Det er outsiderne, Dy Plambeck interesserer sig for i Gudfar, hendes lille roman fra 2011, og de bliver skildret med sympati og forståelse.

Hovedpersonen er Uffe, som vi lærer at kende som biker i 1976. Han er på festival med de andre banditter fra Spitfire, og i en serie tilbageblik får vi indblik i hans liv. Hans store traume er opvæksten alene med faren Poul, fordi hans mor Tenna har forladt dem. Han mangler ikke kærlighed, for hans forhold til faren er tæt. Det er nok også for tæt, for han har svært ved at acceptere Pouls nye kæreste, og da han selv bliver voksen kan han ikke lade være med at vælge Poul frem for pigerne.

Hvad minder det om? Moderbindinger! Et af de spændende træk ved bogen er faktisk, at Dy Plambeck tager de gængse elementer og overfører dem på forholdet mellem far og søn.

Anden del er et tilbageblik til Tennas ungdom i starten af 1950’erne, hvor hun er cykelstjernen Erik Franks elskerinde. Men hun har stået uden for det gode selskab i mere end én forstand. I 1945 blev hun interneret og fængslet fire år som tyskvenlig under besættelsen. Der er gode grunde til, at hun har svært ved at blive husmor.

Sidste del foregår i 2007. Uffe er blevet religiøs og passioneret murer – hans firma hedder Gudmureren – og han er flyttet ind hos Tenna. Her har han knyttet sig tæt til naboen Hanne og især til hendes datter Petring, som han er gudfar for. Et fast forhold er det aldrig blevet til, men han virker tilfreds og engageret i den familie, han har fundet

Nu er Petring blevet voksen og er flyttet til København, hvor hun har sluttet sig til punkerne og alle de andre outsidere omkring Ungdomshuset. Dem har Uffe også stor sympati for, og da ”panserne” rykker ind, må Uffe rykke ud.

Jeg hørte Gudfar indlæst af Morten Thunbo, og det gør han udmærket. Bogen er først og fremmest et portræt af Uffe, og det er ham, man ser for sit indre blik, når bogen er slut. Men den rummer også en stribe fine tids- og miljøskildringer fra 1970’ernes bikermiljø og efterkrigstidens København. ( )

Bogen følger Uffe og hans mor Tenna i tre forskelige perioder. Hendes ungdom, hans ungdom i bikerklubben Spitfire, og deres liv sammen da hun er 83 i 2007. Bogen er velskrevet og levende fortalt, der bliver sprunget ret meget i de enkelt afsnit, men det er gjort på en meget let måde, som gør fortællingen mere levende. Der er en lille smule Paul Auster over den.

Slutningen er en smule sentimental. Og beskrivelserne omkring rydningen af ungdomshuset virker en smule urealistiske, hvilket er ærgerligt, da bogen ellers er meget autentisk fortalt. ( )

http://bogbrokken.blogspot.com/2011/05/dy-plambeck-gudfar-2011.html ( )