Iben Mondrup er selv opvokset på Grønland, og man mærker tydeligt, at hun kender en masse til det land, hvor Godhavn foregår. Bjørk, Knut og Hilde bor med deres forældre i Godhavn på Disko-øen, og vi følger dem gennem et år, fra de vender tilbage fra sommerferien i Danmark og til næste afrejse. Moren arbejder som lærer på skolen og faren på kommunekontoret, men selvom de afgjort hører til den danske lejr, så er de alligevel godt integreret. Faren driver fangst med en vis succes, og mens andre familier kommer og går, så har de efterhånden været der længe.

Historien fortælles i tre dele, hvor vi følger hvert af børnene gennem året. Først Bjørk, der er den yngste, og noget af et livstykke. Hun færdes helt hjemmevant i byen, og hun kender til de barske sider af tilværelsen. Hun ved f.eks. at slædehundene først og fremmest er rovdyr, som man skal holde sig på afstand af, hvis man ikke vil komme til skade. I skolen er hun mest optaget af finde venner, og det er ikke helt nemt, når der kun er tre-fire elever i første danske. Jakob, Christian, Cecilie, Maren – der er hele tiden nogen, der forsvinder, og nye der kommer til, og selvom Bjørk er udadvendt og livlig, så kræver det arbejde. Hun nusser lidt med Christian, men grundlæggende er hun stadig et barn.

I næste del flytter vi fokus til Knut. Han er det mellemste barn, følsom og vel i virkeligheden den der har det sværest på Grønland. Hans interesse for bøger og National Geographic er der ikke mange der deler, og han har ikke den store konkurrence om skolebiblioteket, hans yndlingssted. Han lever også i konstant angst for Lille Otto og nogle af de andre rødder i bygden, og som det værste af det hele, rejser hans gode ven René tilbage til Danmark i november. Der er selvfølgelig andre drenge i byen, den grønlandske dreng Johannes som kommer i den danske klasse f.eks., men det udeliv, der fylder så meget for resten af familien, siger ham ikke rigtig noget. Til gengæld begynder han at opdage sin krop, og hvad er det nu med Bjørks veninde Maren, ser hun ikke meget sød ud, selvom hun er alt for ung?

I sidste del skifter fokus til Hilde. Hun får sin første menstruation mens helikopteren lægger an til landing, og hele året står hendes pubertet i fuldt flor. Familien begynder at irritere hende, selv faren som hun ellers er meget tæt knyttet til. Efter en drukfest kommer han ind til hende og siger direkte, at hun som den førstefødte er noget ganske særligt, og det er også de to, der drager mest på jagt sammen. Men nu dikterer hendes krop andre interesser, og hun drages uhjælpeligt mod Johannes, der har oplevet lidt af hvert. Lige nu bor han hos sin onkel, hvor der drikkes tæt, og selvom Hildes forældre har meget sympati for ham, så ser de ham ikke ligefrem som svigersønmateriale.

Godhavn er en velskrevet og interessant fortælling om at vokse op et sted, hvor man er fremmed, selvom man hører til. De tre synsvinkler supplerer hinanden godt, og ved at gå fra det yngste til det ældste barn har Mondrup mulighed for at gradvist at introducere mere komplicerede temaer. Kropserfaringen er et centralt element i alle tre dele, og fordi der er så få år imellem børnene bliver det tydeligt, hvor hurtigt, frydefuldt og skræmmende opdagelsen af kønnet egentlig er. ( )