På ferien besøgte vi Memento Park i udkanten af Budapest, hvor en samling kommunistiske monumenter nu er udstillet.

Efter 1989 var der stor debat om den kommunistiske kunsts fremtid. Nogle ville have diktaturets symboler udslettet, mens andre blot ville have dem fjernet fra det offentlige rum. De sidste vandt – heldigvis efter min mening. Der er ingen grund til at hylde mordere og undertrykkere, men på den anden side er kommunismen en vigtig del af Ungarns historie, og som sådan skal den huskes og bearbejdes. Det er netop demokratiets kendetegn, at modstandere i fortid og nutid mødes med debat i stedet for undertrykkelse.

Udstillingen er en refleksion over den kommunistiske kunst. Den udstiller dens monumentalitet og dens autoritære tendenser. (De kommer bl.a. til udtryk i værkernes enorme størrelse, der skal få den enkelte til at føle sig lille og underordnet i forhold til systemet.)

Kataloget formidler rammen om udstillingen med et kort indblik i Ungarns historie og baggrunden for de vigtigste værker. Det gør den ok, selvom der måske mangler en kunsthistorisk ramme om dem.

Memento Park er afgjort et besøg søg værd, og jeg vil også anbefale at læse kataloget. Et lille tip: Tag endelig rigeligt med billeder. Bogen viser værkerne i deres oprindelige placering, ikke som de står i udstillingen. ( )