Jacques TardiRezensionen
Autor von Grabenkrieg
Rezensionen
Englisch (52) Dänisch (22) Französisch (10) Niederländisch (3) Spanisch (2) Italienisch (1) Alle Sprachen (90)
It Was the War of the Trenches von Tardi
(dalla copertina e dall'interno)
Ha qualcosa contro
i fumetti? E’ forse
un’insegnante?
(146)
*
First up we have The True Story of the Unknown Soldier (originally published in French as La véritable histoire du soldat inconnu, 1974, 34 pages) wherein a writer wanders around in scenarios from his novels, meeting his characters. Then we have The National Razor (originally published in French as La Bascule à Charlot, 1976, 24 pages), billed as a protest against the guillotine, that follows the descent of a French dude through bizarre and bloody events that involve a troll-like creature in a high-chair yelling "Mouh mouh!" as it demands to be nursed.
I have little patience for this sort of dream logic nonsense especially when it's so misogynistic. Women are present for sex or to die or -- voila! -- to die during sex. Take it right on back to the '70s, boys.
Graphic, heartbreaking, maddening. Painfully immediate, yet just beyond our grasp of the horror -- and the sheer scale of senseless destruction.
Fine black and white drawings circa 1976 recreating the period; costumes, cars and buildings, all with a horror/gothic twist I loved but a tiny format that doesn’t allow to fully appreciate just how good those drawings are. I just read another reviewer who mentions that the second book in this series takes on a more definitive direction and has a less convoluted plot, so I shall follow up eventually.
I sin bolig og atelier i Neuilly-sur-Seine bliver fotografen Lucien Brindavoine opsøgt af en gammel mand, Basile Zarkhov, der tilbyder et stort eventyr, som han dog ikke bliver færdig med at fortælle om, før han bliver skudt af en person, der har stået udenfor vinduet. Han fortæller dog nok til at sende Brindavoine til Istanbul, hvor han skal mødes med en Stravos Topoyoglou. Denne sender ham videre til en englænder, Oswald Carpleasure. Denne er blevet kontaktet af Zarkhov i Liverpool og ved ikke andet end at de skal køre til Afghanistan. Undervejs bliver de beskudt af en motorcyklist, der dog rammer forbi og kører videre. Englænderen holder te- og whiskypauser og er mest gået med på projektet for ikke at kede sig. Kort efter dukker en flyver op, som smider bomber efter deres bil. Brindavoine får ram på flyets motor og det styrter ned desværre oven i deres bil. Piloten har overlevet uskadt og viser sig at være en gammel dame, Olga Vogelsang, der har en Luger pistol og beder dem følge med. De har ikke andet valg og følger med til Iron-City, en by udelukkende bygget af metal. Et eller andet sted undervejs mister Brindavoine bevidstheden og driver over i mærkelige mareridtsdrømme om bevæbnede beduiner og en skydegal Olga Vogelsang. Han vågner op i en seng i Iron-City og kan tage sig et bad og blive barberet, inden han udforsker resten af bygningen.
Iron-City er ejet af automobilkongen og industrikongen Otto Lindenberg, der efter en automobilulykke sidder i en specialkonstrueret kørestol. Han kan derfor ikke styre sit imperie optimalt og da han ingen arvinger har, tyede han til at få Zarkhov til at kontakte unge mænd udvalgt blandt abonnenterne til hans blad " More Money in Your Pocket" og sende dem til Iron-City. Brindavoine og Carpleasure er nr 111 og 112. Lindenberg har en trofast dværg Klotz som tjener og en gorilla Albert som kæledyr. Brindavoine forsøger at sige at han ikke er interesseret i Lindenbergs tilbud, men i det samme angribes bygningen af beduiner, der er utilfredse over en nedskydning dagen før af et par af deres folk. Lindenberg skyder de første angribere, men indser at der er hundreder på vej og sender bud efter sin luftskibskaptajn Jean Etienne de La Roseraie. Denne dukker op og luftskibet "Wall Street IV" kan stikke af. Ombord er Lindenberg, Klotz, Olga, Jean Etienne og Brindavoine. Carpleasure blev ramt af angribernes kugler og døde af det, så han er ikke med. Olga er Lindenbergs sekretær, men Klotz har lagt kupplaner, så det er en overraskelse for Lindenberg at hun er dukket op i Iron-City. Klotz kalder på sin håndgangne mand, Gustav, som skal udrydde de andre, men Olga skyder først og Gustav og Klotz bliver ramt og dør. Olga forsøger at overtage kuppet, men Lindenberg får sin gorilla til at angribe hende. Hun dræber den, men det får Jean Etienne til at gå amok og de falder begge to ud af luftskibet. Uden pilot driver luftskibet ind over russisk farvand og bliver skudt ned. Brindavoine bliver reddet ombord på Nicolas II i Sortehavet med kurs mod Odessa og får som bonus at vide at krigen (dvs første verdenskrig) er brudt ud i Europa.
Lidt skør historie, men i et mellemstykke forklarer forfatteren at dette var hans version af noget Brindavoine havde fortalt ham og at det afviger noget fra sandheden, fx lever Lindenberg.
Den anden historie Geværblomster handler om Lucien Brindavoine i begyndelsen af første verdenskrig, dvs november 1914. Hans kammerat Besnard bliver slået ihjel lige ved siden af ham og han selv bliver såret. Mens han ligger bevidstløs, drømmer han om starten hvor han bliver anholdt og indrulleret i hæren og møder en gammel plageånd fra skolen Troupaquet. I drømmen ser han også et monumen for krigens ofre og med teksten 1914-1918 på soklen. Efter tre dage kommer han til sig selv i en lille kirke, hvor nogle franske soldater og en enkelt tysk ved navn Helmut har fået en lille oase, hvor krigen for tiden går udenom. Det varer dog ikke længe før Troupaquet i spidsen for nogle dragoner angriber. Dragoner bliver slagtet af prøjserne, der er i overtal, men nogle franske soldater, heriblandt Burier som Brindavoine kender fra tidligere, kommer ind i kirken og skyder Helmut, selv om han er ubevæbnet og står med ryggen til. Skytten er endda klatret op på prædikestolen for at tage sigte. De nytilkomne kalder Brindavoine og de andre i kirken for svin, fordi de ikke synes at alle tyskere skal skydes.
Dette album er lidt et forsøg på at træde vande, mens første verdenskrig passerer og Adele Blanc-Sec ligger i koma.
Indeholder afsnittene "I. Spøgelsesskibet", "II. Louis-Ferdinand Chapoutiers begravelse", "III. Den ukendte fra Paris-Brest", "IV. En ven som vil Dem det godt", "V. Den tragiske afslutning på en videnskabelig ekspedition", "VI. I dæmonens hule", "VII. Simone Pouffiot griber ind".
Sejlskibet L'Anjou sejler fra Murmansk gennem Barentshavet med kurs mod Le Havre. I kahyt nr 18 finder vi en ung mand den lægestuderende Jerome Plumier. De møder et mærkeligt syn. Et skibsvrag højt tilvejrs på et isbjerg. På agterstavnen står "The Iceland Loafer". Næstkommanderende på L'Anjou, Jerome og seks sømænd klatrer op til vraget og finder besætningen frosset ihjel som om det er sket på et øjeblik. Den døde kaptajn sidder med et kort foran sig og peger på en bestemt position. Næppe har de otte mænd kaperet dette mærkelige fænomen før L'Anjou rammes af en eksplosion og synker med mand og mus. Efter at have drevet om med The Iceland Loafer vraget i flere uger og efter at tre af mændene er døde undervejs, bliver de overlevende fem mand, heriblandt Jerome, taget ombord på et hollandsk skib, der tager dem med til Amsterdam.
Jerome tager tilbage til Frankrig og opsøger sin onkel Louis-Ferdinand Chapoutier blot for at finde ud af at han er død for nylig og at begravelsen lige er slut. I kælderen på huset finder Jerome mærkelige maskiner og dyr. Dyrene er døde og er i flasker med formalinsprit. Men onklen var ikke interesseret i dyreforsøg, så Jerome undrer sig. Senere læser han i avisen at flere skibe har lidt samme skæbne som L'Anjou og at en ekspedition snart afsejler for om muligt at finde ud af hvad der foregår.
Han begiver sig til Brest for at se om han kan komme med. På togturen hører han et skud fra nabosalonen og det viser sig at være en gammel dame, som han også har set på kirkegården ved onklens begravelse. Hun har skudt en yngre mand og siger at det var ham, der var ude efter hende og råder Jerome til at gå tilbage til sin kupe. Hvilket han gør.
I Brest snakker han med en matros, der skal med på ekspeditionen, men gerne er fri, så Jerome bytter bare plads med ham.
Måske var matrosen den klogeste, for netop som skibet er nået til positionen udpeget af The Iceland Loafers døde kaptajn, eksploderer skibet og alle pånær Jerome dør.
Da Jerome vågner er hans onkel der og de er midt inde i et kunstigt isbjerg. Isbjerget kaldet Isens Dæmon er konstrueret af onklen Louis-Ferdinand Chapoutier og hans ven og partner Carlo Gelati. Carlo er et miskendt geni og har klumpfod og et noget uheldigt udseende. Både Chapoutier og Gelati vil tage hævn over en uforstående omverden og lade en grusom skæbne regne ned over verden fra isbjergets kanoner. For længe siden var det Simone Pouffiot der ville ødelægge verden og Chapoutier og Gelati ville frelse den. Nu er rollerne byttet om. Gelati lader Isens Dæmon skyde endnu et skib i sænk og via miniubåde og dykkere kan de plyndre vraget. Jerome synes at det er pragtfuldt og er helt på de to superskurkes side.
Desværre for vores tre skurkes planer har Simone Pouffiot sporet deres position og blokeret deres kanoner og ubådsudgange. Ikke engang deres superubåd Placodus kan de få ud. I stedet må de ty til "Flyvefisken" som er et amfibiefartøj, der kan både flyve, sejle og køre. De tre slipper væk idet de samtidigt sprænger Isens Dæmon i stumper og stykker og derved også afliver hele besætningen. Lønudbetalingen må blive stærkt forenklet.
Historien slutter med at de efter en rejse på tusinder af kilometer kommer til kælderindgangen hos en kineser Tsong Li Toung i Amazon-skoven. Her er planen at lave granater fyldt med sygdomme og lade dem ramme hele jorden. HA! HA! HA!
Jacques Tardi leger med mediet, men historien er godt nok meget tynd. En rig superskurk og hans venner vil ødelægge verden i stedet for at købe en penthouselejlighed et fedt sted og holde fest dagen lang. Men det bliver heldigvis forpurret af en anden rig superskurk og dennes venner, for de er pludseligt blevet gode.
Det lyder ikke som det bedste plot, vel? Men tegningerne er pæne nok, hvis man kan lide den slags.
Den unge kvinde Adèle Blanc-Sec har uhyggelige drømme. Hun besøger sin lillesøster, Mireille, der er blevet gift med Honoré Fia (eller Fiasco) og venter barn. Imens hærger et uhyre Paris, dræber folk og spiser dem, undtagen hænderne fordi der er for mange ben i. Et par skumle typer Léon Dandelet og Regis Fluet forsøger at køre hende ned, men de bliver selv kørt af vejen af et andet hold, Georgette Chevillard, en mand og en chauffør Marcel. Chevillard og de to andre kender en dr Chou, som producerer hostemedicin. Den medicin har andre effekter. Den er ifølge Charles Chalazion, som er en bekendt af Lucien Brindavoine, fremstillet af dolkhaler og medfører irreversible mutationer. Inspektør Laumanne er fx blevet forvandlet til et minotaurus uhyre, der med nød og næppe holdes under lås og slå. Léon minder Fluet om at Adèle stadig har en særligt stærk metallegering i en tand. Måske fordi Fluet har et horn i siden på både Adèle og Brindavoine?
Dr Chou bliver formentlig selv spist af Laumanne, eller i alt fald ser en efterladt hånd ud til at være hans, men han har gemt opskriften på en modgift i hånden på af voksfigurerne i Geévinmuseet. Desværre er den blevet bortført, men gennem det meste af denne historie render en lille hund Gilbert rundt med den. Honoré har klædt sig ud som den maskerede mand F, og finder til sidst vokshånden, så den kan komme på plads. Brindavoine bruger masser af Dr Chous snuedråber og begynder at få udvækster, der ligner horn og små bylder. Flageolet falder i Seinen og bliver reddet op med halvhjertet hjælp af Adèle. En Georgette Chevillard finansierer Chou ligesom hendes far finansierede ham tidligere. Georgette har været gift med Honoré, før han blev gift med Adèles søster. Léon Dandelet og Fluet forsøger at skyde Adèle, men det mislykkes og Fluet bliver skudt i bagdelen. En politimand Punais er evigt sulten og træt af sin overordnede overkommissær Poissard. Laumanne er på fri fod og fortsætter med at spise sine ofre. Sagfører Moulinot og professor Dieuleveult er også med i historien og ligesom Georgette har de en høne at plukke med Adèle. Chou har fremstillet 7 sprængfarlige kloner af Adèle og Dieuleveult omkommer, da han slår på en af dem.
Imens er Adèle gået en tur op på taget af den bygning, hvor hun har en lejlighed. Hun overraskes af Laumanne og er ved at falde ned, men reddes af sin gamle mumie og dennes veninde Milagros Copihue. Imens har Brindavoine og Charles Chalazion slået sig på en flaske hvidvin, men de opdager at det er slotsaftapning fra Chàteau de Chou-sur-Loire, dvs måske noget som den gode doktor Chou har puttet ting og sager i.
Albummet slutter med at næsten alle har horn groende ud af ørene!
Dette album slutter med noget af en cliff-hanger, for næste bind er ikke kommet endnu og det er snart 8 år siden dette bind kom. I mellemtiden kan man jo drikke noget tør hvidvin? Blanc, sec, s'il Vous plait.
En Edmond Choupard har det vanheld på tre forskellige dage at opdage tre forskellige lig, der er smidt rundt i Paris på bizar vis. Unge kvinder, indpakket og med et gedehoved sat på toppen. Den unge kvinde Adèle Blanc-Sec skriver på en roman om sine oplevelser, mens en lejemorder Thomas Rove pønser på at slå hende ihjel. Adèle bliver opsøgt af en Felicien Mouginot, der lige er vendt hjem fra en rejse i Østen og ved at hun har kendskab til Boutardieu og hans eksperimenter. Hun afviser ham, men han efterlader sin taske hos hende uden at hun opdager det. Hun har en mumie stående, som hun har arvet efter sin far. Mumien står næsten helt stille i sin montre, men da Rove bryder ind om natten, bryder den ud og stikker ham med et glasskår. Adèle hører larmen, men forstår ikke hvad der er foregået. Hendes mumie er væk. Der er blod på gulvet og hun finder Mouginots taske, som har en lille varm statuette som eneste indhold.
Næste dag læser hun i avisen at alle mumier i Louvre også er forsvundet. Nogen ringer til hende og aftaler et natligt møde på Gare de Lyon. Minutviseren falder af banegårdsuret og er lige ved at ramme hende, men der kommer ingen for at møde hende. Næste nat går et andet møde tilsvarende galt og det næste møde beslutter hun sig for at springe over og sender i stedet inspektør Caponi afsted med et anonymt tip. Han kommer slemt til skade, men chefkommissær Dugommier dukker op ved sygesengen og giver ham sagen med de forsvundne mumier. Adèle opsøger professor Ménard. Hans assistent Zborowsky er skør med Adèle (bogstaveligt), så han ender med at blive indlagt. Adèle spørger Ménard om Mouginot og han fortæller at Mouginot er mærkelig, men seriøs. Adèle fortæller at hun har været ude for fire attentater på kort tid. Hun har endda fået en fribillet til Titanic på dets jomfrurejse og det sank på den rejse. Ménard fortæller at Dieudonné er rejst tilbage til Centralasiens stepper og at Dieuleveult ikke er set længe. Adèle beslutter sig for at alliere sig med Mouginot og bryde ind i Esperandieus hus. Esperandieu havde tidligere haft hende spærret inde, men omkom selv i et besynderligt selvkonstrueret køretøj. De bryder ind og nede i kælderen finder de en gang ind i katakomberne. Her overværer de et kultmord på en ung nøgen kvinde. Morderen er klædt ud som en djævel med gedehoved og de ser også en person klædt ud som dæmonen Pazuzu.
Mouginot har en sær tankegang, så han overvejer om ikke genoplivede mumier vil søge hen til pyramider og småpyramider er der mange af på de parisiske kirkegårde og parker. Adèle har sære mareridt og går ud om natten og forsvinder. Næste nat finder Mouginot en pyramide som der tilsyneladende forsvinder folk i. Han følger selv efter. Udenfor venter inspektør Caponi med en masse mænd, men de går senere med uforrettet sag, fordi de ikke kan komme ind i pyramiden.
Inde i pyramiden venter et stort brød af en dørvogter på Mouginot, men overraskende nok vinder Mouginot slåskampen. Da han kommer længere ind i pyramiden, ser han en sarkofag, djævleskulpturen fra katakomberne og Pazuzu. En person klædt som mumie stiger ud af sarkofagen og gør klar til at myrde Adèle, da optrinnet forstyrres af Louis-Ferdinan Chapoutier i rullestol. Han bliver dræbt med en giftpil af Simone Pouffiot, der også er i rullestol. Hun gør det også af med hans nevø Jerome Plumier, før Carlo Gelati skyder og dræber hende. Pazuzu forsøger at gribe ind, men bliver også skudt. Det viser sig at være chefkommisær Dugommier, der gemmer sig bag masken. Personen i djævledragten bliver også skudt, men ham får vi ikke mere at vide om. Dørvogteren dukker op og giver Mouginot et los, men bliver selv skudt af Gelati og de ender med at slå hinanden ihjel. Mumien stikker Adèle, som dør, men i dødsøjeblikket river masken af mumien, så Clara Benhardt skamferede ansigt kommer til syne.
Myrderierne får dog en ende til sidst og alt dysses ned. Caponi kommer ind i pyramiden næste dag og finder Adèle liggende død. Hun bliver begravet på Montparnasse kirkegården, men senere forsvinder hendes lig. Mouginot har stjålet det og konserveret det. En aften forsøger Clara Benhardt at myrde ham, men hun bliver selv skudt og dræbt af Adèles mumie. Mouginot og mumien snakker sammen og mumien fortæller at det er tilfældigt at alle mumierne livede op på samme tid. Deres kontrakt lød på 3000 år og var lige udløbet. Mumien giver Mouginot nogle ideer til at genoplive Adèle og tager så med de andre mumier tilbage til Ægypten. Forinden har han advaret Mouginot om at der er en alvorlig krise under opsejling og at landet vil komme til at lide meget. Mouginot arbejder hårdt det næste år og i december 1913 har han et serum klar, der kan genoplive Adèle. Uheldigvis for ham dukker Thomas Rove op og slår ham ihjel først. Rove er engageret af Dieueleveldt, men bliver selv dræbt af denne. Og Dieueleveldt når ikke at gøre mere ved sin hævn over Adèle, før Den Store Krig bryder løs.
Enormt underholdende og veltegnet serie, der smukt fletter steampunk, Jules Verne, Edgar Allan Poe, Ægyptisk magi og mystik og en masse andet vås sammen med nogle superflotte tegninger.
Verdenskrigen lakker mod enden. Den unge kvinde Adèle Blanc-Sec er lige blevet vækket efter at en videnskabsmand Mouginot har haft hende liggende i dvale i 6 år. Hun går hjemad i følge med manden Lucien Brindavoine, der har genoplivet hende. Brindavoine har mistet en arm i krigen ved selv at påføre sig en infektion, men det er der kun et par stykker, der ved, så han har fået både medalje og pension. Hun er ikke ret venlig overfor ham, men verfer ham af, da hun er nået hjem. Her venter 6 års post og aviser, der beskriver den krig, hun er gået glip af. Imens hærger en rød blæksprutte ved kanalerne i Paris og dræber to gadebetjente. En kommisær Laumanne og hans assistent inspektør Stigmates bliver sat på sagen. Imens dræber blæksprutten en mand med to hoveder og en nonne.
Adèle kommer til at spekulere over at der er pænt rent i lejligheden og hvem har betalt husleje, vand og varme. En sjov gnom Bibi har gemt sig på hendes badeværelse, bæller rødvin og venter på at hun opdager ham, så han kan overbringe hende et brev. Hun ringer til Simon Flageolet for at få ham med. Han nægter, men kommer alligevel, men da er hun gået fra lejligheden. Brindavoine dukker også op i lejligheden, som gnomen til gengæld flygter fra. Jagten går over hustagene, men Brindavoine ender med at falde ned i bunke affald. Det viser sig også at en Punais holder øje med lejlighed vha en kikkert og han rapporterer til en skjult bagmand!
Imens tager Adèle og en mand hun tilfældigt møder på gaden ud til en Norbert Troupier på Rue des Culs-de-Lampe 36. Norbert og manden var klovne sammen for 15 år siden under navnene Panade og Remoulade. De finder Norbert hængt. En person flygter fra lejligheden. Panade fortæller at Norbert gik videre til at optræde i truppen Glukoz, Tromboz og Kartoffelmoz. Faktisk er Norbert og Brindavoine fætre. Brindavoine vender tilbage til Adèles lejlighed og her venter Laumanne og tager ham og Flageolet med på stationen. Adèle er egentlig på vej hjem, men bliver bedøvet og kidnappet på vejen af en flok cirkusfolk, Pipo, Paulo, Poiro, Dario, Espanolito, der alle har optrådt i Cirque d'Hiver.
Bibis bror, Kiki, var manden med to hoveder, der blev dræbt af blæksprutten tidligere. Det hele drejer sig om de sande årsager til Den Store Krig. Adèle og gruppens leder Roy tager hen på banegården for at uskadeliggøre en Tuboeuf, men toget bliver angrebet af den røde blæksprutte og Tuboeuf er sikkert allerede død. De tager hen til Panade, men han er også blevet myrdet og hængt op. I stedet tager de videre til cirkus, hvor også en general Bouclard, "Slagteren fra Verdun", er tilstede som publikum. Han bliver myrdet under forestillingen af Tuboeuf, der altså ikke er død på banegården.
Meget hurtigtgående handling med masser af personer og mysterier, der ikke forklares i dette album, men måske det næste?
En gammel mand fortæller at Lucien Brindavoine døde i dag. Skudt ned af en politibetjent, men historien starter i 1914 med udbruddet af Den Store Krig. Brindavoine bliver trukket med i krigen, men er led og ked af den. Hans ven, Roy, er ved et feltlazaret og har sendt ham en metaldåse med en stump forbinding fra en patient med koldbrand. Brindavoine snitter sig i armen og anbringer forbindingen i såret. Så kæmper han videre gennem mudderet og finder en lille grøn statue, der taler til ham. Statuen fortæller at den unge kvinde Adèle Blanc-Sec ligger i en blok is i Mouginot's hus, Rue des Droguistes 66. Den talende er ikke statuen, men Adèles mumie, der nyder livet i Cairo, mens Brindavoine plasker rundt i en skyttegrav. Mumien indprenter Brindavoine at han skal huske på ordene Megalobatracus Japonicus, hvilket rager ham en høstblomst, fordi granaterne regner ned omkring ham. Imens i en anden del af verden ligger New York, hvor en invalid Otto Lindenberg er ved at samle trådene i sit edderkoppenet. En af hans håndlangere, mr Warfield, afslører en Gibson, der lytter ved døren. Gibson hopper ud fra ca 15 etage hellere end at lade sig tage til fange. Mens dette sker, er Brindavoine blevet såret og har desuden som planlagt fået koldbrand i venstre arm. Lægen, mejor Porchard, har savet armen af og reddet Brindavoines liv. Porchard er identisk med Dieuleveult, der har et horn i siden på Adèle, så han har lyttet interesseret til Brindavoines febervildelser, men han skåner ham alligevel fra krigsret og henrettelse, fordi der har været så mange andre, han ikke har kunnet redde. Brindavoine får en medalje og bliver hjemsendt i maj 1917 og giver sig til at drikke hårdt.
Warfield har undersøgt Gibsons baggrund nærmere og opdaget at han arbejdede for mafiaen og at sporet går til Marseille i Frankrig. Hvorefter Warfield bliver dræbt af en mafioso og snigskytte, Beppe, der straks får et nyt lille job. På Jardin des Plantes har en krybdyrekspert lige sat et udstoppet eksemplar af en japansk kæmpesalamander på plads i dens montre. En Megalobatracus Japonicus. Og Beppe har elimineret en politimand, inspektør Duflot, men Beppe selv bliver skygget af politiet efter ordre fra overkommissær Fougerolle. Inspektør Caponi er kendt som halvt idiot, så Fougerolle sætter ham til at efterforske mafiaen, måske fordi Caponi aldrig har hørt om den.
I New York bliver Gibsons efterfølger, Boetticher, også skudt af mafiaen. Pochard alias Dieuleveult benytter sig af en klemme, han har på amatørdetektiven Simon Flageolet og sætter ham til at skygge Brindavoine og forhindre denne i at nå ind til Rue des Droguistes 66. Brindavoine får til gengæld beskeder fra mumien.
Otto von Lindenberg holder møde med mafiabossen Coppola for at nå til en fælles forståelse. Coppola er gammel og tilbyder Otto andel i næsten evigt liv, hvis han hjælper med at få fingre i Mouginots hemmelige formel. Beppe har en fransk kontakt, Ernest Lefaivre, der lå på lazaret sammen med Brindavoine og derfor også ved hvad der foregår. Lefaivre har endda gennemskuet at Pochard er Dieuleveult. Beppes nedskydning af Duflot og af deputermedlem Marchel Pichouillard viser sig stort set at være sket af vanvare. Den 25 juli 1917 kommer Pochard hjem på orlov og vil sætte en stopper for Adèle. Han tager Flageolet med og de tager ud til Mouginots hus. Her støder de på mafiaen og det kommer til en skudduel, hvor Lefaivre bliver hårdt såret, Flageolet bliver såret og Dieuleveult bliver både såret og oversprøjtet med ætsende væske. Lefaivre og Beppe trækker sig tilbage. I november 1917 holdes der et møde med Coppola og Lindenberg som ledere for at planlægge tiden efter krigen.
Brindavoine fortsætter med at drikke som et hul i jorden og i november 1918 falder han over den talende statuette igen, denne gang på et loppemarked. Han finder et brev inden i den udstoppede kæmpesalamander. Og den 10 november tager han til Rue des Droguistes 66. Det kommer til skudveksling og tre politifolk og Beppe dør. Lefaivre er tidligere død af sine sår. Brindavoine kan uforstyrret tænde for genoplivningsmekanismen og bringe Adèle tilbage til livet. Mumien sørger for Mouginots hus går op i flammer, så ingen får glæde af Mouginots metode til evigt liv.
Jacques Tardi har intet til overs for krig og de der starter den eller de, der med entusiasme kaster sig ind i den. Idioter til hobe. Hele serien med Adèle er en pastiche på de skøre fortællinger om Alain Quatermain, doktor Nikola og kaptajn Nemo, som svælger i østerlandsk mystik, spiritisme, flyvende sejlskibe og den slags. Sluk for den kritiske sans og dyk ned i Tardis univers. Historien er også smækfyldt med troper som døende mands sidste ord, selvmord fra højhus, mumier og talende statuer.
Den unge kvinde Adèle Blanc-Sec træffer en hr Robert Esperandieu, som hun kender fra det naturhistoriske museum ved Jardin des Plantes, hvor han arbejder for en professor Ménard. Han tager hende med til en seance, hvor et spiritistisk medie skaber kontakt til en nyligt afdød ven og kollega Philippe Boutardieu. Det er lidt en skuffelse, for Boutardieu griner bare. En professor Dieuleveult er også til stede og han synes ikke om Adèles tilstedeværelse. Hun får dog af de andre lov at følge med hen til museet, hvor de forsøger at vække liv i et fortidsmenneske eller pithecanthropus menneskeabe, som professor Dieudonné har fundet i en frossen mose i Sibirien. Fortidsmennesket er mellem 300.000 og 400.000 år gammel, men genoplivningen virker over al forventning, for fortidsmennesket taler et ganske belevent sprog og forstår hvad de siger. Han er dog ikke så begejstret for at stå nøgen foran Adèle. Han får tøj på og også et par solbriller og et glas cognac og en cigar. Esperandieu giver Adèle et lift hjem, men undervejs bliver de overhalet af en anden bil og beskudt. Adèle bliver såret, men hun skyder igen og den anden bil bryder i brand. Adèle er ikke overrasket for hun har følt sig forfulgt den seneste tid efter en affære med en sekt, der tilbad en assyrisk dæmon Pazuzu. Om natten bryder nogen ind og skyder på hendes seng, men hun har heldigvis fundet på at sove i et andet værelse. Næste morgen ringer hun til Ménard, som kan fortælle at Esperandieu ikke kom hjem. Hun får et brev, der fortæller at Esperandieu er blevet fanget og at hun skal møde op et bestemt sted ved midnat, hvis ikke der skal ske Esperandieu og chaufføren Eugene al landskens ulykker. Hun møder op og bliver overfaldet af abemennesket, der dog ender med at flygte. Hun undrer sig og næste morgen opsøger hun Simon Flageolet, der ikke vil hjælpe. På vej hjem bliver hun slået ned af en Gustave, mens hans chef vil alligevel ikke have fat i hende, så hun bliver sluppet løs igen og tager hen til Ménard, hvor hun bliver slået ned igen. Det viser sig at være Esperandieu, der står bag. Han er blevet træt af at stå i skyggen af Ménard og har fået storhedsvanvid. Han mener med nogle behandlinger at kunne gøre abemennesket til den perfekte soldat, men aben vil stadig ikke angribe Adèle og hjælper hende i stedet til at flygte. Esperandieus håndlangere bliver slået ned af Gustave og hans hjælper og hun bliver af disse bragt til chefen, der viser sig at være Caponi, der er gået over til forbryderverdenen af frustration over at være degraderet til færdselsbetjent.
Adèle bliver befriet af abemennesket og de flygter i bil med Caponi og hans hjælpere bagefter i en anden bil. Et mærkeligt edderkoppelignende uhyre dukker også op og blander sig i løjerne. Imens har Flageolet fået dårlig samvittighed og han og hans hjælper Jerome dukker op og giver alle et lift, da Adèles og Caponis biler er blevet ødelagt. Alle er nu på flugt fra den mekaniske edderkop. Edderkoppen forfølger abemennesket og indhenter den, men de styrter ned sammen og abemennesket og Esperandieu, som var inde i edderkoppen dør begge.
Politichefkommisær Dugommier dukker op og fortæller at Caponis to hjælpere faktisk er politifolk. Caponi bliver taget til nåde igen, men forstår stadig ikke rigtigt noget. Clara Benhardt dukker op forklædt som assyrisk dæmon og forsøger at slå Adèle ihjel, men uden held og hun må flygte, da der går ild i hendes dæmondragt.
Ganske indviklet handling, men flotte tegninger af Paris anno 1912.
Den unge kvinde Adèle Blanc-Sec var rodet ind i en affære med et tyveri mod en bankman Mignonneau. Hendes to hjælpere Albert og Joseph forrådte hende og Joseph smuttede med byttet, mens Albert hårdt såret forduftede. En anden mand Simon Flageolet er blevet hyret af en anonym til at finde en bestemt genstand blandt byttet, men han har ikke haft heldet med sig. Han fortæller Adèle at genstanden er en assyrisk statuette, der forestiller dæmonen Pazuzu. Adèle husker at Mignonneau havde flere malerier af maleren Jules-Emile Peissonier. Adèle og Simon opsøger Peissonier uden at give sig til kende. Simon genkender Peissoniers tjener som den der har bragt ham penge for at lede efter statuetten, så Peissonier har klart noget med det at gøre. Pazuzu optræder også på mange af Peissoniers malerier. Adèle går i teatret for at se en forestilling "Babylons sidste dage" med Clara Benhardt, hvor Peissonier har lavet scenografi og kulisser og hvor Pezuzu er med. Forestillingen er kedelig, synes Adèle, men efter forestillingen finder man en af skuespillerne Josef Montevideo myrdet og Clara Benhardt er tilsyneladende flygtet. Adèle læser i avisen at Edith Rabatjoie er blevet dræbt i et forsøg på at krydse Kanalen i en flyvende maskine kaldet Pterodaktyl II og får ondt af hende. Senere da hun er gået i seng, vågner hun badet i sved efter et mareridt om Pazuzu. Til gengæld er hun kommet i tanke om at have set statuetten i en antikvitetsbutik tidligere på ugen.
Statuetten viser sig at være blevet solgt og antikvitetshandleren kan fortælle at han har købt den af en, der lyder som Joseph og solgt den til en lille mand. Den sidste dukker op ved Adèle og beder hende følge med til Joseph, men de når lige at se Joseph blive bortført. De følger efter i en drosche, men Albert smider en bombe mod dem og drosche styrter brændende ud over vejsiden. Adèle overlever selv om hun bliver såret i venstre arm. Hun giver sig til at holde øje med Pone Neuf broen og næste aften opdager hun at en mand går gennem en hemmelig dør. Hun følger efter og overværer et møde i et hemmeligt selskab, der tilbeder Pazuzu, sumppestens gud. Antikviteteshandleren og Joseph er blevet henrettet med sumppest og bliver vist frem. Albert er højt i organisationen, men stormesteren viser sig at være politichefkommissær Dugommier. Adèle fortrækker, men bliver opdaget og taget til fange.
Imens har en skuespiller Antoine Artaud fortalt inspektør Caponi at Montevideo blev myrdet fordi han havde opdaget at der foregik mærkelige ting på teateret. Da Caponi opsøger Arnaud senere, hører han Arnaud blive myrdet og han forfølger morderen over et glat hustag, men falder ned. Han bliver lettere såret og senere møder han Simon Flageolet, der fortæller ham noget mere af historien og udtrykker bekymring over ikke at have set Adèle de seneste tre dage. Minutter senere bliver Flageolet slået ned. Caponi forfølger sporene, men bliver stoppet af Dugommier, der pudsigt nok er tæt på stedet.
Senere på aftenen starter en skummel ceremoni i Eiffeltårnet. Caponi har skygget Peissonier og tilkalder på eget initiativ forstærkning, da han ikke kan få fat på Dugommier. Da Caponi går op i tårnet, mødes han af dæmonen og skyder på denne. Han rammer forbi, men sårer i stedet Peissonier. På næste etage angriber dæmonen, men Caponi slår den ned og opdager at det bare er Clara Benhardt iført dæmondragt. Caponi tager dæmonen med som gidsel og forsøger ene mand at arrestere resten af forsamlingen. I tumulten bliver Albert stukket med en pestsprøjte og styrter ned fra tårnet. Caponi hiver det falske skæg af ypperstepræsten og afslører denne som Dugommier, hvilket denne tager fortrydeligt op.
Clara Benhardt når at flygte, men Caponi følger efter og kommer til at skyde en tarbosaurus, som Ménard har genoplivet med samme metode som Boutardieu gjorde med en pterodaktyl. Ménard bliver rasende, men Caponi er træt af vrøvl og arresterer både ham og hans hjælper Espérandieu. Kort efter dukker et par sindssyge op, der er flygtet fra anstalten. Det er Saint-Hubert og Zborowsky. Caponi får også dem arresteret. Og et par hjælpere fra anstalten bliver også sat i salatfadet, mens Adèle i mellemtiden undslipper.
Da røgen er lettet, bliver Caponi ikke just forfremmet, men bliver i stedet sat til at dirigere trafikken i de parisiske gader. Dugommier sker der ingenting. Faktisk får han æren for at have optrævlet den sekt, han selv var leder for.
Meget underholdende tegneserie med fuld fart på. I disse dage ser man de ansvarlige for hvidvaskskandalen i Danske Bank gå af med bonus og gyldne håndtryk, mens de ansvarlige? chefer for Satspuljen optjener yderligere pension, mens den formodede kassebedrøver Anna Britta Troelsgaard Nielsen er blevet jaget vildt på grund af hendes safarieventyr. Og Dugommier er stadig statsminister. Nå nej, han hedder Lars Løkke Rasmussen.
På det naturhistoriske museum i Jardin des Plantes klækkes ægget fra en pterodaktyl. Flyveøglen er fuldt flyvefærdig fra starten og bryder ud fra glasmontren og fortsætter gennem glastaget og ud i Paris. Den viser sig at være en Boutardieu, der har overnaturlige evner og kan danne energi på stor afstand. Han har givet liv til dyret og styrer det fra Lyon med tankens kraft. Men når han slapper af, går pterodaktylen selv på jagt og flere parisere må lade livet. Republikkens præsident Armand Fallières kræver handling. Hans minister Georges sender videre til politipræfekten Lepine, til chefkommissær Dugommier til inspektør Leonce Caponi. En ung kvinde Edith Rabatjoie tager til Paris for at fotografere øglen, for en amerikansk bankmand har udlovet en dusør på 5000$ til den, der enten dræber eller fotograferer uhyret.
Senere på måneden rejser en ung kvinde Adèle Blanc-Sec til Paris sammen med to hjælpere Albert og Joseph og en stor kuffert, som senere viser sig at indeholde Edith Rabatjoie i bedøvet tilstand. I toget henvender en Antoine Zborowsky sig til Adèle og for at verfe ham af siger hun at hun hedder Edith Rabatjoie. Zborowsky arbejder for professor Ménard på museet og denne har lige opdaget at museets pterodaktylæg er klækket. Boutardieu har sendt bud efter sin ven Robert Espérandieu. Pterodaktylen får skyld for drabet på en Auguste Rabatjoie, men han er faktisk dræbt med en kniv. Adèle har kidnappet Edith for at lægge pres på hendes far, der skal lave en maskine til Adèle. Zborowsky sætter Adèle stævne på musseet, men nogen skubber hende ned til krokodillerne. Hun bliver reddet af Espérandieu og Adèle går hjem uden at snakke med Zborowsky. Her opdager hun at Albert har slået Joseph ned og at det skete lige efter at han havde læst i avisen at Auguste var blevet dræbt. Albert har befriet Edith. Zborowsky kontakter Adèle og fortæller at han arbejder sammen med Albert og kræver at de mødes i Jardin des Plantes 23.30 samme aften. Her mødes de, men der er også andre til stede og det kommer til en skudveksling. Pterodaktylen dukker op og snapper en Eugene Lobel, der var den, der skubbede Adèle ned til krokodillerne. Pterodaktylen bliver nedlagt af en storvildtjæger Justin Saint-Hubert, der til gengæld er lige ved at blive skudt af professor Ménard, der er rasende over at flyveøglen er blevet dræbt. Lobel er død. Caponi ser ud til at have opklaret sagen, men så dukker en ny flyveøgle op og bortfører en forbryder Lucien Ripol, der netop skulle henrettes. Caponis forfremmelse fordufter som dug for solen.
Ripol og Lobel var begge involveret i mordet på bankmanden Mignonneau. Adèle står bag Ripols flugt, men de bliver begge skygget. Ripol blev samlet op af Edith, som styrer sin fars flyvemaskine som han har givet facon som en flyveøgle. Om aftenen mødes Adèle og Ripol for at samle byttet fra Mignonneau op. Det er skjult i museet, men de bliver overraskede af Edith og Albert. Edith vil hævne mordet på broderen og Albert vil have fat i byttet. Det kommer til håndgemæng og Ripol bliver dræbt af Albert. Til gengæld dukker Joseph op og skyder Albert, der slipper væk, men uden byttet. Joseph smutter med byttet og Adèle skynder sig også væk. Hun bliver samlet op af en Simon Flageolet, der er blevet hyret til at finde en genstand, der var i en af taskerne med bytte. Edith tager tilbage til faderen i Dijon. Og Caponi får en lang næse.
Her er fuld fart på handlingen lige fra start. Overnaturlige kræfter og mekaniske flyveøgler for ikke at tale om bortførelse og bedøvelse af en ung kvinde! Og så nogle skuddrab oveni løjerne. Og det hele i Paris i årene før første verdenskrig. Ganske underholdende.
Diese Seite verwendet Cookies für unsere Dienste, zur Verbesserung unserer Leistungen, für Analytik und (falls Sie nicht eingeloggt sind) für Werbung. Indem Sie LibraryThing nutzen, erklären Sie dass Sie unsere Nutzungsbedingungen und Datenschutzrichtlinie gelesen und verstanden haben. Die Nutzung unserer Webseite und Dienste unterliegt diesen Richtlinien und Geschäftsbedingungen.