C. M. Poulsen (1908–1992)

Indeholder kapitlerne "De natfødte", "To skovgangsfæller", "Brogede oplevelser", "Det første år", "Den zoologiske have", "På flugt", "Ungerne", "På de natlige stier", "Rævejagter".

"De natfødte" handler om et kuld grævlingeunger, der fødes i marts måned. Faderen er taget af en jæger med en særlig ivrig gravhund og en dag kommer moderen heller ikke hjem. Næste dag graver nogle jægere sig ned i grævlingeboet og de tre af ungerne bliver fanget og aflivet. Den fjerde trykker sig i hulegangen og bliver ikke opdaget i første omgang.
"To skovgangsfæller" handler om gravhunden Tip. Dens herre har jagten i det område, hvor grævlingeboet ligger og han synes ikke om at andre uretmæssigt jager grævlinge på hans jagtterritorie. Han redder den sidste grævlingeunge og tager den med hjem i motorcyklen. På vej hjem bliver motorcyklen påkørt og hunden og grævlingen bliver slynget ud. De er bundet sammen og grævlingen søger mod nærmeste skov, så hunden følger med. De når frem til en lille å og får lidt vand at drikke, inden de finder ly for natten.
"Brogede oplevelser" handler om at Tip får bidt rebet igennem, så den ikke længere er forbundet til Snøft, som den kalder grævlingen. De finder lidt at spise, nogle fasanæg og lidt stumper af et ådsel, som ræven har efterladt. Tip bliver fanget ind af en bilist, mens de deler en ihjelkørt harekilling. Snøft får rebet om halsen viklet ind i et vildthegn og reddet af den lokale skytte, der skærer rebet over og lader grævlingen gå.
"Det første år" handler om at grævlingen strejfer om, klarer sig og efterhånden bliver en rimelig habil overlever. Han finder en grav og bygger sig en lille vinterhule og går i hi. Tip er også blevet skytten en god jagthund og bliver en dag taget med af sin herre for at jage en ræv ud af en hule. Det lykkes fint, men Tip kommer ikke op igen efter at have jaget ræven ud. Næste dag vender skytten tilbage med en hold gravearbejdere, men selv om de hurtigt får kontakt til Tip vil den ikke ud. I løbet af natten kommer den dog hjem og skytten tænker sit, da han ser nogle grævlingehår i pelsen på hunden.
"Den zoologiske have" handler om at grævlingen bliver fanget ved en gård og transporteret til en zoologisk have, hvor den gør sig uforglemmelig ved at skræmme livet af folk, der kommer for tæt på. En dag udbryder der brand og burene bliver åbnet for at dyrene ikke skal brænde inde. Grævlingen er ikke sen til at stikke af.
"På flugt" handler om at grævlingen flygter gennem byens villakvarterer og finder et gartneri, hvor den holder til i længere tid. Han vejer nu 20 kilo og kløerne er over 3 cm lange, så han ligner en lille bjørn. Han strejfer videre og kommer på sporet af en hungrævling, som han danner par med efter at han har hjulpet hende op af en tørvegrav hvor hun måske ellers var druknet. Henunder vinter finder de en stor grav og går i hi efter at have ryddet op og udvidet den lidt..
"Ungerne" handler om at hunnen er drægtig og kræver ekstra blødt sovemateriale og årvågen bevogtning af hulen. Hannens natlige fouragering er lige ved at gå galt en nat, hvor en karl har lagt sig på lur efter en ræv og brænder et skud af efter grævlingen. Karlen rammer dog ved siden af og hannen kommer hjem til hulen omend slemt forskrækket. Sidst i februar kommer et kuld på fire grævlingeunger til verden. Efter seks uger i hulens mørke begynder de at komme op i lyset og udforsker verden. I nysgerrighed kommer en af dem for tæt på en hugorm og så er der pludselig kun tre.
"På de natlige stier" handler om at familien grævling allerede i maj holder flyttedag. En ny hule bliver fundet efter at sengetøjet i den gamle er blevet smidt på porten. I den nye hule deler de bo med en gravand, men det er fredeligt nok. Ungerne lærer af de gamle, fx at spise havrekerner og skarnbasser. I det tidlige efterår udvandrer de tre nu næsten voksne unger og de to gamle er atter alene.
"Rævejagter" handler om at jægere i februar graver rævehulen ud og får skudt tre ræve. De graver også grævlingehannen ud og får fat med en grævlingetang. Den slipper dog fri, fordi de egentlig tror at den er død. Ved et rent held eller uheld får de skudt mod den i flugten og den bliver ramt af bare et enkelt hagl, der sætter sig fast i hjernen og langsomt slår ham ihjel, da han er kommet ind i hulen til sin mage. Hun dækker ham til hvor han ligger og drager selv videre og bliver aldrig set i den skov mere.

Ganske glimrende beretning om en grævlings liv omend den er lige lovligt dramatiseret. Nu om stunder er grævlinge fredet (siden 1. april 1994). Set i bagspejlet er det svært at forstå at jægerne har været så ivrige efter at forfølge et dyr, der mest lever af regnorme og biller.

Kompositionen Electuarium phosphoratum, også kaldet 'Fosfordejg' eller 'Fosformos' var en gift beregnet på udryddelse af krager. ifølge Københavns Apotekerforenings Formler 1922 skulle den 'udleveres i Metalæske eller Krukke forseglet og signeret 'Fosfordejg' samt Ordet 'gift' med hvide bogstaver paa sort grund' giften blev blandet i kødfars, som blev lagt ud til kragerne og virkede hurtigt. tilsvarende blev der udlagt æg præpareret med fosforolie fra apotekerne. denne brug af fosfor blev forbudt i 1967. Den håndskrevne tilføjelse om behandling af fosforbrandsår viser, at fremstillingen var risikabel.… (mehr)