriftligt for kabinettet. Den 10 december bliver statsrådet opløst. Kongen bliver mere og mere ustabil og psykisk syg, men han er stadig den enevældige konge. Struensee er blevet udnævnt som maître des requêtes, så han i praksis kontrollerer samtlige skrivelser til og fra kongen.
" Reformer" handler om at Struensee indskrænker hoffet. Kongen og dronningen og Struensee installerer sig på Hirschholm Slot og Struensee sørger for at kongen er beskæftiget og har selskab hele tiden. Hoflægen Berger sørger også for medicin og kolde bade til kongen. Det nye intime hof tilsidesætter enkedronningen Juliane Marie og arveprins Frederik. Caroline Mathilde føder 7 juli 1771 en datter, prinsesse Louise Augusta. Struensee er far til barnet, men kongen påtager sig uden tøven faderskabet. I anledning af Louises dåb bliver Struensee og Brandt ophøjet til grever. Og en uge efter lader Struensee sig udnævne til gehejmekabinetsminister. I kongens ordre hedder det: "alle ordrer, som jeg giver ham mundtligt, må han udfærdige efter min hensigt og forelægge mig til underskrift efter at have parafraseret dem, eller udfærdige dem i mit navn under kabinetsseglet." Struensee er de facto diktator og nu vælter det ud med kabinetsordrer. Statsforvaltningen bliver omstruktureret og slanket. Finanspolitikken bliver styret og koordineret efter nye principper. Embedsmændene bliver sat til at arbejde efter de nye regler og får dertil sat deres løn ned. Op mod 2000 kabinetsordrer vender op og ned på hele staten i et rasende tempo. Altsammen uden hensyn til om nogen kunne følge med eller hvordan virkningerne var. Struensees politik var brutal og med en fuldkommen mangel på fornemmelse for de psykologiske og kulturelle virkninger.
" Tilspidsning" handler om at Struensee i stedet for tilslutning til sine reformer møder modstand og kritik. Ytringsfriheden bruges blandt andet til grove smædevers om horeri og højforrædderi Struensee er diktator, men uviljen mod ham stiger og hans egen frygt ligeså. Alligevel nedlægger han livgarden, som han ikke kan se tjene noget formål.
" Faldet" handler om 17 januar 1772. Maskebal. Efter ballet træder enkedronningen Juliane Marie, arveprins Frederik og Ove Guldberg sammen med grev Rantzau-Ascheberg og de to officerer Georg Ludvig von Köller og Hans Henrik von Eickstedt sammen og får de sidste detaljer på plads inden enkedronningen går til Kongen Christian den 7ende og får hans underskrift på diverse papirer. På en mundtlig ordre fra Enkedronningen arresteres Struensee, Brandt og Berger. Kongen bliver derefter sat til at udfylde flere dokumenter og alle Struenses ansatte bliver også arresteret og hentet. Helt ned til hans kusk. Caroline Mathilde bliver ført til Kronborg. Hun får den lille prinsesse med, men må efterlade den lille prins på 4 år. Nogle af dokumenterne tilbagedateres til 10. januar for at legitimere statskuppet. Christian må også en tur ud på balkonen og vinke til folket, så alle kan se at han er i live og ikke under tvang.
" Dommen og døden" handler om kommisionen, der gennemgår sagen og afgiver dom. En Biskop Münter er sjælesørger for ateisten Struensee og skriver samtidigt på en bog om det. Formentlig kan man ikke tro på et ord af den bog. Kongen bliver skilt fra Caroline Mathilde den 6 april. Struensee og Brandt bliver den 25 april dømt til døden som forventet og kongen benåder ikke. De to bliver henrettet den 28 april 1772. Brandt bliver taget først på skafottet. Hans grevevåben bliver brudt, højre hånd afhugget, så hovedet og derefter bliver liget parteret og sat på hjul og stejle. Derefter får Struensee samme tur.
" Hvad gik galt?" handler om at Struensee simpelthen ikke formåede at gennemskue hvordan systemet med enevælde fungerede i praksis, så han kunne hverken slå ned på fjender eller sikre sig venner med indflydelse. I samtiden blev han derfor skildret som en despot selv om der intet ulovligt var at finde i embedsførelsen. Men faktisk kommer mange af hans tanker og love til magt og ære senere hen. Fx landboreformerne i slutningen af 1780erne.
"Myten" handler om Struense som myte. Fx som genstand for en musical "Hofskandalen".
" Kampen om eftermælet" handler om allehånde rygter og historier, som spredes helt fra arrestationen af Struensee. Planlagt giftmord på kongen. Engelsk presse dyrker den pikante vinkel.
" Historiens domme" handler om at der efter Kronprins Frederiks magtovertagelse i 1784, kommer mere nuancerede og Struensee-positive skildringer frem. De bliver så afløst af en bølge af Struensee-negative værker, der fokuserer på tysk-sprogethed, økonomisk kaos og religionsfrihed og ateisme. I 1972 kommer der endeligt et værk, der trækker på de mange kilder fra sagen. Senere er kommet flere. Og et bygger på stadsarkivet i Altona, der blev bombet i 1943 og gik tabt. Juryen er stadig ude, for synet på Struensee ændrer sig med tiden.
" Den fiktive Struensee" handler om teaterstykke, ballet og romaner, film og tegneserie.
" Den store forskel" handler om forskning versus fiktion. Politik versus erotik.
"Videre læsning" handler om seks bøger med yderligere materiale. Blandt andet har E. S. F. Reverdil skrevet et erindringsværk "Struensee og det danske Hof 1760 - 1772". På 100danmarkshistorier.dk kan man finde endnu mere.

Glimrende lille historiebog med fokus på lægen Johann Friedrich Struensee og trekantsdramaet mellem Christian den Syvende, dronning Caroline Mathilde og Struensee.… (mehr)

Meget grundig, og sine steder også underholdende bog. Tyven, den ulykkelige Heidenreich, er en spøjs karakter. Han og hans samtid får læseren rig mulighed for at kende. Jeg kunne godt have tænkt mig mere om selve tyveriet af de oldenborgske horn. Det er et meget kort kapitel. Jeg savner også den vilde historie om fantasmen, Kaptajn Allong, rullet mere ud. Til gengæld kunne de mange fodnoter begrænses. For mig og de fleste andre læsere (?) der ikke er historikere af fag men blot interesse, virker noteapparatet som et unødvendigt virkemiddel. De vigtigste noter burde skrives ind i teksten, og resten gemmes af vejen. På et kunstkammer...… (mehr)