Det var en interessant oplevelse. Selvom jeg kendte de fleste af historierne i forvejen, så tror jeg faktisk aldrig at jeg har læst eller hørt brødrenes udgave af Askepot, Tornerose eller Snehvide. Vi er så vant til, at eventyr er for børn, og at litterære klassikere som Robinson Crusoe, Jules Vernes romaner og selvfølgelig eventyr skal leveres i en omskrevet form for at fænge, at vi læser originalerne alt for lidt.

Mange af Grimms eventyr er voldsomme. Det handler om børn, der mister deres forældre (Askepot, Snehvide) eller hvor forældrene sætter dem ud, fordi de sulter (Hans og Grete). De er også fulde af fantasi. Hvordan finder man f.eks. på, at en kat vil have støvler? Selv i folkeskolen undervises der i aktantmodellen, men selvom det er videnskabeligt interessant, at eventyr kan reduceres til nogle få grundelementer, så er det variationerne, der gør dem værd at læse som litteratur.

Størst indtryk gjorde Askepot, fordi historien er så meget grummere end Disneys udgave. (Og den er grum nok.) Hævnen over stedsøstrene er benhård, men det værste er, at faderen slet ikke dør i Grimms udgave. Han ser bare til, mens stedmoderen og søstrene gør hende til en mishandlet tjenestepige.

Til slut et par tip til ulve i eventyr: Husk at tygge maden ordentligt, så den ikke kan stikke af igen og lad nu være med at lægge jer til at sove på gerningsstedet. Det giver alt for nemt spil for jægere og andre ulvefjender! ( )